Vi åbner treogtyvende låge i julekalenderen for rollespillere: Terningcember.

Terningcember er en hyldest til rollespilsterninger. Over alt i landet er der rollespillere, og noget, som mange af dem har kært, er deres rollespilsterninger. Der samles på dem, de bruges som smykker, og de er med os i nogle af de episke øjeblikke, når der fortælles historier. Her kommer historierne om terningerne.

De sataniske terninger

Dette sæt er udstillet på Moesgården. De er fundet i præstegården på Anholt, og de er efter sigende terninger, som har tilhørt Satankulten på Anholt (for mere om Satankulten på Anholt, se blandt andet dokumentaren og tegneserien).

Der er en lang og kompliceret historie om terningernes fund og overlevering. Det er ikke usædvanligt at finde terningsæt skjult i kroge og på lofter på kirker og præstegårde. Terningerne opdages typisk i forbindelse med renovation, og det antages, at de har været anbragt af overtroiske gildespillere og foreningsspillere i løbet af 1800-tallet. Imidlertid fulgte et nu tabt brev med dette fund, som erklærede terningerne for sataniske. Lignende fund peger på en performancekunstner, som har placeret dem med henblik på først at blive opdaget langt senere. Nogen har naturligvis spekuleret i, om der faktisk var en satanisk kult, men der har aldrig været fundet nogen spor i den retning (moderne satanister spiller terningløse rollespil, så de er helt ude af billedet).

Skriv, skriv, skriv

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Trending