en blog om rollespil og historie

Ekspeditionen er nået frem til Hakonnen, hovedstad og rumhavn på Leminkainen, hvor to mord for en måned siden drager vore hovedpersoner ind i et sindrigt net af intriger – alt imens karaktererne blot vil videre til missionsmarken på nabokontinentet.

Hakonnen

Under den røde sol er Leminkainen en hed verden, og Hakonnen beliggende syd for blodørkenen ligger nær ækvator og er en hed by. Enorme skjolde af røgfarvet glas beskytter det meste af Hakkonnens terracit-bygninger fra ørkenens oxiderede sand, og blandt de prægtigste bygningsværker er hertugindens Blodrøde palads og den ottekantede Morali katedral, der rummer et navnkundigt bibliotek.

I gaderne er tiggermunke, der samler ind til katedralen i markgrevskabet Winfried, der gadehandlere, der sælger stearinlys til Lysfesten, og der er optog af chorali, der synger deres hellige hymner, som optakt til festdagen.

Velkomsten

Vort selskab er stået af rumfærgen, som bragte dem fra krydseren Helgenens næve til rumhavnen. Her bliver de taget fornemt imod af kirke og adel på vegne af hertuginden (som er bortrejst i diplomatisk ærinde til Grikkor kontinentet i nord).

På vej ad den røde løber akkompagneret af et marchorkester og flere tjenestefolk føres gruppen og deres værter. Undervejs gør teolog Sade Zilliacus opmærksom på, at han gerne vil tale med Broder Florian om et presserende problem, som vedrører eskatonernes orden, som for nylig mistede to medlemmer.

Fra rumhavnen til paladset foregår det i overdækkede kareter. Undervejs konstateres det, at storinkvisitor Benjamin Gneiss har næse for antinomi og des lignende. Baron Eski Kokonnen Hawkwood er interesseret i, hvor våbenferm baronet Wolfgang er, og der er en tydelig implikation af at han har en interesse i at få udskiftet baronet Wolfgang, og midlet er den unge duellant ridder Ani Virtunen Hawkwood.

Paladset

Gruppen indlogeres i en suite på Det blodrøde palads i tiende etage med udsyn over byen og ørkenen nord for.

Det første de går i gang med er at undersøge stedet for aflytningsudstyr og løngange. Georgi finder, at der er en trykfølsom sensor, som mærker, hvor mange og hvor henne at folk er i suiten, og at sammen med røgalarmen sidder en sensor, som angiver når der er giftige pollen i luften, og den er slået fra. Tilsvarende er luftfiltrene i klimaanlægget saboteret, så de ikke holder pollen ude (og på Leminkainen er der den grønne alarm, der varsler hallucinerende pollen, og der er orange alarm, som varsler de dødbringende). Georgi slår sensor til og reparerer filtrene. Imens finder baronet Wolfgang, at der er en løngang, som benyttes af tjenestefolk, men ellers ikke er problematisk.

Om eftermiddagen mødes Broder Florian og ridder Qwian-Qwian i ordenshuset med teolog Sade Zilliacus, hvor de også træffer et par af de asketiske ordensbrødre, som går uvaskede og barfodede omkring iført hestehårskjortler. Stanken er intens. Oppe på ordenshusets top er en overdækket urtehave, hvor der blandt andet gror svajeroser (som bevæger sig til lyden af stemmer i takt med talens lix værdi – de er et genetisk eksperiment fra republikkens sidste dage). Her holdes mødet, hvor Sade Zilliacus præsenterer følgende

• Eskatonerne står dårligt i byen, og de mishandles af folk, da de ikke længere respekteres
• Den respekt kan genrejses ved Lysfesten, hvor Broder Florian har fået æren af at prædike og fremhæve ordenens rolle i Skt Marinas knoglers overførsel. Lysfesten er om fem dage.
• For en måned siden blev to eskatonere (Matthew Renfield, Badolo Laicus) brændt levende anklaget for kætteri.
• De blev dræbt på Solpladsen af avestitmunken Ragun, der er populær blandt avestitterne for sin nidkære kætterjagt.
• Ordensbrødrene boede i ordenshuset, prædikede på Solpladsen, og forskede i leylines og terraforming i Morali katedralens bibliotek.

Undervejs er der lidt problemer med Sade og Qwian-Qwian, idet Sade har svært ved at forholde sig til voroxen, som et tænkende, talende væsen (et generelt problem, som følger gruppen, er den måde, de stikker ud på og omgivelsernes reaktion).

Imens har Wolfgang bedt om at få tilsendt en Reeve gilde bankmand (Laurent Moll) til sin suite, så han kan få frigivet midler qua hans miner fra hans hjemverden. Efterfølgende er Wolfgang og Georgi gået til Ingeniørgildets værksteder nær Solpladsen for at få udvirket et teleskop som gave til Beatrice Dallisk Hawkwood som tak for hendes hjælp, da gruppen var strandet i rummet.

