Fireball: save or die
Alle væsner inden for ildkuglens område skal foretage et saving throw. De, som fejler, dør.
Mit Dungeons & Dragons spil, som stødt tager form gennem diverse podcasts og sceneoptræden, sigter mod storladen fantasy, og det er ikke en version baseret på D&D 5th edition, men på summen af D&Dish systemerne fra AD&D til Dungeon Crawl Classics til e6.
Magiske sværd rammer på 2+
Ethvert angrebsrul på 2 eller bedre rammer sit mål. Der føjes ikke en angrebsbonus til. Det magiske sværd er intelligent og har sin egen agenda.
Det episke D&D ligger ikke inden for level 10, 15 eller 20, men det er noget, som udspiller sig inden for level 0-6. Det er historier om folk, som kastes ud på eventyr, ikke folk, der har en karriere som professionel eventyrer, der rejser rundt i en navngivet bande af verdensreddende dungeon-plyndrere.
Slynglens rygstik
Hvis slyngen foretager et rygstik mod en modstander, som er i flertal mod slynglens allierede, rammer angrebet automatisk (dvs hvis to fjender angriber en allieret, og slynglen kan foretage et rygstik, så rammer angrebet automatisk).
De episke eventyr følger en tradition fra Dungeon Crawl Classics om, at tingene gerne må være storladne med det samme. Der er intet med at samle rottedrab i kroens kælder. I stedet skal der på få timer udspille sig en komplet afrundet historie på samme måde, som en Robert E. Howard novelle kan sende Conan vidt om i en novelle, og spillefilm som Conan the Barbarian, Krull, Hawk the Slayer, Willow, Beastmaster, Lady Hawke, Legend, Red Sonja, Labyrinth, Warlock, Highlander og lignende eventyrfilm kan nå at fortælle på omtrent to timer.
De tre ovenstående eksempler på evner og trolddom er blot et par eksempler på, hvordan jeg er ved at rekonfigurere D&D eller D&Dish til at give de historier, som jeg synes er spændende at udspille. Indtil da kan du høre eksempler på det ved at lytte til podcasts som Dragens hvisken, Han Duo rollespiller DragonLance, og De rejsende spiller Dungeons & Dragons eller se De rejsende spille Dungeons & Dragons live.





Skriv, skriv, skriv