Vi spiller Monster of the Week. Et rollespil om agenters kamp mod det overnaturlige i bedste X-Files/Supernatural/Buffy the Vampire Slayer-stil med et Powered by the Apocalypse system. Kampagnen skal ses som en serie af tegneseriealbum i bedste belgo-franske stil, hvor hvert album spilles på typisk to spilgange.
Album 4: Ulve i Prags gader
I det fjerde album har gruppen forladt slottet Floßhilde, som typisk er deres base, for at tage til Prag på den anden side af Jerntæppet – for vi udspiller historien i 1980erne, og den kolde krig er betydelig faktor i hverdagen.
Fjerde album i Monster of the Week-kampagnen dækker over episode 8, 9 og 10. Forløbet af de tre spilgang er samlet under et.
Forløbet
En gammel bekendt, Giulia fra Borgo Nuovo (album 2) tager kontakt til gruppen og beder om deres assistance i Prag. Hun har sendt et kodet brev, der indikerer, at der er væsner, som har brug for heltenes hjælp. Giulia var den jæger, der fungerede som guide for gruppen i sin tid, hvor hun dog ikke udviste nogen videre interesse for deres arbejde.
Ankomsten og besøget i Prag, som befinder sig bag Jerntæppet, tager form af en ferietur med et rejseselskab, hvor guiderne Olga og Oleg viser rejseselskabet rundt i Prag. Vore helte har pakket jeans til at bestikke de lokale med, og som en venskabelig gave og en opfordring til at ignorere vores hovedpersoner foræres Olga og Oleg seneste LP’er med Madonna og Michael Jackson. Planen er at bestikke os vej gennem Prag med vestlig dekadence.
I Prag møder vi Giulia, som er en helt anden person end tidligere. Mødet med vore hovedpersoner åbnede hende for, at der er en større verden derude, og hun besluttede sig for at opleve den. Under sin rejse rundt i verden stødte hun i Prag på en gruppe væsner, De moderløse, som er bekymrende for at en række månedlige mord det jødiske kvarter før eller siden vil sende myndighederne efter dem. De moderløse er skabninger som en golem, en teddybjørn, en mandragora og så videre, og der er en vis lighed med gruppens Michel, som er en art golem eller Frankensteins monster skabt muligvis af nazistiske forskere under anden verdenskrig, men først vække til live for nylig.
Vi indvilliger i at se nærmere på sagen. Der er mistanke om, at en varulv begår bestialske mord hver måned, og langsomt som sagen efterforskes tegner sig et mønster af, at mordene udgør en række runer, og mønstret synes at være tæt på at være gjort færdig. De moderløse bekymrer sig for, at i takt med at mordene bliver begået måned efter måned uden at myndighederne har været i stand til at standse end sig opklare dem, at det vil føre til en stadig mere tilbundsgående gennemsøgning af Prag, som vil afsløre De moderløses eksistens.
Ud fra de indledende spor lader det til, at vi er på sporet af en skurk, vi betegner ‘Varulven Ilse’, og varulven Ilse lader til at have begyndt sine aktiviteter omtrent samtidig med, at Michel er blevet vækket til live. Langsomt tegner der sig et mønster af, at Michel og Ilse er hinandens spejlinger, eller at de er forbundet på en eller anden måde.
Da efterforskningen af mordene leder til et underjordisk, hærget laboratorium, bliver det tydeligere. For nylig brød noget fri og ud af laboratoriet, noget monstrøst, og rapporter fundet i resterne peger på et nazistisk eksperiment, et projekt Vidar (Vidar er den, som dræber Fenris under Ragnarok), og det lader til, at Michel og Fenris/Vidar/Varulven Ilse er hinandens modsætninger, og at de nærmest synes skæbnebestemt til at konfrontere hinanden. De kræfter, som animerer dem, trækker på en større kosmologi for at vække dem, men den medfører også arketypiske stridigheder.
På nuværende tidspunkt har vi to tråde tilbage at hive i. Den ene leder os til Giulia, hvis involvering stadig er et mysterium. Den anden er fabriksområdet i centrum af det mystiske symbol.