Gildet

Om aftenen bader og klæder gruppen sig om. De ankommer til gildesalen, hvor de møder en masse folk.

En gruppe hoffolk flokkes om baronet Wolfgang for at høre hans historier. Imens er en flok højlydte, unge riddere samlet omkring ridder Ani. Det er ‘De unge løver’, riddere der alle drømmer om at generobre eller generhverve deres slægters len på Valdalla, som er blevet erobret af vuldrokker. Blandt gæsterne er også Constance Virtunnen Hawkwook, klædt i sort harnisk, og præsenteret som Kaptajn af Det sorte kompagni – foruden at være storesøster til ridder Ani.

To gildefolk med følge, Johanna Hietunen og Aurelie Sitomäki, fra henholdsvis Muster og Charioteer gilderne opsøger Georgi og forlanger hendes opmærksomhed. De er glade for at se, at missionen ikke kun involverer adelige og kirkelige folk, men også gilderne. De to gildemestre er interesseret i at høre, om de har Georgis støtte i at involvere gilderne i større omfang – og åbne for handel med Valdalla. Særligt er de interesserede i at få afskaffet afgiften Konversos.

• Konversos er en afgift indstiftet af kirken for at begrænse og til dels hindre handel med de hedenske vuldrokker. Al handel pålægges en Konversos, og Reeve gildet har privilegiet til at inddrage. De betaler kirken rundhåndet for at beholde retten. Det er muligt at handle med konvertitter på Valdalla. I så fald sendes varerne til sognet, hvor sognepræsten sikrer at varerne kun går til de troende. Dernæst refunderes Konversos til sælgeren.

Imens bemærker Broder Florian, at biskop Helias Soran og storinkvisitor Benjamin Gneiss sidder sammen, drikker og snakker lystigt. Trods deres forskellige teologiske positioner, synes de gode venner.

Pludselig dukker en skikkelse op bag Broder Florian og kommenterer på samtalen. Omtrent 2.2 meter høj og derved den næsthøjeste i salen (kun overgået af voroxen på 2.5 meter) rager den aldrende mand op. Hans øjne er levende, sorte krystaller, og kroppen er dækket i noget, der synes levende, kulsort metal, som tager form som paradeuniform. Det er en adelig af Huset Decados (og derved Hawkwoods ærkerival), som præsenterer sig som diplomat og som ‘onkel Vanya’.

Onkel Vanya kommenterer på bispen og inkvisitøren. Benjamin har været inkvisitor i årtier, og da han i sin tid ankom fra Pyre (avestitternes lensverden) var han ung og fanatisk og asketisk, men årtier blandt adel og fornemme kirkefolk har vænnet ham til det sødmefyldte liv, og han taler ikke længere samme sprog som sine ordensbrødre (vågeflammen i hans flammepistol er feks ikke tændt). Ragun er derimod populær for sin fanatisme og askese, og hendes henrettelse eller mord på de to eskatonere er noget, som inkvisitoren har måttet sanktionere. Onkel Vanya forlader samtalen med et udsagn om at historier om Radium Blasters blot er et rygte uden substans, så ingen grund til at bide mærke i det.

Ved højbords er æresgæsterne og de mest fornemme forsamlede. Baron Eski Kokonnen fører samtalen ind på missionsmarken, og baronet Wolfgang følger op på at dette kan åbne for at Hawkwood adelige kan få deres slægtsjorde igen, så længe det kan gøres uden at lade krig blusse op. Der er snak om behovet for at bringe fæstebønder til Valdalla fra andre verdener, og hvordan de kan lokkes med mere favorable fæstekontrakter. Broder Florian får fremhævet, hvordan land kan afstås fra vuldrokkerne ved at konvertere dem, da de så vil begave kirken med land. De adelige synes ikke at det er en fængende idé.

Baronet Wolfgang formår at tale et sprog, som baron Eski billiger og ‘De unge løver’ bliver ikke inddraget i aftenens samtaler – og i stedet lader vi terninger komme i spil for at se, om Wolfgang kan indynde sig nok hos baronen til at denne ser med milde øjne på ham. Det er en succes.

Det fører baron Eski til sin næste plan: Skt Marinas broderskab.

Baronen andrager sig salens opmærksomhed, og han erklærer, at der herved stiftes Skt Marinas Broderskab. En orden for alle tre stænder til sammen at tage vare på Skt Marinas knogler og sikre hendes færd. Der kommer mange skåltaler ud af det, og Georgi konstaterer at de gildefolk, hun talte med tidligere, straks slutter sig til broderskabet, og det gør flere hoffolk grebet af entusiasmen også lige så vel som at De unge løver slutter sig til broderskabet.

