Strandet ombord på rumskibet Den blå høg tumler de overlevende hjælpeløst gennem rummet. En eksplosion har revet en dyb flænge i skroget, og dele af skibet er uden tryk og atmosfære. Motorkraft, lys, klima og kunstig tyngdekraft er alt sammen gået. Hvordan skal det gå vore helte, som de driver ud mod mørket?
Vi er nu ved episode 4 af Fading Suns kampagnen, hvor vore helte er givet opgaven at bringe Skt Marinas knogler til missionsmarken på Leminkainen, men da deres rumskib ankom via stjerneporten gik det galt.
Dagens forløb
Vi begynder spillet med at jeg få indsamlet data om karaktererne, så vi nemmere kan huske at få deres Blessing/Curse (personlighedstræk) og Capability (skill specialisering i spil).
Handlingen begynder i cockpittet, hvor kaptajn Vedat Vren opsummer situationen:
- Skibet er uden motorkraft, lys, klima og kunstig tyngdekraft. Skibet roterer om egen akse, og det driver i en retning mod mørket, dvs. væk fra solen og hinsides stjerneporten, hvor dunkle kræfter residerer.
- Midtersektionen er beskadiget af eksplosionen, og der er gået hul på skroget. Passageren Gask Raban, bogholder, er savnet. Det samme gælder mekaniker Matthis Louka.
- Det er nødvendigt at få strømmen tilbage som minimum og derfra få lys, varme, tyngdekraft og motorkraft tilbage.
Herfra flyder handlingen lidt i traditionel rollespilsmaner, hvor spillerne udtrykker deres karakterer, og hvor vi snakker om hvad de ønsker at gøre, og hvordan det kommer til udtryk.
Skibsreparation er vanskeligt. Det kræver tech level 6 viden, og kun Georgi og piloten Su Annang har den fornødne viden til at reparere skibet. Baronet Wolfgang har til gengæld træning i at agere ombord på rumskibe, og han besidder 0G træning. Planen bliver Georgi og Wolfgang undersøger, hvad status er i maskinrummet ved lageret og lokaliserer den forsvundne ingeniør Matthis Louka. Eneste vej dertil er ved at bevæge sig hen over skroget til maskinrummet.
Ned ved maskinrummet finder de resterne af en eksplosion, og de finder ingeniøren forbrændt og komatøs. Efter at have tilset sår og ryddet området for fragmenter, som driver vægtløst omkring, kan skadernes omfang tilses. Efter nogen tid lykkes det at få motoren aktiveret, så der er strøm igen. Lys er tilbage, og frisk luft men varmen kræver lidt mere. I det hele taget er listen over ting, der skal gøres lang, inden skibet er under kontrol igen. Imens konstaterer Wolfgang at eksplosionen, der sårede ingeniøren kommer fra en bombe, som sprang for tidligt. En bombe som ingeniøren var ved at placere!
Dernæst identificeres en bombe monteret på radar og radio anlægget, som er sat til at sprænge, hvis kommunikationsanlægget benyttes.
Hele optrinnet følges fra cockpittet, hvor alle andre er stuvet sammen for bedre at holde varmen. Broder Florian beder konstant for de to i maskinrummet og opmuntrer dem. Da nyheden om ingeniøren dukker op, fortæller kaptajn Vedat Vren, at ingeniøren ikke er en del af den faste besætning. Han blev sendt kort før afgang som erstatning for den vanlige tekniker, som havde lagt sig syg.
Vi foretager løbende tests for de forskellige typer handlinger. Generelt er vi ved at have godt styr på alt det tekniske, og generelt klares mange tests. Jeg er lidt spændt på, hvordan systemet udfolder sig, når karaktererne rammer level 2, da de synes at vokse markant i kapacitet til den tid, og jeg er spændt på at se, hvad der sker, når vi kommer til de direkte konflikter mellem navngivne NPC’ere og karaktererne.
