en blog om rollespil og historie

Her begynder følgerne af det natlige anslag mod vore helte i deres brave færd for at bringe Skt. Marinas helgenskrin frem. Det er episode 8 af Translatio Sancti kampagnen: Venner, vuldrokker, voroxer.

Dagens episode

Sidst spillede vi den store action sekvens, som mundede ud i en mirakuløs indgriben fra Skt Marinas side, hvor gruppen blev delt op. Spillerne ved at alle er i live, at helgenskrinet er intakt, og at der blandt fjernderne var en golem – men det ved vores karakterer ikke, og den første del af spillet handler om deres efterforskning, så vi kan få matchet spillernes og karakterernes viden.

Oven på nattens strid er flere sårede og udmattede, men natten giver dem Respit (giver 1 vitality igen samt en simpel test for at genvinde flere vitality samt evt surges – man healer langsommere end i D&D, hvilket jeg godt kan lide, men konsekvensen er som GM, at der ikke kan være flere slagsmål i streg som i D&D), og mens pollenstormen udenfor løjer af, og rundes af med regn, inviteres de tre overlevende til morgentaffel hos major domus Jökult Høgeskov.

Et veldækket morgenbord er sat til rådighed, og der er en skrædder med svende for at tage mål – og vi har en fornøjelig sekvens med at ekvipere baronetten, munken og den firarmede ridder – og imens ankommer husgarde løjtnant Martine Claudeaux Hawkwood for at afrapportere fra gerningsstedet:

• Suiten er brændt til aske. Kombination af sprinkler og skumslukker samt pollen via knuste vinduer har kontamineret gerningsstedet.

• Der er fundet i alt ni lig. De otte er særligt grundigt forbrændt (de natlige angribere antages det), den niende antages at være den fange gruppen havde og som skulle overdrages til gildernes domstol (følgen af mordsagen i episode 7). Der er fundet slagger efter en tænkemaskine (tilhørende Broder Florian), men slagger efter helgenskrinet.

• Der er tydelige spor efter højenergivåben, blandt andet den blaster som ramte baronet Wolfgang, og har smeltet en silhouet ind i suitens hoveddør. Løjtnanten forklarer, at man kan ikke spore de specifikke våben, da århundreders krig med vuldrokkerne har efterladt et kæmpe sortbørsmarked af våben; forstærket af parter, som udefra har bidraget med at smugle våben ind, omend huset Decados benægter ethvert rygte om at de skulle have skænket våben til vuldrokkerne – blandt andet det rygte som ‘onkel Vanya’ “benægtede” i episode 5.

• Overvågning viser, at en gruppe på ni formummede personer ankom til en bagdør til paladset. De låste sig ind med et nøglekort, og efter ankomst uploadede de en DataOrm, som fortærede det meste overvågningsdata fra den fløj af paladset.

Efter at skrædderen er sendt af sted for at foretage sine snit, inspicerer gruppen deres nedbrændte suite. De akkompagneres af husgardens løjtnant Martine Claudeaux Hawkwood samt et kontingent vagter, som har våget over dem siden anslaget. Suiten er et rod af skader og ødelæggelser

Sidste spilgang erklærede Georgi, at der skulle sendes et brev til slottet fra hendes skjul, og det brev introducerer jeg nu: en budbringer ankommer med et brev og husgarde løjtnant Martine Claudeaux Hawkwood meddeler, at brevets ydre dele er blevet gennemgået, men den inderste forseglede del vil kun blive gennemgået, såfremt baronetten ønsker det. Wolfgang ved imidlertid godt, hvor brevet kommer fra og bryder derfor seglet. Jeg beder derefter Georgi om at beskrive indholdet af brevet. Gruppen ved nu at relikviet og Georgi er i live, men hvordan er stadig et mysterium. I brevet er en anvisning af, hvordan de kan mødes senere på dagen.

Mysteriet er her, hvad der blev af Georgi og relikviet samt hvem den mystiske fjende var. Gruppen går derfor i gang med at undersøge stedet.

