I denne sæson tager De rejsende til den gamle verden, besøger byen Nuln og spiller det klassiske scenarie The Oldenhaller Contract. Vi har gang i Warhammer Fantasy RPG, spillerne er Elias Eliot, Maria Månson og Silja Okking, undertegnede er spilleder, og grafikken er skabt af Allan Tonning.

Podcasten De rejsende er en rollespilspodcast, hvor vi veksler mellem forskellige rollespil. Nogle vender vi tilbage til, som Dungeons & Dragons og Call of Cthulhu, mens andre er one-shots, som vores tur til Warhammer universet. Scenariet vi spiller er fra first edition af Warhammer Fantasy grundbogen (1986), og reglerne er et miks af first edition og fourth edition (2018).

Du finder sæsonen på Spotify og via din podcast app, og her kan du også finde vores andre rollespil.

Du kan følge os på Instagram, hvor vi også annoncerer vores live-optrædener.

Lidt om vores Warhammer Fantasy rollespil

Warhammer er for nogen bedst kendt som et figurkrigsspil, hvor store skarer af malede figurer marcherer hen over spisebordet. For andre er det bedst kendt som computerspil. Men Warhammer Fantasy har siden 1986 også været et rollespil, og nok et af de største ikke-D&D-baserede fantasy rollespil i Danmark sammen med Drager og dæmoner.

Reglerne i rollespillet er en slags overbygning på reglerne fra figurkrigsspillet, så det er muligt at overføre karakterer fra det ene spil til det andet. Systemet er et procent-baseret skill system, hvor man forbedrer både færdigheder og evnetal, og hvor man har talenter – særlige evner som enten giver bonusser til evnetal eller færdigheder eller som giver mulighed for at foretage særlige ting – og systemet benytter ikke levels som Dungeons & Dragons, men i stedet har man karrierer (som tolder, rottefænger, bonde, troldmandslærling etc.), som man avancerer inden for eller skifter i mellem, men de giver ikke flere hit points osv som D&D, hvorved systemet selv for erfarne karakterer forbliver dødeligt. Warhammer Fantasy deler en god del af dødeligheden med systemer Call of Cthulhu og RuneQuest.

Reglerne baserer spillet på, trækker på 1st og 4th edition. Karaktererne er bygget op over 4th edition, men der bliver spillet ud fra 1st edition, og det er dels fordi jeg ikke har 2nd eller 3rd edition, og det er fordi et par af de moderniseringer, der er i 4th edition er ikke implementeret godt – her tænkes på succes levels, som er praktisk på mange måder, men som kræver en del træning med systemet, og det egner sig ikke godt til en one-shot, hvor planen er ikke at bruge megen tid på reglerne.

Scenariet er et intro-scenarie tænkt til at udstille en række af forskellene mellem Warhammer Fantasy RPG som fantasy rollespil og Dungeons & Dragons som fantasy rollespil. Det er udtrykt gennem reglerne men også gennem verdenen, som er en parallel til renaissance Europa dømt til undergang inden for nærmeste fremtid. Det er en tabt verden tæt på at gå under. Vi ser således, hvordan alt er lidt usselt, ulækkert og ufedt, men stadig sjovt at spille i.

4 svar til “De rejsende rollespiller Warhammer Fantasy RPG”

  1. Lækkert! Det er en spændende verden, og I spiller som sædvanligt godt. Jeg kan ikke lade være med at tænke at de her regler giver lidt mere smooth lytteoplevelse end når I spiller Dungeons and Dragons, men det er måske for at lokke folk ind at I har det andet på spisesedlen?

    Liked by 1 person

  2. D&D har en stor tiltrækningskraft qua sit navn, og det er en af grund til at vi har den på spisesedlen. Det er også det system, som jeg har tilpasset mest for at passe til vores format.

    Liked by 1 person

  3. Man kan også godt høre du har flere tricks oppe i ærmet end de fleste af os amatører, og redegørelsen for ændringerne (var det tilbage i Han Duo?) kunne jeg også godt se har hjulpet på meget! Det er bare så elegant når der ikke er nogle bonuser, og I enten bare skal rulle under eller slå nogle 6’ere, når man er i lytterenden. Og så er jeres Call of Cthulhu jo svært at bide skeer med!

    Men nu sad jeg lige og læste, og jeg kan se Andreas Lundström ovre på Sweden rolls har haft lidt det samme dilemma – Baldurs gate får folk til at lytte, så kan man altid lokke dem til andre ting.

    Liked by 1 person

  4. Jeg har fornøjelsen af at have læst og spillet mange versioner af D&D og andre rollespil, og det giver heldigvis en værktøjskasse af muligheder.
    Ændringerne kom ind allerede under Han Duo, og der bliver løbende tilpasset og justeret lidt undervejs.
    Nogle ændringer er desuden fordi det er sjovt at lege med systemet – såsom at levelstigning er en magisk, in-game hændelse i stedet for XP eller mile stones.

    Sweden Rolls har også fanget problemstillingen. Håbet er generelt at D&D drager folk til, og de bliver nysgerrige efter at lytte til andre ting.

    Liked by 1 person

Skriv, skriv, skriv

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Trending