en blog om rollespil og historie

Velkommen til episode 32 af Translatio Sancti kampagnen, hvor vi spiller Fading Suns, og vore helte er på vej mod missionsmarken med den hellige Sankt Marinas knogler. De er på vej ud af byen Cortran, men der er lige et ærinde mere, der skal nås, men er det et ærinde for meget?

Dagens forløb

Vi fortsætter handlingen fra sidste gang (episode 31). Det er dagen derpå, og det er nu to dage efter mordet på baronen, og jagten sætter ind på hans mordere, men i horisonten lurer en større konsekvens.

Særligt Broder Florian har flere ærinder, han gerne vil have håndteret, inden gruppen forlader Cortran og fortsætter mod nord til Barbrem, Vindelisk og missionsmarken. Der er sagen med mordet på Wynke ved katedralen, der er sagen med de natlige mareridt fra den dæmoniske indflydelse, der er mordet på baronen, der er pilgrimstoget, der holder til uden for bymurene, risikoen for syntetisk pest inde for bymurene, truslen om gildernes boykot af eskatonerne, og der er behovet for at få involveret amaltheaner sekten i pilgrimstoget mod nord, da de er blevet lovet et kloster/kapel, hvor Skt Marina ønsker, at hendes knogler hviler.

Byen er sært tavs. Der er stadig landesorg over baronens død, samtidig med at der er check points sat op for at kontrollere smittespredningen efter virusbomben. Om formiddagen begiver gruppen sig til klostret for at følge op på deres ærinder.

Broder Florian og Georgi mødes med Fader Döhrer, som er blevet udpeget som inkvisitør i sagen om de dæmoniske anslag på paladset, og Broder Florian vil til dels gerne dele sine observationer og bistå ved at bruge sit okkulte blik for overnaturlig indflydelse, men den aldrende Fader Döhrer er mindst lige så mistænksom over for Broder Florian, som han er over for resten af sagen, da han finder Broder Florians omgang med det okkulte, og hans (ufrivillige men gentagne) kontakt med dæmoniske kræfter mistænkelig forstærket af hans omgang med fremmede væsner (Georgi er Ur-ukar, som ikke er mennesker, og som er kendt for at besidde okkulte kræfter, hvilket Georgi faktisk gør). Efter at have forlangt at Broder Florian får skriftet, da denne nu to gange siden sidste skrifte har været i kontakt med det dæmoniske, indvilliger Fader Döhrer i at mødes senere på dagen med Florian på paladset og gennemgå tjenerstaben for at finde den tjener, som Florian har set i sine visioner, og som Florian håber at redde, inden vedkommendes sjæl er fortabt.

Baronet Wolfgang mødes med efterforsker Alvis El’Vis, og de gennemløber sagen en gang mere. Der er ikke fundet nogen oplagte mistænkte blandt Wynkes bekendtskaber, og man bliver ved med at komme tilbage til Wynkes arbejde med at kortlægge eskatonere som årsagen til mordet på ham. Forholdene omkring sagen peger dog på, at der er tale ikke om udefrakommende, men om folk som i ti år har haft deres gang i katedralkomplekset, og som har holdt øje med om nogen ville kigge på de materialer, som Wynke blev myrdet for. Man bider fortsat mærke i den bemærkelsesværdigt overgjorte mordmetode. Imens patruljerer ridder Qwian-Qwian læsesalen, men han formår ikke at finde brugbare duftspor eller få øje på mistænkelige personager, særligt ikke da alle læsesalens gæster krymper sig, når den kæmpemæssige vorox passerer dem.