Tiden går, og man begynder at indrette sig under forholdene vel vidende at det vil tage et par dage endnu, førend alt er oppe og køre igen. Moralen er lige nu høj taget omstændighederne i betragtning, men det står til at ændre sig lige om lidt.
Den følgende dag undersøges skroget udefra. Der er en bombe, som er sprunget ved kabinerne, og som har taget bogholder Gask Raban med sig. Hans lig driver bort som en prik i det fjerne. I det fjerne ses også en refleksion kortvarigt af solens stråler i noget, som kunne være skroget af et andet rumskib. Er det et Høgeskov patruljeskib, et piratskib eller ligefrem en Hazat jager?
Straks går planlægningen i gang med at kontakte skibet. Radio tør man ikke bruge, men redningskapslerne har deres egne nødsendere. De er i sektionen med det andet hul i skroget. Det er et mindre hul, som i modsætning til første eksplosion mere er for at hindre en adgang til sektionen end det er for at kunne slå nogen ihjel. Det vil tage tid at lappe skroget nok til at komme ind i området, så en anden plan udtænkes: radioen i en rumdragt kan bruges til at transmittere et signal i retning af det fremmede rumskib og håbe på at skibets sensorer kan fange signalet. For at forstærke signalet bygges der en parabol med en ramme af træpaneler, som beklædes med metallet fra relikvieskrinene i lastrummet. Denne gang er Broder Florian med til at vandre på ydersiden af rumskibet, da de andre er i gang med at arbejde med radio og i maskinrummet, og her kommer den unge eskatonske munk og okkultist til at stirre ud i mørket mellem stjernerne, og han mærker en kosmisk kraft, der truer med at vække en hybris i ham (men terningerne er med klerken, som undertrykker sit åndelige mørke).
Snart er man i gang med at bygge en parabol, og da signalet skal til at sendes, opfanges pludselig en radiobesked med en velsignelse fra selveste Sankt Marina, der varsler at i den mørkeste stund vil det lysende håb være ligefremme. Efter beskeden følger en sekvens fra en rumskibstransponder, der sender et hazat signal! Det fremmede rumskib er en Hazat raider.
Det mystiske varsel blev sat i spil af spillerne, som brugte et Wyrd point til at opnå helgenens indblanding. At det blev til en advarsel mod skibet, havde de ikke ventet.
I håb om at de endnu ikke var blevet opdaget af skibet som andet en tavs genstand, der tumler gennem rummet, slukkes der for alt. I mørke og kulde driver rumskibet tumlende af sted, og det er lige lukt på vej hinsides porten og ud i det dybe rum, ud i mørket mellem stjernerne, hvor dunkle kræfter lurer.
Den følgende dag er moralen lav. Skibet er blevet mørkere og mere dystert. En næsten overnaturlig frygt breder sig blandt mandskabet, og frygten hænger tungt i luften. Den eneste som synes upåvirket er Broder Florian, som dog har sit eget at slås med. Han mærker igen mørket kalde på sig, og trods hans forståelse for det okkulte og for den Niøjede, kan han ikke undertrykke sin hybris, som vokser i ham, og et mørke spreder sig over ham. For sit indre blik ser han, hvordan noget i mørket med fangarme famler efter en lille blikdåse, som tumler hjælpeløst af sted.
Også Georgi kan mærke de dunkle kræfters spil, da hun mærker sin psykiske underbevidsthed, hendes mørke tvilling, røre på sig.
