en blog om rollespil og historie

“Dæmoner, profeter, snigmordere, fæstere” er titlen på dagens episode. Forude venter Sköldung havn, og situationen ombord på færgen Georg Halme spidser til.

Velkommen til episode 22 af Translatio Sancti Marina kampagnen, som følger den lange og farlige færd med at overdrage et helgenskrin med tilhørende knogler til en missionsmark på planeten Leminkainen.

Dagens forløb

Vi hopper to dage frem i tid efter sidste gangs stormfulde forløb. Titus Andolphus er blevet gemt væk igen på en ny kahyt. Snigmorderen er ingen steder at se. Skibslægen Greta er blevet udskrevet med en krykke, og hun spenderer tid sammen med baronet Wolfgang, som det nye par på færgen, Georgi agerer fortsat livvagt, ridder Qwian-Qwian patruljerer på færgen og vogter over Broder Florian, som arbejder på at få sin Adjunkt tænkemaskine til at fungere ordentligt igen, Sima er stadig i en coma efter at have været besat, kunstmaler Kamnaskires er blevet bedt om at male dukker til et dukketeater af baronet Wolfgang.

Der er to dage til Sköldung havn.

Pludselig dirrer hele skibet af en voldsom eksplosion, og der lyder et enormt brag, da der pludselig blæses hul på skroget et stykke over vandlinjen.

Det viser sig snart, at der har været en voldsom eksplosion nede under dækket i maskinsektionen. Alt er kaos. Luften er tung af røgen fra brand og eksplosion, der er klagen og jamren fra de sårede og fastklemte fanget under vragrester. Wolfgang haster med Greta Rislakki ned på infirmeriet for at gøre klar til at tage imod de sårede med Georgi i hælene.

Broder Florian sidder og forsøger at komme sig mentalt til hægterne i selskab med skibspræsten Anda Li, men han kan ikke koncentrere sig (fejlet test på at genvinde VP). Da eksplosionen lyder sætter Florian sig til at vente og kort efter dukker hans livvagt, ridder Qwian-Qwian, op og sammen går de til området med eksplosionen.

Hernede møder de søfolk og pilgrimme. Sidstnævnte er sårede eller fastklemte mellem vragdele, mens førstnævnte forsøger at slukke brande og få kontrol med ødelæggelserne.

Imens oppe ved infirmeriet sætter gamle Sima sig pludselig op i sin seng, og med et tomt blik i sine øjne retter hun sig mod Wolfgang og Greta, som netop er ankommet til infirmeriet: Huset skjult skal rejse sig, når ringen knyttes. Slangedage.

Så falder hun tilbage i sin hospitalsseng. Omkring hende blafrer de elektriske lys, men der er ikke entydige tegn på dæmonisk tilstedeværelse.

Pludselig går lyset ned under dækket, og fanget i mørket begynder panikken at brede sig blandt de mange folk. For at opnå en smule lys, tændes der for Adjunkten, og ridder Qwian-Qwian løfter den højt op over sig. Broder Florian maner til besindelse, men ordene bider sig ikke fast (test fejler). Panikken vokser.

Idet øjeblik dukker Wolfgang og Georgi op med lygter og marinere, og han får talt flokken til ro og undgået at det ville munde ud i ulykke (test er succesfuld).

Efterfølgende får gruppen overblik over situationen og talt med pilgrimmen Abra. Han forklarer, at pilgrimmene var oprørte over Datty Forræderen, og de ledte under dækket efter hendes skjul. De fandt det, men det kostede fire livet og otte sårede. Hun havde indrettet et skjul i et gammelt depot og armeret det med sprængstof. Grundige undersøgelser viser at der er spor af sprængstoffer, boremaskine (med borestøv fra jern) og søvngas. Alt efter er ødelagt i eksplosionen.

Gruppen taler desuden med Fader Rowski om at pilgrimmene skal afstå fra at forsøge at konfrontere snigmorderen, da hun er dem alt for farlig.

Efterfølgende tilses Sima, da der er frygt for at den gamle dame er besat af dæmonen. Hun mumler en sær besked, da Broder Florian tilser hende: I den sorte dal sidder kongen uden hoved. Æder hud sjæl.