Lyssa og Michael opsøger Giulia, og Lyssa har en samtale mere med hende, og en afsluttende senere til sidst i scenariet, og summen af de to samtaler suppleret med Lyssas okkulte kræfter og derved evne til at få et indblik, indikerer, at det ikke så meget er en fortryllelse over hende, som driver hende til disse overnaturlige sager så meget, som det er et hul eller en mangel, der er drivkraften. Hun drives af et fravær, som muligvis har en mystisk baggrund. Der trækkes tråde til sagen i Italien, hvor den mystiske teknologi trak energi fra Bjergets hjerte.
Samtidig med overvåger Luc og Victor fabriksområdet. Luc på afstand, Victor i forklædning som hjemløs klunser. Forklædningen er så effektiv at han passes op af et par betjente, som giver ham et lag tæsk (tre harm i skade, som udfald af en fejlet test – den første af adskillige fejlede tests den spilaften).
Overvågning og umiddelbar undersøgelse af området giver ikke yderligere, og da hele gruppen er samlet, trænger vi ind på området. Der er spor af bevægelser herinde. Fodspor i støv og snavs afslører bevægelse af folk med støvler, af nøgne fødder og af ulvepoter. Tesen er at varulven Vidar søger hertil i menneskeform, skifter til varulv for at jage og kommer retur som menneske uden noget på fødderne.
Her finder vi desuden monstrets rede, og vi finder liget af forskeren, hvis underjordiske laboratorium, vi kort forinden har haft udforsket. Varulven undslap laboratoriet, dræbte forskeren von Moritz og liget endte her.
Imens vi undersøger stedet dukker fjenden op (der rullet en failure på investigate a mystery, og det lader GM introducere fjenden). Det er et blodtørstigt bæst, som først rammes af Michaels elektriske udladninger, dernæst får en dyb flænge af Lucs sølvklinge, hvorefter den bades i dagslys af Lyssas trolddom undertrykkende dens ulveskikkelse, og dernæst bliver den skudt af Giulia og Victor, da han er skiftet til menneskeform, netop som Michael håber på at stoppe kampen og udspørge skabningen, der har et fælles ophav med Michael. Den havde muligvis svarene, men inden Michael kan nå at gøre noget, ligger skabningen i sin menneskeform død (kampen var meget kort, og den var nærmest overstået, da det var Victors tur til at gøre noget, hvorfor han endte nærmest med valget om han sammen med Giulia ville skyde på varulven i sin menneskeform eller hindre Giulia i at skyde).
Vi beslutter os for at slette sporene, da det er nemmere end at forklare myndighederne, hvad der er foregået. Med acetone smeltes liget, da det er en kunstig skabning ligesom Michael og derfor går i opløsning ved acetone, og hele lokalet brændes af – da det er en forladt og ryddet fabriksgrund, er der ingen risiko for at branden breder sig.
Sagen er omtrent løst (dvs monstret er standset og truslen mod De moderløse er væk), om end med mange nye spørgsmål og mysterier. En sidste samtale med De moderløse indikerer, at de har mødt en god håndfuld af Michaels ‘brødre’ (alle med numre lavere end Michael), og de er generelt ‘ustabile’. Michael er langt fra kommet til bunds i sit mysterium.
Afsluttende bemærkninger
Hvert album i kampagnen har sin tematik og fremhævede spilelementer. Denne gang er fokus på de skrevne bilag, som vi får udstukket undervejs i scenariet i takt med, at vi afdækker mysteriet.
Vores spil veksler mellem systemløst efterforskning i klassisk con-stil og PbtA-powered play to find out, og det er to spilformer, som ikke glider helt godt sammen, da det ofte bliver lidt uklart, hvornår vi fører handlingen fremad gennem systemløs efterforskning, og hvornår vi gør det gennem PbtA-style moves. Jeg tror, vi langsomt er ved at bevæge os over i en art GUMSHOE-model, hvor regelsystemet opererer med to typer af skills – investigation og action – og de to typer bruges forskelligt fra hinanden. På samme måde veksler vores spil mellem den systemløse investigation og de mere action-drevne moves, og det stiller spilleder over for to typer af forberedelse fra den detalje-orienterede investigation-forberedelse til den mere situationsbaserede PbtA spilstils forberedelse af situationer.
Nye mysterier venter forude.




Skriv, skriv, skriv