Alle inklusive NPC’ere pånær Florian fejler en slags moraletest, og de har Condition: Afraid, som giver – 2 til næsten alle tests, hvilket kan mærkes. Tilstedeværelsen af mørket påvirker alle karakterer med okkulte eller psykiske kræfter (også de som kun er latente – hvilket alle Ur-ukar og Ur-obun er), hvorfor Broder Florian og Georgi skal foretage en test mod henholdsvis at erhverve hybris og urge. Broder Florian fejler sin test, og da evnen Dabble in the Dark trækkes ind for et reroll, fejler den, og Broder Florian får derfor Condition: Haunted, hvilket påvirker hans sociale færdigheder og Broder Florian har Hybris 1 (som primært bemærkes af dyr, som reagerer negativt på ham). Georgi klarer sin test. Hybris og Urge er den korruption, som magiker karakterer i Fading Suns universet udsættes for typisk når de fumler i brugen af deres kræfter (ligesom andre rollespil også har regler for korruption ved brug af magi, se feks Ars Magica eller Dungeon Crawl Classics).
Moralen er lav, som rumskibet tumler af sted ud i det dybe rum. Planen bliver at forblive mørklagte en tid endnu, og i stedet reparere sektionen af skroget med det lille hul. Fortsat arbejde i motorrummet giver ikke meget, da al strøm fortsat er nede. Efter mange timers arbejde er lykkedes det at lukke for hullet, og det er nu muligt at komme ind til sektionen med redningskapsler. Ingen har dog lyst til at lade sig sende ud i mørket for at sende et signal.
Den følgende dag falder moralen yderligere. Besætningen og de andre passagerer rammes af en knugende frygt, der gør dem apatiske, mens vore hovedpersoner hovedsageligt blot er ramt af frygt. Georgi får dog rystet angsten af sig i en slags erkendelse og accept af deres nært forestående undergang.
Der testes igen morale. NPC’erne fejler, og de skifter status til Terrified. Karaktererne har alle succes, og de falder ikke til næste tilstand. Georgi har en crit succes, og hun får derfor lov til at prøve at ryste humøret af sig, hvilket er en succes. Broder Florian der tidligere modstod frygten, bliver nu også bange.
En nødkapsel sendes af sted for at sende et signal, som forhåbentlig vil blive samlet op af andre end hazat raideren, og skulle de komme først, må man affinde sig med en bording af skibet og tabet af relikviet (problemet er at hvis de gør modstand, vil fjenderne blot skære hul på skroget og dræne atmosfæren, og selvom man kan iføre sig rumdragter mod dette, så er der ingen firearmet rumdragt til ridder Qwian-Qwian.
Ud af mørket, hvor stjernemylderet pludselig sløres og forsvinder, rækker en fangarm og opfanger kapslen. En dyb rædsel breder sig, da det går op for folk, at det kun kan skyldes en void kraken, som er et dæmonisk væsen, som kun kendes fra utallige sømandskrøner om fortabte rumskibe. Ingen har mødt en og overlevet. Er mørke falder over Broder Florian, som kollapser, da han for sit indre blik ser, hvordan rummets kraken strækker ud efter ham. Snart er han dog oppe og stå, og sammen med resten af følget lægges nu hastige planer.
Der tændes for strømmen, og det besluttes at tænde for motorerne og få gang i rumskibets drev. Netop da gribes skibet af en titanisk kraft, der slynger sig om skibet og begynder at klemme til. Metalpaneler giver efter og springer løs eller krøller sammen under trykket, og rumskibet bevæger sig ingen steder.
Broder Florian kæmper sig ud cockpittet til den paniske pilot, der intet formår, mens Georgi kæmper for at holde motoren kørende optimalt. Broder Florian anråber helgenen og prædiker det bedste han kan for piloten og anråber om hjælp. Pludselig falder et guddommeligt lys over pilotsædet og en lysende skikkelse – hvem der sidder i sædet er uklart – begynder at føre skibet. Samtidig er et himmelsk lys bag Georgi, og en metallisk hånd hviler på hendes og guider hendes hånd selvsikkert rundt i maskineriet.
Pludselig løsrives rumskibet. Den blå høg farer af sted i solvendt retning, og forude ses stjerneporten. Snart rammes Den blå høg af kraftige søgende lysstråler og forude kommer en Høgeskov krydser imod dem. Det er Helgenens næve. Med den tidligere konstruerede parabol sendes et radiosignal til krydseren, som hører dem og tager imod dem. De er blevet undsat.