Efter katedralen bevæger Broder Florian og Georgi sig til Skt Amalthea sektens kapel, De Små Søstre ved Muren, som er beliggende ved bymuren, hvor der for længe siden sprang et atomart våben. Den enorme jernmur er tydeligt smeltet under varmen, området har stadig en øget bestråling, og området er tomt for de store stenbygninger, som ellers er Cortrans udtryk. I stedet er der et sammensurium af blikplader, presenninger og byggerester, som udgør hjemmene for byens fattigste og hjemløse, som har det radioaktive hul at kalde deres hjem. Udsat for en horde af gadebørn og med en tanke i baghovedet på, hvor bestrålet stedet mon er, finder de vej til områdets eneste bygning, som er en hvidkalket bygning i to etager og med sort bliktag, som er områdets højeste punkt. Omkring bygningen er køkkenhaver og bemalede statuer draperet i lasede klæder, som forestiller Skt. Amalthea og Profeten Zebulon sidestillet med hinanden (noget som måske ville få de mest ortodokse til at rynke på næsen). Indenfor møder de præstinden Babetta, som fortæller at De små søstres medlemmer er oppe ved Svajtserdistriktet for at tilse de syge og sårede efter virusbomben (normalt driver de suppekøkkener, uddeler jodtabletter og tilser områdets beboere). Broder Florian har en længere samtale med Søster Babetta om hans forpligtelser over for Sankt Amalthea sekten og Sankt Marina, og hvordan det kan håndteres. Babetta fortæller, at når det kommer til grænselandet, så er nærmeste tilstedeværelse af amaltheanere den gruppe, som befinder sig i Aballiax, som ligger lige øst for den region, som helgenfærden er på vej til. Broder Florian opfordrer til, at De små søstre stiller medlemmer til rådighed for pilgrimmene, så de kan komme sikkert frem og derved blive en del af det klosterfællesskab og amaltheanerkapel, der skal oprettes omkring anbringelsen af Sankt Marina. Babetta lover at vende tankerne med sine medsøstre, og hun vil foreslå Søster Amalasuintha at blive en del færden.

Mod slutningen af mødet med efterforsker Alvis modtager baronet Wolfgang en besked fra katedralens radiotjeneste, som kommer fra hertugindens majordomo i Hakonnen, som i punktform oplyser følgende

• Kejserens Fred må ikke brydes
• Vuldrokker er Kejserens undersåtter via hans hustru, og før da gennem Teldortraktaten af 4965 (som blandt andet udtrykt ved at hun gav Kejseren vuldrok-planeten Hargard i medgift)
• Et tog mod vuldrokkerne vil derfor være et tog mod Kejserens undersåtter, og derved et brud på freden
• Har undersåtter brudt Kejserens Fred er et hævntog imod den legitimt
• Bevis at målet for hævntogtet har brudt freden, og baronessens ekspedition er legitim
• Bevis at målet ikke har brudt freden, og i så fald forbryder baronessen sig mod freden og skal for en domstol ved den lokale myndighed
• Eller tal baronessen fra at udføre sit hævntogt, og freden vil blive fastholdt

På vej tilbage til paladset får ridder Qwian-Qwian samlet sin pakke fra Gon Wappaleinen op. Sammen med våbnet følger en instruks om at inddrage fotografen Vargan Ferus, da denne skal fotografere ridderen benyttende det sponsorerede våben, Mighty Mauler, ude i vildnisset.

Oppe ved paladset venter, der to invitationer til baronet Wolfgang. Et møde før aftensmaden med hofmusiker Orlaus Skium (episode 28), der ønsker at præsentere sin musik til helgenfærden for baronetten, og et møde efter aftensmaden med Anton Remot, dronefører af første rang, der vil opdatere baronetten på efterforskningen af terroranslaget på baronen og baronessen.

Baronet Wolfgang hører også om baronessens ønsker om et hævntog. Det er kommet ud, at der er planer om et hævntog mod Varangias hævnere, som er vuldrok terrorgruppe, som har brudt Kejserens Fred. Problemet er, hvor går grænsen mellem vuldrokker og Varangias hævnere, og hvordan udfører man et målrettet togt mod den ene gruppe uden at ramme den anden gruppe, og i særdeleshed når der er folk, som ønsker at genoptage krigen, og folk, som ønsker at genvinde deres forfædres tabte jorde? For baronetten som Føniksridder bliver det derfor vigtigt at kunne identificere de Hawkwoods, som har tænkt sig at benytte hævntoget til mere end blot at ramme Varangias hævnere. Han beslutter sig derfor for at opløfte hofmusiker Orlaus Skiums møde til en slags præliminær fremvisning af dennes musik til helgenfærdens hæder, som en praktisk lejlighed til at samle folk til et socialt arrangement, hvor han kan snuse sig frem til folks positioner.

På vej tilbage til paladset passerer Georgi og Broder Florian gadeprædikanter, som fremfører Fængselsprædikantens profetier med erklæringer om, hvor meget der allerede er blevet opfyldt, og hvad der endnu er i vente. I første omgang får Georgi talt Florian fra at indgå i en disput med en prædikant, som folk har samlet sig om, men da prædikanten råber Florian an med hånende ord, kan Florian ikke lade det sidde. Han vender sig om og svarer igen. Efter et par salver af udsagn frem og tilbage, skifter vi over til et terningkast. Prædikanten stålsætter publikum mod Broder Florians ord, men med hjælp fra Sankt Horats til et reroll og ved at spendere en surge, får Florian ressourcer nok til at vinde konflikten og nok til at efterlade et varigt løfte om håb blandt tilhørerne. Til gengæld er han åndeligt udmattet oven på den krævende disput, og han og Georgi vælger at gå uden om de næste to prædikanter på deres vej. På vejen tilbage ved et tjekpoint, samler Georgi mærkelige rygter op om at vagterne ved Østerport i nat blev myrdet.