Pludselig er der mange om at have interesse i Skt Marinas knogler, og der er pludselig mange, som har en interesse i hvordan og hvorledes de bringes til Valdalla. Det huer ikke baronet Wolfgang og følge.

Nedtælling til Lysfesten

Der er fire dage til Lysfesten, hvor Broder Florian skal holde sin tale. Dagene bliver brugt på forskellige ærinder. Der er udstyr, som skal skaffes til Georgi og Qwian-Qwian. Georgi får afsat tid til at mødes med Antti Halme, vores hvalfanger fra sidste episode, og det aftales at Antti rejser med vores protagonister, når de tager færgen fra Usimaa om cirka otte dage til Fugleøerne og Cortran baroniet.

Der er uendelige møder om Skt Marinas broderskabs vedtægter, der skal holdes, som tager en masse af Wolfgangs tid. Der er stor interesse i at få udformet vedtægter, der tillader gildefolk at være medlemmer og bidrage til missionen. Disse håber på at blive fritaget for kirkens konversos-afgift. Andre vil gerne sikre sig, at De unge løber kan spille en rolle i broderskabet, og Wolfgang er mest interesseret i ikke at blive påduttet en stor skare af folk i forbindelse med overførelsen af knoglerne, men vil samtidig gerne have en fordelen af hjælp til sikringen af knoglerne efter ankomst.

Der er Broder Florians forberedelse til Lysfesten, som kræver tid, og samtidig vil han gerne rode biblioteket i Morali katedralen igennem.

Broder Florian kommer efter et par dage frem til følgende oplysninger, som han deler med sit følge, og hvoraf han advarer teolog Sade Zilliacus om udvalgte dele:

• De to dræbte eskatonere forskede i arkivalier vedrørende klostret Osel, som er beliggende nord for Cortran baroniet på Valdalla kontinentet. Faktisk ligger det som et anneks eller tilføjelse til markgrevskabet Winfried.
• Klostret Osel er grundlagt i 4264 af ortodokse munke som en følge af bombardementet af Leminkainen i 4201 af den blandt andet den kirkelige flåde for planetens teknosofi, hvor man tvang indbyggerne at afsværge teknologi. Jorden til klostret var en gave fra Huset Justinian mod at munkene skulle bede for medlemmer af husets frelse, og hver generation skal gavegivningen genforhandles. I 4525 invaderede vuldrokkerne Leminkainen, og i 4721 plyndrede de klostret. De overlevende munke og lægfolk blev spredt for alle vinde (i 4965 blev Teldor Traktaten indgået, som stiftede fred mellem vuldrokker og kejserriget på Leminkainen, og vi er nu i året 5023).
• Huset Justinian var et af de ti royale huse, hvoraf der nu kun er fem tilbage. Justinian mistede deres magt, da Huset Alecto faldt som følge af snigmordet på Kejser Vladimir i 4550. Huset Justinian er nært allieret med Huset Hawkwood, og de har len rundt om på Hawkwood verdener, mens de leder efter deres tabte hjemverden Paradise. Wolfgang er halvt Justinian.
• Da klostrets munke i nogle århundreder ikke har overholdt deres halvdel af aftalen for klosterjorden, må lenet formelt være gået tilbage til Huset Justinian, men det er tilsyneladende ikke blevet opdaget af nogen. Inge Justinian har gjort krav på det. At klostret lige nu falder ind under markgrevskabet gør det ikke lettere.
• De to eskatonere forskede i leylines og terraforming, og de havde en interesse i klostrets bibliotek. Imidlertid er en på bispens ordre en del af arkivalierne forseglede. Ordren kom få dage før de to eskatonere blev dræbt af avestitten Ragun.
• Sagsmappen om Raguns drab på de to eskatonerer er bemærkelsesværdig kort og ufuldendt. Den omtaler avestitterne som værende ‘grebet af hellig ophidselse’ og ramt af ‘maplaceret ildhu’, og de bliver påtalt for deres gerning, hvorefter storinkvisitøren alene på sin autoritet lukker sagen og erklærer den for afsluttet.
• Overførelsen af Skt Marinas knogler bunder i et ønske hos biskop Ambrosius på Byzantium Secundus og biskop Helias Soran på Leminkainen om at støtte omvendelsen af hedninge på Leminkainen. De har primært fokuseret på de gevinster, der ligger i overførelsen af knoglerne til Leminkainen, og meget mindre på hvordan det skal konkret udmønte sig, når først knoglerne når frem: De skal overdrages til prædikant Gråulv, en vuldrok konvertit, der ikke ordineret som præst. Der er ingen ordning for varetagelsen af knoglerne, og knap nok for overdragelsen af dem til Gråulv.
• Der er planer om at få et bispesogn ind i markgrevskabet Winfried. Den ene plan er at udvide bispesognet i baroniet Cortran til at indbefatte markgrevskabet. Fortaler for dette er biskoppen i Cortan, som er søster til markgreve Winfried. Den anden plan er at etablere et selvstændigt bispesogn for markgrevskabet Winfried. Fortaler for dette en abbedisse i baroniet Cortran, som er halvsøster til markgreve Winfried. Det er uvist, hvor markgreven stiller sig i forhold til sin søster og sin halvsøster.

