Vore hovedpersoner har fået til opgave at bringe Skt Marinas knogler til Leminkainen for at styrke missionen mod de vilde hedninge på kontinentet Valdalla. Imidlertid er de stødt på adskillige forhindringer på deres færd, senest i hovedstaden Harkonnen, som senest mundede ud i en duel og et forsøg på at fratage heltene deres opgave (episode 9).
Vi spiller Fading Suns i sin nyeste udgave, og det er sjovt.
Dagen før duellen
På et tidspunkt i løbet af natten vågner baronet Wolfgang kortvarigt, da han hører et klap, et klask eller et smæld, men da det er ham uklart, om det var en drøm eller virkelighed, døser han hen igen.
Om morgenen bringer han emnet op for Georgi, som begynder at gennemgå paladssuiten for spor efter indtrængere, sabotage og uønsket overvågning. Snart bemærker både Broder Florian og ridder Qwian-Qwian, hvad der foregår, og de involveres i mysteriet. Bortset fra en følelse af at de små hår i nakken rejser sig og en kuldegysning hos Broder Florian, finder gruppen ikke nogen spor. Imens melder en tjener, at morgenmaden i morgenmadssalonen er klar, og at man i rustkammeret ønsker at se ridder Qwian-Qwian.
Inden morgenmaden har Wolfgang og Florian en samtale om missionen og vigtigheden af at få bragt knoglerne frem. Efter mødet med hoffet og med vuldrokkerne har Wolfgang haft betvivlet betydningen af opgaven.
I salonen er allerede forsamlet hoffolk, et langbord med højlydte vuldrokker, og et langbord med ‘De unge løver’ (flokken af unge adelige hawkwoods uden land) samlet omkring ridder Ani Virtunnen, som forsøger at overgå vuldrokkerne i at være højlydte. Imens gruppen bevæger sig gennem salonen bemærker ridder Qwian-Qwian en genkendelig, men usædvanlig duft: Det er duften af vorox, mere specifikt vorox-pels, og det kommer fra en tot pels, som hænger om halsen på en af hirdmændene som en amulet. Hirdmanden er en ældre militærtrænet vuldrok, som fortæller røverhistorier for en gruppe yngre vuldrokker, som ikke er en del af den højlydte flok, som synes ude på at chikanere deres værter inden for rammerne af gæstevenskabet. Det er længe siden, Qwian-Qwian har mødt andre voroxer, og han har ikke mødt folk på Leminkainen, som synes at have set en vorox før, men ikke desto mindre er her en vuldrok med en amulet med en tot voroxpels. De andre karakterer bemærker ændringen i Qwian-Qwians kropssprog, og denne deler sine oplysninger med de andre, mens utallige tanker farer gennem hans hoved: Hvor kommer totten fra, og hvordan er den endt der, og skal man rive hovedet af vedkommende, der har amuletten før eller efter, han er blevet udspurgt? I første omgang beslutter Qwian-Qwian sig for at se situationen an.
Mod morgenmadens afslutning slutter Georgi sig til en flok af ‘De unge løver’, som sidder og vædder på, hvem der vinder duellen. Generelt er odds på ridder Ani. Efter at have opnået et venskab med gruppen (spilmekanisk via en social action, der medfører ‘Befriended’ status) og indgået et væddemål med dem – hun vædder på baronet Wolfgangs sejr – og snakken går på, at de unge adelige er ærgerlige over, at freden hindrer dem i at generobre kontinentet tabt til barbarerne.
Barbarerne invaderede Kejserriget for flere århundreder tilbage, og de plyndrede og hærgede, hvor de kom frem. Leminkainen var en af de første verdener på deres færd, og derfor hårdt ramt. Befolkningen led store tab, blandt andet grundet de virusbomber, som vuldrokkerne benyttede. Der er stadig store områder fyldt med miner, og der er løsslupne sværme af droner, som fortsat gør det farligt at flyve. Vuldrokkerne satte sig på Valdalla, og der var kun Cortran-baroniet, som holdt stand. I ’65 indgik man Teldor-traktaten, som formaliserede vuldrokkernes kontrol med Valdalla, og det skabte en form for fred, omend vuldrokkerne jævnligt brød traktaten. Med Kejserens ægteskab med en vuldrokprinsesse i ’18 ændrede forholdet sig drastisk, idet de to fronter nu var ‘giftet’ sammen, og det bragte en ende på drømmen om at generobre Valdalla.