Tilbage på paladset får Georgi spurgt mere ind til rygtet med mordet på portvagterne ved Østerport. Det bringer Georgi til Voldgardens kaptajn Regi Marvell (episode 28), som er en gæsterne ved den impromptu opsatte koncert.

Imens efter at have været til bekendelse hos bekender Amled, som følge af samtalen med inkvisitøren tidligere på dagen, og efterfølgende være mødtes med Anton Remot om at få en liste over paladsets tjenestefolk, mødes Broder Florian og ridder Qwian-Qwian med Fader Döhrer og dennes ti personer store følge af hjælpepræster og kirketjenere samt en af paladsets tjenere udstyret med en kæmpe liste over paladsets mange tjenestefolk og deres forventede placering på paladset.

Ved koncerten får Georgi talt med kaptajn Regi Marvell, da denne beretter om sagen. Han beretter, at ni vagter blev dræbt ved porten i nat ved målrettede eksplosioner. Porten har været uden opsyn i omtrent en halv time. Han orienterer Georgi om, hvor yderligere oplysninger kan skaffes, og hun drager til gerningsstedet og efterfølgende til lighuset. Gennemgangen af stedet viser, at der er placeret flere små målrettede sprængninger, som yderst præcist og målrettet rammer vagter uden at ramme meget andet. Det er en modus, som spejler den, som blev oplevet på færgen Georg Halme, da snigmordere var efter Titus Andolphus (som vi skiltes med i episode 24), og det kunne betyde, at snigmordersken Datty (sidst omtalt i episode 23) er tilbage – men hvor er hun, og hvor er Titus?

Imens dukker søster Amslasuintha op til koncerten. Hun ankommer i sektens beige og grå rober, hun bølgende langt rødt hår og hendes højre ben er en non-kybernetisk benprotese, som højlydt støjer, da hun med raske skridt går over gulvet. Tættere på bliver de mange ar på arme og ansigt også tydelige, og hun er et sted i fyrrerne. Hun præsenterer sig med højt hviskende stemme (for ikke at forstyrre koncerten for meget), og hun giver indtryk af, at hun hjertens gerne tager med Wolfgang og følge nordpå med helgenskrinet. I modsætning til mange andre ligger hun ikke fingrene i mellem, men taler bramfrit, mens hun kaster sig over kanapéerne, sulten efter en lang dag med at pleje de syge i Svajtserdistriktet.

Efter aftensmaden går Georgi ud for at indsamle sladder og rygter mellem slottets tjenestefolk og hoffolk, og baronet Wolfgang mødes med Anton Remot, som byder på vin og te i loungen til sit kontor. Efterfølgende går Anton i gang med at gennemgå sagen:

• Gæstgiveriet Gladensvend var ejet af Annes Holmganger, som nedstammer fra vuldrokker. Hun omkom under eksplosionen.
• Gladensvend var et gæstgiveri benyttet meget af udefrakommende, herunder vuldrokker. Stedet var desuden kendt for at drive en sort kosmetisk kirurgi, som myndighederne så gennem fingrene med, men som kirken fordømte for at være forfængelighed og et overgreb mod Altskaberens skaberværk.
• Under gennemgangen af stedet fandt man, at stedet var blevet udbygget til at være en cyborg-kirurgisk klinik, og at det var der at terroristerne måtte være blevet modificeret. Det kræver en stor kybernetisk ekspertise, som man må have anskaffet et sted fra.
• Blandt de døde fandt man også fængselsvagten Jakov Kikunen. Det blev konstateret, at det ikke var Jakov, men derimod en kosmetisk kirurgisk manipuleret dobbeltgænger. Da man undersøgte Jakov Kikunens hjem, fandt man ham og hans familie myrdet.
• Efterforskningen ledte desuden til fængselschefen Ville Lagnier, som er stukket af og eftersøgt. I dennes hjem fandt diverse falske ID forsøgt destrueret. Tegn på dem indikerede, at de var Huset Decados’ håndværk. Ville blev desuden identificeret, som efterkommer af vuldrokker.
• Huset Decados er en gammel rival af Huset Hawkwood, men de har ikke været involveret i aktiviteter på Cortran eller Valdalla siden Kejserkrigens slutning i 4995, og slet ikke efter Kejserens ægteskab med vuldrokprinsessen i 5003. Hvorfor de nu synes aktive igen er et mysterium.
• Man har nu fået etableret et forløb for, hvordan vuldrok-terroristerne blev smuglet ind blandt vuldrok-fangerne, men der er stadig mange uafklarede spørgsmål omkring bagmændene og deres ressourcer.