Spilmekanisk: jeg beder om en test for at finde spor. Typisk er det at finde spor ikke det, jeg beder om tests for, men her gør jeg undtagelsen, fordi 1) tests i Fading Suns spiller sammen med Victory Point puljerne, og det kan give spillerne ressourcer at foretage tests, eller de kan spendere ressourcer på at skabe succeser, hvor et terningkast fejler. Der skal derfor gerne et terningkast til i ny og næ. Og 2) fordi der flere veje til oplysninger, så skulle testen her fejle, så er der andre måder at få oplysninger (ikke en kvante-ogre, men jeg har i mine noter planlagt andre veje til viden).

Wolfgang foretager selve undersøgelsen, og Broder Florian og ridder Qwian-Qwian bidrager hver især med teknisk viden. De har begge en Capability, som dækker et relevant emne, som baronet Wolfgang ikke har. Han ruller derfor sin test med to Advantage terninger, og to ud af de tre terninger fejler. Den sidste er en succes: ud fra måden den mystiske modstander benyttede blaster og flammekaster simultant i strakte arme mod vidt forskellige mål, og skikkelsen ikke havde en duft af mennesker, samt at skikkelsen har efterladt usædvanligt dybe fodspor i gulvet og i sodet, som viser at kropstyngden er markant, at den har usædvanligt fodtøj, som ikke har efterladt tegn på varmeskade (ingen smeltet skosål) og som har bevæget sig rundt efter at branden er brudt ud, er der god grund til at antage at en golem er involveret.

Efter at have besigtiget gerningsstedet får Wolfgang også tilset sine sår for spor af gift fra nattens angreb. Sammen med paladsets læge konkluderes det, at der er tale om daityri gift. For snigmordere en relativ almindelig gift, men på Leminkainen er den ofte benyttet af vuldrokker – og pludselig kommer en ny part ind i mysteriet.

Ekviperet med midlertidige klæder hastigt lagt op af paladsets skrædder, bevæger gruppen sig ud i Hakkonnens gader for at mødes med Georgi. Hun befinder sig stadig hos Helgenindens børn anført af fader Rowski.

Efter et hjerteligt gensyn, hvor Georgi forsøger at redegøre for sin mirakuløse redning, holder gruppen et længere møde, hvor de involverer fader Rowski.

• Der er et ønske om at komme til bunds i mysteriet om de natlige angribere

• Der er et ønske om at sponsorere Helgenindens børns transport til havnebyen Usimaa med lyntog. Selv har de ikke råd og har egentlig blot planer om at gå dertil. I færgelejet er pilgrimmenes plan at erhverve de usleste sovepladser i færgens bund ved maskinrummet. Det har de akkurat råd til.

• Pilgrimmene vil hjertens gerne skjule Georgi i blandt sig. Hendes tilstedeværelse er et mirakel, og de er villige til at lade livet for sagen.

• Der er en længere snak om, hvor vidt Georgi og relikviet skal holdes hemmeligt eller ej. Den endelige plan bliver at skaffe et (nyt) falsk helgenskrin (se episode 1) og introducere det sammen med Georgi oppe på paladset – og deroppe skaffe transport til Usimaa for alle pilgrimmene (ca 100 voksne og børn).

Gruppen forlader fader Rowskis pilgrimme, anskaffer sig et nyt metalskrin, som udgør det for et nyt (falsk) helgenskrin. Derefter vender de tilbage til paladset for at lade de troende tro at relikviet findes og de kyniske antage at det er blevet forfalsket, for at anskaffe transport til Usimaa færgehavn og erhverve erstatninger for tabt udstyr: det skræddersyede tøj, en ny tænkemaskine og udstyr nede fra paladsets våbenkammer.

Ved ankomsten til paladset ser gruppen, at der holder flere kareter uden for paladset. Ved dem står flere vagter i stiveste puds: de har ulveskindskapper, ulvehoveder på hjelmene, de er bevæbnet med blankpolerede vibro-økser og med laser-økser. De bærer ukendte tegn og er tydeligvis hedninge. De er høje, muskuløse, blonde og rødhårede. Det er vuldrokker! Mere specifikt gesandtens livfølge.

Inde på slottet høre gruppen fra folk, at det er vuldrokkernes gesandt, som er ankommet, og (hviskes det) han har sin heks med sig!

Her stopper dagens spil.

Bemærkninger

Efter spillet blev delt XP ud, eller rettere vi spiller med delvis levelstigning, så spillerne valgte hvert et element fra næste level (man kan vælge perk, skill points, characteristics points etc).