Qwian-Qwian er mødt op nede i rustkammeret, hvor våbenmester Pennti Kallström har brug for at måle yderligere op for at få rustningen til at passe til voroxen. De mange skuldre gør det svært at designe den ordentligt. Voroxen er tålmodig trods niven og masen. Imens fanger Qwian-Qwian snerten af en sær duft, som kommer fra en række fragtkasser, der er ved at blive fragtet ind. Det er Penntis assistent, Marje Lepisto, som hundser med folk, der bærer kasserne ind, og fra dem kommer en lugt, der minder om en golems lugt (lige som den golem, der overfaldt dem midt om natten i episode 7). Nysgerrigt spøger Qwian-Qwian ind til dem, men Pennti er afvisende. Kort forklarer han, at det er reservedele, der skal sendes til Tesla (den ø, som ingeniørgildet har leased som len af hertuginden). Qwian-Qwian bemærker navnet Cedric Sandblæser på kassernes fragtseddel.
Imens er baronet Wolfgang og broder Florian andre vendt tilbage til suiten. Her overrækkes en skrivelse til broder Florian fra en af vagterne. Det er et brev , der beder broder Florian møde op i auditorium 34. Med et par af paladsvagterne går broder Florian til auditoriet.
Auditorium 34 ligger på tredje sal i Det blodrøde palads. Tilbage i tiden under Den anden republik var paladset hovedkvarter for en megacorporation, og de tre nederste etager er fortsat dedikeret til mødelokaler og auditorier med små tekøkkener og depoter med fremvisningsmaterialer (a la moderne konferencehoteller som f.eks. et Radisson Sas hotel). Over dørene til de forskellige auditorier er der navne efter datidens prominente ledere, som dengang blev tituleret ‘Ceo’, og som broder Florian og baronet Wolfgang mener var ækvivalent til greve. I auditoriet venter en kvinde i hvidt og seks vagter af huset hawkwood.
Vagterne er klædt i hawkwood-uniformer, men for et andet len end paladsets vagter, og kvinden er iklædt kridhvide klæder, torso er dækket af en slags plaststål, på skuldrende hviler en voluminøs hvid kappe, og hendes ansigt er gemt bag noget, der ligner en segmenteret, hvid porcelænsmaske. Hun præsenterer sig som Søster Amalfi af den haptiske orden (som er en underorden af Sanctuary Aeon/Amalteanerne). Hun forklarer, at hun er en budbringer sendt af grevinde Beatrice Dallisk Hawkwood (stjernetyderen i episode 4), som takker for den fine kikkert, der blev sendt hende som tak for hendes assistance.
Søster Amalfi aktiverer nu en tablet, som projicerer et holografisk billede op på hendes kridhvide dragt, der nu fungerer som en slags lærred, og på lærredet toner grevinde Beatrice frem, og søster Amalfis dragt bevæger sig og Amalfi i takt med grevindens bevægelser, så selvom grevinden ikke kan være her fysisk, har hun en fysisk tilstedeværelse – for hun er i husarrest på sit slot i sit grevskab, som ligger på den sydlige gren af kontinentet. Grevinden forklarer, at hun har hørt om duellen, og at hun med hjælp fra amalteanerne på øen Tesla (som er et len under Ingeniør-gildet), kan bidrage til baronet Wolfgangs missions fortsættelse. Grevinden forklarer, at der er blevet udlånt en ‘helbredelsesseng’ - et stykke højteknologiske apparatur, som kan genoplive en person, der har været død kortvarigt, og skulle Wolfgang være så uheldig at komme af dage, skal gruppen sørge for, at han hurtigt kommer ned i sengen, så han kan genoplives. Des hurtigere des bedre. Helbredelsessengen er til låns i 24 timer, hvorefter den vil blive afhentet igen (lige nu står den i et nærliggende depot under knaldrødt stykke brokade med guldmønstre bærende navnene ‘Dallisk’ og ‘Hawkwood’).