Samtalen med Anton Remot kommer også til at handle om hævntoget mod Varangias hævnere. Anton ligger ikke skjul på, at sagen er kompliceret. Der er høvdingerne, som bor nord for grænsen, og som man ved understøtter Varangias Hævnere, men der er meget lidt at basere det på. Der er derfor folk, som har en interesse i ‘at etablere en militær tilstedeværelse’ så de kan slå ned på Varangias hævnere, og det er på ‘ingen måde et forsøg på at tage land nord for grænsen’. Der er også en stor interesse i at sætte helgenen forrest som en spydspids for toget, og det kræver at tage skrinet fra Wolfgang og følge. Så længe skrinet er på paladset, vil Anton gøre sit bedste for at beskytte skrinet, men så snart de forlader paladset, og i særdeleshed på landevejene mellem Cortran by og missionsmarken er de uden for hans beskyttelses rækkevidde.

Samtidig bliver de næste mange timer brugt af Florian og Qwian-Qwian i selskab med Fader Döhrer og dennes følge samt tjeneren med personaleoversigten, og noget nær midnat har de fået set alle tjenestefolk på nær tolv styk, som ikke var på deres pladser. Aftalen bliver at indkalde de manglende tolv den følgende morgen, hvor de mødes kl 7.00. Herefter forlader tjeneren selskabet, imens Fader Döhrer med følge forlader paladset, og ridder Qwian-Qwian og Broder Florian vender tilbage til deres suite.

Imens tænder en blinkende knap i panel på Anton Remots kontor, som han tænksomt slår fra, og kort tid efter banker det på døren. Udenfor står to vagter. De signalerer, at der er et problem, og Anton Remot forklarer, at der er gået en tavs alarm i den afdøde barons Kunstkammer. Da Wolfgang er en af de sidste, som har set Kunstkammeret, beder Anton ham om en tjeneste, nemlig at følge med op og inspicere stedet. Wolfgang indvilliger, og de fire – Anton, Wolfgang og to vagter – bevæger sig op til Kunstkammeret. Anton Remot finder en vejledning frem og bruger den til at låse sig ind i baronens kontor og efterfølgende kunstkammer – han har fået vejledningen efter baronens død – og snart er de fire på vej ind i kunstkammeret. Wolfgang kigger på montrene, og han opdager, at Valor Justinians kyras med Huset Justinians mærke er forsvundet (episode 30)!

Nærmende sig suiten ser Broder Florian, at den fjerne ende af gangen hyldes i et dybt mørke, og mens han varskoer ridder Qwian-Qwian, ser han en skikkelse med glødende røde øjne træde ud af mørket med opmærksomheden rettet mod ham.

Med den cliffhanger ender dagens spil.

Bemærkninger

Mange bolde er i spil i Cortran, og flere ting er begyndt at spidse til. Vi havde igen et af de forløb, hvor der blev rullet få terninger. Der var enkelte tests – som for at se, hvor vellykket Wolfgangs invitation til koncert var, hvor godt Georgi kunne studere gerningsstedet – og så havde vi en enkelt konflikt mellem gadeprædikanten og Florian, som involverede lidt flere regler og spilmekanik, og den drænede Florian for en del af hans VP, og nu står han over for en ny konflikt, når han og Qwian-Qwian skal konfrontere den dæmoniske indflydelse på paladset. Imens er Georgi ude og tale med folk på paladset, og Wolfgang befinder sig i Kunstkammeret, hvor et tyveri netop har fundet sted, og det er ikke hvad som helst, som er forsvundet. Næste gang kommer vi til at rulle flere terninger.

Derudover er konturerne af konflikterne på den sidste del af rejsen mod missionsmarken ved at træde tydeligt frem.

Persongalleri

• Kirketjener Wynke
• Fader Döhrer
• Efterforsker Alvis El’Vis
• Søster Babetta
• Søster Amalasuintha
• Gon Wappaleinen, våbenfabrikant
• Vargan Ferus, fotograf
• hofmusiker Orlaus Skium
• Anton Remot, dronefører af første rang
• Voldgardens kaptajn Regi Marvell
• Bekender Amled