Alle samles op og tages ombord på Helgenens næve. Den blå høg trækkes med, og turen går nu mod Leminkainen. Ombord præsenteres de rejsende for kaptajn William Dallisk Hawkwood, som normalt patruljerer området for pirater og vuldrok røvere. De var efter Den sorte kaper, da han modtog et budskab fra sin søster, Beatrice Dallisk Hawkwood. Hun et stjernetyder (og familiens sorte får), og hun havde set noget på nattehimlen, som hun bad sin bror undersøge. Således kom man Den blå høg til undsætning.
Rejsen til Leminkainen tager en uge og selskabet kommer sig over deres oplevelser. Imens får de præsenteret lidt om Leminkainen og hovedstaden samt rumhavn Hakkonnen.
Gruppen færges ned til rumhavnen fra Helgenens næve, og en delegation fra fyrstinde Cathrine Høgeskovs palads tager imod dem. De præsenteres for major domus af Det blodrøde palads Jökult Høgeskov på vegne af fyrstinde Cathrine Høgeskov, som er bortrejst til kontinentet Grikkor, og derfor ikke selv kan tage imod gæsterne. Med sig har han Ani Virtunen Høgeskov, grandnevø til fyrstinden, og baron Eski Kokonnen Høgeskov.
Dertil er der Sade Zilliacus teolog af Eskatoner-sekten, inkvisitør Benjamin Gneiss af avestit sekten, og biskop Helias Soran af den ortodokse kirke, i hvis stift, vi befinder os.
Major domus meddeler, at der vil blive holdt et gilde og festmiddag for de rejsende, og at der ved lysfesten om en uge vil blive holdt en gudstjeneste til deres og helgenens ære, inden de fortsætter deres færd.
Det er en fornemmere modtagelse end gruppen havde påregnet og helt bestemt en, som ikke vil lade dem opholde sig inkognito.
Her slutter dagens spil.
Afsluttende bemærkninger
Vi er ved at have ret godt styr på de centrale regler, og det har været sjovt at udforske, hvordan skill tests og perks genererer fiktion. Det kræver lidt tilvænning og oversigtsark, men det kører stadig mere på rutinen. Det er en god ting.
Vi fik både science fiction og fantasy ind i samme episode, og vi får set samspillet mellem hverdag og religion, og det har været sjovt og spændende. På det område synes jeg, at Fading Suns begynder at få et sjovere samspil mellem science-fiction og fantasy end en space opera som Star Wars er i stand til (det synes at være forsvundet stærkt ud af det efter den klassiske trilogi med kun få tilbageværende elementer i prequel trilogien).
Fremme på Leminkainen kommer dynamikken til at ændre sig, og jeg er spændt på at se, hvordan det udfolder sig. Spillerne har i vores chattråd ytret ønsker om forskellige ting, de gerne vil opleve, og det giver mig tid til at forberede spillet i de retninger.
Blandt nogle af de ting i systemet, vi nok kommer til at se nærmere på, er reglerne omkring perks (svarer til talenter og feats i andre rollespil). Perks repræsenterer alt fra medfødte talenter til kompetencer erhvervet gennem træning til særlige privilegier opnået gennem stand og rang osv. Alle perks koster det samme, men de vægter forskelligt i spillet, og visse perks ender nok med også at blive tildelt på basis af hændelser i spillet (dvs. tildeles man et len eller en titel, kræver det ikke at der spenderes en perk for den), og hvis en perk bliver uanvendelig fordi spillet går i en andet retning, kan den vælges om (hvis man har valgt ubådskaptajn som perk, og ubåde aldrig kommer i spil, vil den kunne vælges om).
Stemmen fra ådalen 
Skriv, skriv, skriv