Netop som broder Florian har takket for assistancen og skal til at runde samtalen af, afbryder Beatrice ham og forklarer, at det ikke var den vigtige del. For det næste beder hun vagterne, både hendes og Florians, forlade salen, og da de er alene, fortsætter hun.
Der er en dæmonisk trussel mod missionen. Længe har Leminkainen været ramt af ødelæggende, økologiske katastrofer, som på en overskuelig tid vil gøre planeten ubeboelig for mennesker. Leyline-netværket, som opretholder planetens økologiske balance, og som er drevet af planetens enorme terraforming-maskiner (de fleste planeter har en form for terraforming-maskiner), er blevet ustabilt saboteret af en dæmonisk kraft, som holder til ude i mørket mellem stjernerne hinsides porten. Det var det, som angreb gruppen, da de kom gennem portalen (episode 4), og det var det, som hun holdt øje med på himlen, hvorfor hun var opmærksom på gruppens ankomst og trængsel, fordi Skt Marinas knogler, hvis placeret korrekt, kan genoprette leylinesne (hvilket broder Florian genkender fra den vision, han havde tidligere (episode 7)). Det er derfor hele planetens fremtid, som er på spil, og det er derfor af den yderste vigtighed, at baronet Wolfgang gennemfører missionen. Andre her på Leminkainen vil være for opslugt af lokale interesser til at kunne gøre det. Den dæmoniske kraft er en dæmon kendt under flere navne, blandt andet Mumleren i skovbrynet og Mørket bag porten.
Med de oplysninger ender samtalen. Beatrice logger af, og søster Amalfi vender tilbage. Hun akkompagnerer Florian ned til helbredelsessengen, og derefter forlader hun paladset, mens Florian vender tilbage til suiten.
I mellemtiden befinder Wolfgang sig i suiten, hvor han med roman i hænderne får samlet tankerne (det er en afslappelsesaction, som giver Victory Point til ens pulje). Det er først, da han hører klasket igen – som han hørte om natten – at han bliver opmærksom på, at suiten er blevet dunkel. Lyden kommer igen, og det lyder som en håndflade, der klasker mod et stengulv. Lyden kommer fra et spejl i suiten, som går fra gulv til loft. Inde i spejlet aner Wolfgang en mørk skikkelse komme kravlende – hånden rammende gulvet med et klask – og skikkelsen kommer nærmere, mens Wolfgang hører en hvislende stemme kalde hans navn. Skikkelsen ligner ham selv med gråt, rådnende kød, som er ved at glide af knoglerne. Bølger af kulde skyller ud af spejlet, og Wolfgang ser ‘tingen’ komme kravlende imod ham inde i spejlet, men han ser ikke sin egen refleksion.
I første omgang anråber Wolfgang tingen i spejlet og truer det med Altskaberens hellighed. Det stopper tingen kortvarigt, men så begynder mørket at tætne sig igen. Kulden bliver kraftigere. Baronet Wolfgang rækker sin hånd ud mod helgenskrinet, og med påberåbelse af helgenen (og ved at spendere et Wyrd point) er Wolfgang i stand til at fordrive ondskaben. Et gyldent lys stråler fra skrinet for Wolfgangs indre blik. Kort efter brydes døren til suiten pludselig op og et par vagter tumler ind, overraskede over at dørene ikke længere binder, og i hælene på dem er broder Florian, der kort forinden var ankommet til suiten og kunne mærke ondskaben på den anden side. Florian smører hurtigt tegnet for ‘Den forseglede jumpgate’ på speglet, og kort tid efter dukker også Qwian-Qwian og Georgi op.