Skyggerne omkring Sima driver ned langs væggene som en tyk, sort væske. Luften er isnende kold. Over hende svæver en mørk skygge, og en usynlig kraft synes at presse hende ned i sengen. Alt det kan Broder Florian se for sit hellige blik, når han benytter sine teurgiske kræfter. Ligeledes kan Georgi, som er blevet mere psykisk sensitiv, mærke, at der er mere på spil. De får isoleret Sima på et nærliggende værelse, og mens sygeplejerskene sætter hellige jumpgate kors op over patienterne, får gruppen inddraget skibspræsten Anda Li og bekender Amled (færgerenseren holder de ude af sagen, da det ikke føles som rette tidspunkt at inddrage avestitten og hans flammekaster). De tre kirkelige folk beder sammen, inden det er tid til at fordrive den dæmoniske indflydelse, der hænger over Sima. Inden det hele går i gang, bliver Skt Marinas helgenskrin hentet ned fra færgens bro, så hendes hellige kraft kan bidrage til at fordrive ondskaben (testen er en overmåde god succes, og det spenderes et Wyrd point til at inddrage helgenens kraft).

Hverken ridder Qwian-Qwian eller baronet Wolfgang ser noget, men for både Broder Florian og Georgi bemærkes eller ses det, hvordan ondskaben fordrives, og hvordan et helligt skær kommer fra skrinet. For første gang oplever Georgi også, hvordan et helligt lys stråler direkte fra skrinet (hun har i alle andre scener stået med ryggen til).

Livet og bevidstheden begynder at vende tilbage til Sima. Inden hun glider ind i søvnen igen, når hun at sige: Nord om det klippede hav. Fire træer. Seks totaler. Træk vejret.

Dagen har pludselig været lang for gruppen, og de mødes over sen aftensmad for at snakke om dagens hændelser og om deres planer herfra. Der er stadig et ønske om finde snigmorderen, og bekender Amled og Broder Florian løber en masse registre og optegnelser igennem. Listerne over hvem, der er gået ombord, er særligt for de fattige passagerer ikke videre detaljerede, og gruppen må blot konstatere, at det har været nemt for Datty at infiltrere dem og komme ombord. Det er heller ikke muligt at registrere noget nævneværdigt svind af madforsyninger på den store færge. Snigmorderen er som sunket i jorden, og eneste ledetråd er det mystiske bor med borestøvet, som nogle søfolk identificerer som kommende fra beslag på en række døre.

Den følgende morgen efter morgenmaden bliver gruppen inviteret til et møde med færgekaptajn Alain III. Han fremhæver, hvorledes gruppen er uheldig for færgens fremtid, og når man om en dags tid, lander i Sköldung, vil han opfordre til, at gruppen finder nye måder at rejse på.

Kaptajnen fortæller lidt om Sköldung:

• Byen er et grevskab under Greve Zahedi Jatanbani al-Malik. I generationer har familien skænket kvarterer til avestit-klostret Den fromme flamme, og avestitsekten sidder nu på omtrent halvdelen af byen. Byens katedral og biskop er også af avestit sekten.
• Fra havnebyen er der skibsruter til Ekatririen (og Clavaspol) på kontinent-øen Isalys, til Fugleøerne ud for Cortrans kyster og til Havnebyen Barbex, som er forstad til Cortran, som er Cortran lenets hovedstad Cortran. Kaptajnen opfordrer til at gruppen finder transport her.
• Skaderne på færgen vil kræve mindst syv dages ophold i Sköldung.

Til gengæld kvitterer Broder Florian med, at han mener at kidnapningen af Antti Halme foretaget af ubådspiraterne, som borede færgen, er foretaget af hvalfangergildet under familien Maliq, som vil løsrive sig fra Muster gildet, og som sigter efter at gøre det via et tvunget ægteskab mellem Antti Halme og familien Maliqs datter. Hvis man får nys om et sådant ægteskab, vil det være bevis på, hvem der stod bag kidnapningen og derved angrebet på færgen, hvilket var et overgreb på et gilde.

Inden gruppen forlader kaptajnens kontor, får han nævnt, at han er bekendt med, at skibslægen gerne vil gå i land med baronet Wolfgang, når de når til Cortran. Kaptajnen gør opmærksom på at hun er en fæster med fæstekontrakt, og at kontrakten løber til skiftedag, som er Sankt Mikkelsdag om tre måneder. Wolfgang spørger til, om han kan købe lægen fri af sin kontrakt, og kaptajnen oplyser, at det koster tre årsløn på i alt 1500 firebirds at købe hende fri, om det så blot er en dag før.

Wolfgang kan finde det beløb (fordi han har riches perk), men det er også mange penge for ham at hive ud af regnskabet. I første omgang skal situationen overvejes.