Desuden fik Georgi tildelt en gratis Perk i form af ‘Saint Marina’s Blessing‘. Fading Suns er som mange andre systemer, der er rige på talents/feats/perks, fanget mellem features, der booster eksisterende evner, features der giver nye evner og features som ‘frigiver’ eller ‘unlocker’ dele af spillet, og der er alt for få features, hvis en spiller både skal udvikle karakteren (medium armor feat), udvikle karakterens rolle i samfundet (noble title feat) og give sjove interaktioner (drunken boxing feat).

Vi har derfor etableret, at hvis der er en specialisering, som spilleren vil have, at karakteren har, så vælges det, når karakteren får XP, men hvis der er noget, som karakteren gerne vil opnå i fiktionen, kan det opnås også som konsekvens (dvs land, titel, rang etc kan opnås via fiktion og det udmøntes stadig i form af en feature) – og sidst men ikke mindst kan spilleder tilsvarende uddele features som konsekvens af handlingen, og her sker det ved, at Georgi gennem sin interaktion med helgenen, får tildelt en gratis Perk.

Der er formelt set ikke noget nyt i denne tilgang til rollespil, at spilmekaniske features kan opnås gennem interaktion med fiktionen (det er egentlig det, der sker, når XP udleveres for at dræbe orken), men det er ikke noget, som rollespilsguider eller rollespilsregelbøger sætter mange ord på. En gruppe af features, som ofte havner i en gråzone mellem XP-baserede opgraderinger og monetære opgraderinger er ting, der kan monteres på kroppen, som en permanent opgradering (cyberware, magiske tatoveringer), hvor det er en balance mellem om forbedringen skal komme fra den ene eller den anden kilde, og flere systemer tilstræber en hybridløsning, så feks at nyt cyberware kræver både EuroDollars og XP.

I et rollespil som Fading Suns er mange features følger af sociale hierarkier, og der er således en række perks, som samles op via forfremmelser og des lige, men som kræver XP for at få. De er heldigvis nemme også at udlevere varigt eller midlertidigt som følge af hændelser i fiktionen. Kunsten er at en række af disse features koster lige så meget som features, der er spilmekaniske forbedringer, dvs at gå fra rangen baron til greve koster lige så meget som at købe evnen marksmanship, men kun den ene af de to påvirker terningkast i kamp. Til gengæld ændrer den anden på spillet, da titlen greve giver en række sociale fordele, men det også en ting, som ændrer spillets dynamik. Grever går ikke på eventyr som riddere gør det, og ved at tildele denne feature gratis, ændres kampagnens form. Ændringen i kampagnens form kan alene være en grund til at tilbyde spillerne features gratis, f.eks. hvad vil det betyde for kampagnen, om Broder Florian får tilbudt titlen som abbed med tilhørende kloster, baronet Wolfgang får tilbudt et len, Georgi tilbudt rang som rumskibsmekaniker eller ridder Qwian-Qwian får tilbudt et følge af korsfarere? Hvad hvis man tilbyder et valg mellem to ting, som f.eks. valget mellem at blive abbed eller lærling hos en teurgisk mester, der kan oplære i okkulte riter? Begge dele er perks, men det er også perks, som former kampagnens retning. Alt i alt er der nogle spændende ting at udforske, når normen med at features er en følge af XP skrinlægges og i stedet suppleres med at være følger af fiktionen.

Handlingsmæssigt med dagens episode er vi strukturelt set mellem to ‘episoder’, hvor følgerne af anslaget fra sidste spilgang kommer i spil, og hvor gruppen befinder sig på nippet til at tage videre på den næste del af færden, men hvor de også gerne vil til dels tage af sted under ordnede forhold, og de vil gerne have et større indblik i den sammensværgelse, som har fulgt dem siden rejsen begyndte: hvordan passer golems, vuldrokker og bomber på rumskibe ind i det samlede billede? Hvor mange svar gemmer sig i Hakonnen?

Spilmekanisk var der kun rå rul i spil. Der var et par enkelte tests men det meste blev håndteret gennem beskrivelser, udforskning af fiktionsrummet og dialoger.

Persongalleri

• Fader Rowski
• Helgenindens børn (ca. 30 familier)
• Husgarde løjtnant Martine Claudeaux Hawkwood
• Major Domus Jökult Hawkwood
• Vuldrok gesandt
• Vuldrok gensandtens heks