Efter at gruppen har konfereret om oplevelsen, og der er blevet udvekslet oplysninger, beslutter broder Florian sig for, at han gerne vil have den tænkemaskine, han er blevet lovet, som erstatning for den, han mistede. Sammen med ridder Qwian-Qwian bevæger han sig ned til katedralbiblioteket, hvor han har en aftale med kannik Lars Järvinnen, som formaner broder Florian om at passe bedre på sin Adjunkt-tænkemaskine en anden gang, og derefter forklarer han hvilke programmer, der er blevet installeret, og hvordan de fungerer. Der er blandt andet Skytsengel 3.7, som beskytter mod ubehageligheder, og der er Omega Evangelie-citat-opstarteren, som læser et (langt) citat højt fra Omega Evangeliet ved hver opstart af maskinen. Derudover går maskinen på standby, når der er bøn, så man ikke fristes til at blive ved med at arbejde ved maskinen, når det er tid til at bede. Under besøget benytter Florian lejligheden til også at downloade tekster om helbredelsessenge, som han efterfølgende sørger for står til rådighed for Georgi.
Georgi tester imens helbredelsessengen. Via tjenestefolks elevatorer har Georgi fået den op til suiten omtrent uset, og hun er gået i gang med at teste den, så hun er sikker på at kunne anvende den den følgende dag, skulle ting gå galt (eller som de fleste forventer). Maskinen synes at fungere upåklageligt. Den mangler sin egen energikilde, men den kan kobles på paladsets strømnet, og det kan holde den kørende, selvom lamper i området begynder at blinke. Gruppen får også henvendt sig til major domus Jökult, som stiller et kammer til rådighed ved parken på 11. sal, hvor duellen skal finde sted, og i kammeret bliver placeret et husalter og et barskab. Georgi sikrer sig, at hun tidligt om morgenen, inden duellen finder sted, kan føre helbredelsessengen op til kammeret og installere den der.
Efter besøget ved katedralbiblioteket, fortsætter turen til Eskatonernes hus, hvor broder Florian har en samtale med Teolog Sade Ziliacus, hvor de taler om betydningen af Beatrices besked, og om vigtigheden af missionen for eskatonernes status. Eskatonerne har været forfulgt på det seneste, og de er blandt de folk, som har forstand på terraforming, om end viden om terraforming grænser til kætteriet ‘Verdensforming‘, og det er et kætteri, som har dybe rødder i eskatonernes orden. Florian benytter lejligheden til at spørge ind til Sades status, og Sade forklarer, at han varetager ordenen på vegne af biskop di Artturi Hallwyl, som har været savnet i 34 år, siden han forsvandt under en Blå Pollenstorm, som er et ekstremt sjældent fænomen. Sidst registrerede hændelse var for 300 år siden, og man har derfor ikke gode optegnelser af fænomenet. Primært ved man, at folk forsvinder under en blå pollenstorm. Samtalen leder dertil hen på emnet omkring baronet Wolfgangs mission med at overbringe knoglerne og spørgsmålet om den opgave, vil forblive hans. Om aftenen efter duellen (som er om morgenen) skal der træffes afgørelse, om Wolfgang fastholder opgaven, og både Byrådet og Kirkerådet skal give en indstilling til hertuginden og ærkebispen. Sade forklarer, at kirkerådet har fem stemmer – hovedstadens biskop og avestitternes overinkvisitør (som begge er for at fratage Wolfgang opgaven), Sade Ziliacus (som er for Wolfgang) og amalteanernes biskop og brother battles biskop, som begge er fraværende og derfor afstår at stemme.
Georgi besøger rustkammeret, da hun savner et godt våben til at supplere hendes gøbs, og hun ender med at forelske sig i en stridshandske med indbygget dartaffyrer.
Efter samtalen med teologen fortsætter Florian og Qwian-Qwian ud i Hakkonnens gader for at finde sig et medlem af Sanctuary Aeon (Amaltheas orden) og få denne til at kontakte amalteanernes biskop (på Tesla) og få denne til at stemme for Wolfgang. Valget falder på Søster Amalfi, og de to beslutter sig for at finde hende. Hvilket de gør på et gæstgiveri nær byens hospital, som har et amalteansk kapel (via en simpel test). Om de får hende overtalt til at få involveret amalteanerne i afstemningen finder vi ud af næste gang.