Broder Florian opsøger derfor skibslægen Greta Rislakki, og han forsøger at tale hende fra at være sammen med hans fætter, men hun er så forelsket i baronetten, at hun vælger at risikere sit liv for det – for at rejse med baronetten er ikke ufarligt – men hvis alle pilgrimmene tør risikere deres liv for helgenen, vil hun gerne vove sit liv for kærligheden.

Wolfgang får også talt med Greta om farerne og om udfordringerne ved hendes fæstekontrakt. Hun er villig til at vente de tre måneder, men det er med den risiko at kontrakten udløber, når hun er ombord på færgen på vej tilbage til Harkonnen, og i så fald vil der gå længe førend de ses. Undervejs får Greta beklaget sig over, de mange mennesker der er begyndt at flokkes nede i infirmeriet.

Imens skriver ridder Qwian-Qwian til sit ordenshus for at rapportere om hans mission og bede om vejledning i takt med, at missionen er oppe imod stødt mere okkulte kræfter.

Senere mødes baronet Wolfgang igen med kaptajnen, og de indgår en aftale. For 200 firebirds skal kaptajnen sørge for, at skibslægen kommer til at være i Cortran, når hendes fæstebrev udløber, og til gengæld står gruppen af i Sköldung.

Kort tid efter er Georgi nede og redegøre for pilgrimmene, at deres veje skilles. De skal fortsætte på færgen til Cortran, mens gruppen finder anden transport dertil. Aftenen bruger Wolfgang og Greta sammen i en privat, romantisk stund.

Sidst men ikke mindst skal snigmorderen findes. Sporene leder Georgi, Qwian-Qwian og Florian til kahytten nedenunder Titus Andolphus’ kahyt. Her finder de en armeret dør og inde i rummet et mærkeligt apparatur. De tre kommer frem til, at de nok bør involvere Wolfgang trods hans ønsker om andet, og Florian melder sig frivilligt til at forstyrre baronetten.

Kort tid efter, da gruppen er samlet, assisteres de af en flok marinere undersøger tingene yderst forsigtigt. Georgi benytter en stribe perks (beginner’s luck, gearhead, steady hand og hendes arts yderst sensitive fingre foruden voroxens fintfølende snude) til at klare sine tests med største succes, da hun arbejder med sprængstof, som kan gøre kort proces med hende. Hun får identificeret sprængstoffet og dets aktivitator, og senere brugt det til at demontere bomben. Efter at bomben er opdaget, beslutter man sig for at skære sig ind i kahytten fra naboværelserne. Ingen er hjemme, så man får skaffet en hovednøgle, og da man låser sig ind, vælter det ud med ligstank og giftgas!

Naboerne til begge sider er døde af giftgas. Fra det ene værelse skærer man sig ind i kahytten, og her ser man at apparaturet er sat til at sende giftgas op i Titus’ værelse, så han dør en langsom død ubemærket, men den tunge giftgas har inden da taget livet af folk i nabokahytterne. I hast sendes folk op for at tilse Titus, som man finder i live men syg af gassen. Han bliver genindlagt i infirmeriet.

I infirmeriet kommer der hele tiden besøgende. De opsøger Sima for at modtage en profeti fra hende, og nogen har sat en blikdåse op til at indsamle mønter. Da gruppen dukker op med Titus, sætter Sima sig pludselig op i sin seng og med klar stemme siger hun: Grønne bølger, skarpe rev, under oksen mellem bjørn og slange. Fruens skød.

En halv dag tilbage til Sköldung.

Næste gang: at finde en kaptajn og et skib

Bemærkninger

Fra et strukturelt synspunkt er denne episode en form for overgangsepisode, som følger op på konsekvenserne af sidste spilgang (dæmoniske besættelse, snigmorderen (stadig uafklaret)), mens den også introducerer nye problemstillinger (fæstebrevet, den avestit-kontrollerede havneby, behovet for videre transport) og forvarsler kommende sager (de profetiske udsagn). Særligt vil jeg gerne bygge op til, at spillerne skal træffe en form for valg om dele af kampagnens retning (ud fra hvad de vælger af transportform). Oprindeligt blev rejsens rute udpeget af NPCere (tag til Hakkonnen på Leminkainen, tag færgen til Cortran etc.), men nu er færgefærgen afbrudt eller som minimum hæmmet, og spillerne må derfor træffe et valg. Kunsten bliver at udstikke forskellige valgmuligheder, og så bliver det at planlægge kampagnen ud fra den valgte rute.