Konklusionen bliver, at der flere magtspil forude, og at opgaven rummer mere end blot at aflevere knoglerne ved ankomst, hvis det skal gøres med god samvittighed. Derudover er der et belejligt samarbejde mellem ortodokse og avestitter, som ikke er til gavn for eskatonere.

Lysfesten

Lysfesten er en fejring af, at Profeten bragte det himmelske lys til Leminkainen. Det fejres ved en ekstraordinær gudstjeneste, hvor folk har doneret stearinlys til kirken. Des større des bedre, og der er lys op til en halv meter i diameter og halvanden meter i højden. Ved gudstjenesten bliver lys velsignet, og de lys bliver båret rundt i kirken for at bringe de velsignede lys til alle kroge af kirkerummet, hvor der er anbragt stearinlys, som nu tændes eller gentændes med det velsignede lys. Derefter bringes lyset ud til folk ventende uden for kirken. Her står de klar med deres egne stearinlys, som nu tændes med de velsignede lys, og målet er at bringe det velsignede lys hjem og tænde op med det i hjemmet for at opnå lykke det kommende år.

Broder Florian har forberedt sin prædiken grundigt, blandt andet med hjælp fra baronet Wolfgang. På dagen holder han en brav prædiken, der griber folk og skaber en fængende oplevelse (vi har terninger på bordet, og det bliver rullet en heftig succes). Mod prædikens slutning skal lysene velsignes, og man kommer op til prædikestolen med lys. Lysene er anbragt på en kæmpestor drejeskive formet som kirkens hellige symbol (som minder om en stjerneport), og drejeskiven er anbragt på hjul, så den kan køres frem. Med et håndsving drejes hjulet rundt, så de mange lys defilerer forbi den prædikene, og imens piller kirketjenere de velsignede lys af og anbringer nye lys på drejeskiven.

Ved ceremoniens slutning afbrydes den hellige, anspændte andægtighed af et skrig, da en i kirken har fået øje på noget nede i et stearinlys. Straks er baronet Wolfgang derhenne, og han ser ansigtet og hænderne fra et lig stikke frem af et af de enorme stearinlys. Der er blevet begået et mord, og det skal opklares i næste episode af Fading Suns!

Her ender dagens spilgang. Ingen XP ved slutningen. Det bliver gjort ved begyndelsen af næste spilgang.

Bemærkninger

Det var en infotung episode med mange forskellige data, forhistorie, skikke, steder og mange NPCers introduktion. Det giver et et lidt langsommere tempo at få sat så mange brikker i spil. Der er kommet flere konspirationer eller intriger i spil, og situationen kan let spinne ud af kontrol. Hvordan det forløber, ser vi måske næste gang, hvor der også skal opklares (endnu) et mord.

Personer

• Major domus Jökult Høgeskov
• Baron Eski Kokonnen Høgeskov
• Ridder Ani Virtunnen Høgeskov
• Constance Virtunnen Høgeskov, kaptajn af Det sorte kompagni
• Beatrice Dallisk Høgeskov, astronom/astrolog
• William Dallisk Høgeskov, kaptajn på rumskibskrydser
• De unge løver (gruppe af Høgeskov riddere, som vil genvinde forfædres land)
• ‘Onkel Vanya’ Decados, diplomat
• Vesa Laiho, overbibliotekar ved Morali katedralens bibliotek
• Sade Zilliacus, eskatonsk teolog
• Badolo Laicus, eskatonsk munk, død
• Matthew Renfield, eskatonsk munk, død
• Benjamin Gneiss, avestit, storinkvisitor
• Ragun, avestit munk
• Helias Soran, ortodoks biskop
• Laurent Moll, reeve gilde-repræsentant, bankmand (for Wolfgang)
• Aurelie Sitomäki, charioteer gilde-repræsentant
• Johanna Hietunen, muster gilde-repræsentant
• Antti Halme, hvalfanger fra Fugleøerne
• Markgreve Winfried Høgeskov
• Biskop Bärbel af Cortran, søster til Winfried
• Abbedisse Mechtilde på Cortran, halvsøster til Winfried
• Gråulv, vuldrok konvertit, omvandrende prædikant

Andre emner

• Lysfesten
• Konversos
• Skt Marinas broderskab
• Pollen-alarmer (orange, grøn)
• Klostret Osel
• Fugleøerne
• Mordet på Solpladsen
• Liget i stearinlyset