Da Georgi vender til suiten fra sin tur i rustkammeret, og som hun er oppe ved suiten, bliver hun kontaktet af en tjener, som fortæller hende “Der er folk nede i gården, som ønsker at tale med dig” – og her stoppede dagens spil.
Efterfølgende blev XP håndteret (vi spiller med delvis levelstigning, og gruppen er halvvejs til level 3).
Afsluttende bemærkninger
Intriger! Mirakler! Magtkampe! Skandaløs teknologi! Dæmoner!
Dagens episode klemte en masse begivenheder ind på en enkelt dag. I morgen skal duellen stå, men meget skal nås inden da, men gruppen er næsten løbet tør for tid, og derefter er der også selve afstemningen at tage højde for (som er sat efter duellen, da visse udfald af duellen gør afstemningen mindre vigtig). Spillerne er ved at opbygge deres pointpuljer til at være klar til den følgende dags duel – hver test giver muligheden for at opbygge en pulje, særligt når testen er under kontrollede forhold – og de fleste har næste fået fyldt deres Victory Point puljer op, og de har fået opbygget en pulje af Wyrd point, som både giver mulighed for at aktivere overnaturlige kræfter og for at påvirke handlingen som en meta-betalingsform.
Tests er dertil interessante. De er evne+færdighed, som man skal rulle under, men man skal samtidig rulle over sværhedsgraden, som ofte er 2 eller 4. En test kan være evne 6 + færdighed 5, og sværhedsgrad 2, så der skal rulles 2-11 på den 20-sidede terning. En 1’er succes, men for lidt til at opnå sværhedsgraden, mens 12+ er at fejle testen. Inden terninger rulles kan Victory Points spenderes til at hæve chancen for succes, f.esk. vil 5 point hæve muligheden for succes fra 11 til 16. Efter at terningerne er rullet, kan Victory Point spenderes til at hæve resultatet, så sværhedsgraden opnås, så f.eks. hvis der er rullet 1, kan 1 point spenderes til at opnå en 2’er og derved have succes. Når terningen er rullet, og resultatet er en succes, får man et antal Victory Point svarende til terningresultatet, og de kan bruges på at opnå sværhedsgraden og opnå yderligere effekter, samt gemmes i puljen med Victory Points, så hvis der f.eks. rulles en 7’er, giver det succes (under 11), det giver 7 VP (fordi der er rullet 7), og 2 point spenderes på at opnå sværhedsgraden. Tilbage er 5 point, som kan gemmes eller benyttes til at købe ekstra effekter.
Resultatet er, at mange tests er succesfulde for spillerne. De har ofte muligheden for at hæve chancen for succes til at have gode odds for at klare det, og ofte giver terningrullet nye VP, som både løser problemet, og som giver point tilbage til puljen, som erstatning for de nylig brugte point. Af og til fejles en test, og det kan betyde at puljen pludselig bliver ryddet. Særligt når der er mange tests tæt på hinanden, som i forbindelse med konflikt-sekvenser (kamp og intriger), begynder der at være en reel risiko for at fejle tests – og det kommer vi måske til at se næste gang, når duellen skal udkæmpes.
Duellen er jeg vældig spændt på, da det bliver vores anden omgang med en detaljeret brug af kampreglerne (ligesom i episoden med golemen), og det bliver (forhåbentlig) en kamp, som kombinerer fysiske og verbale angreb.
Sidst men ikke mindst fik jeg endelig reintroduceret den bagvedliggende trussel, som spillerne flere gange har haft spekuleret over, men som de ikke har haft kendt til. Næste gang: Duel på 11. sal.
Persongalleri
‘De unge løver’ – unge adelige hawkwoods uden land
Ridder Ani Virtunnen Hawkwood
Våbenmester Pennti Kallström
Assistent Marje Lepisto
Major domus Jökult Hawkwood
kannik Lars Järvinnen (ortodoks)
Teolog Sade Ziliacus (eskatoner)
Biskop di Artturi Hallwyl (eskatoner) - forsvandt under en pollenstorm for 34 år siden.
Søster Amalfi af den Haptiske Orden (amaltheaner)
Stemmen fra ådalen 
Skriv, skriv, skriv