Vi spiller Night’s Black Agents, som er et rollespil om spioner og vampyrer baseret på systemet Gumshoe. Dette er Generation Blod kampagnen, og spillerne har forberedt sig ved at udfritte deres kontakter om Lviv.
Dagens episode
Vi begynder på rastepladsen uden for Lviv, hvor agenterne fordelt i to biler gør klar til at tage ind mod byen.
Vi spiller i nutiden, og spillerne har samme adgang som agenterne til Wikipedia, Google maps og andre internetkilder til efterforskning. Dertil kan agenterne naturligvis benytte deres særlige efterforskningsfærdigheder til at skaffe yderligere indsigt, blandt andet i scenariets mysterium, som ikke er til at søge sig frem.
Vi begynder handlingen ved rastepladsen uden for Lviv. Agenterne ligger planer for deres ankomst til byen: Lukasch og Daniel tager ind og skaffer hotelværelser, mens resten tager ud byggepladsen for studere den nærmere. Julian Ashcroft går rundt og fotograferer hele området. Siobhan går ind i hovedbygningen på området og agerer kunde, mens hun observerer stedets arbejdsgange. Undervejs bemærker hun, at personalet har sedler ved kasseapparaterne med fotos – fotos af vores agenter siddende på en café (det er billeder taget under sidste spilgang. På baggrund af dette har jeg sat spillets heat til 2). Hun skynder sig efterfølgende ud af syne, påfører sig en simpel forklædning og advarer de andre.
Mark the Hammer udser sig flere punkter i området, som kunne være oplagte steder at overvåge byggemarkedet og oplagte steder at klippe hål i trådhegnet for at komme ind, mens han bevæger sig rundt på pladsen. Han bemærker også en lille flok bikers, som er en lokal afstikker af en international gruppering, som hænger ud omkring en lille smugkro i områdets fjerne ende. Indenfor spilles højlydt ukrainsk metal – jinjin, 1914 – og advaret af Siobhan slører han sit udseende, inden han går indenfor. Efter lidt tid sniger han sig efter en af rockerne ud på toilettet, slår vedkommende ned og røver vedkommende for ejendele (senere giver han rockerens smart phone til Julian, som knækker den og udtrækker data, hvis brugbarhed er beskeden, men bekræfter at rockerne den følgende aften står til rådighed som håndlangere for et arrangement på byggepladsen.
I mellemtiden har Siobhan forladt hovedbygningen og fundet tre store indkørselsporte for lastbiler på bygningens bagside, og den ene bevogtes af tre teenagere, som keder sig bravt og øver danse, som de har ser på Youtube. Andetsteds har Julian kortlagt området med sit kamera, og de tre vælger at forlade området, inden de er så uheldige at blive genkendt.
Et andet sted i byen opsøger den svenske smugler Daniel en af sine gamle bekendte, Vlodomir, på dennes kafferisteri (der etableres en karakter for kontakt med en pulje på fire point). Vlodomir hævder, at han af patriotiske årsager ikke er involveret med smuglerne på byggemarkedet. De smugler krigsmateriel, hvilket er upassende, og efter sigende smugles det til Kaliningrad. Det sker om aftenen, hvor stedet lukker officielt ned, og der bliver det et farligt sted, og lokale rockere fungerer som tæskehold på området. Bratva Malar, som er knyttet til stedet, er ikke til at bide skeer med. Stedet har desuden et usædvanligt højt niveau teknologisk overvågning, og de kan snildt køre ansigtsgenkendelse på folk med grejet. Trods områdets beskedne udseende, som et sted med sortbørshandel med stjålne cykler og et livligt brugtmarked med teknologi, så er der mere til det efter lukketid.
Den følgende dag lægges de store planer og det nødvendige grej fremdrages. Siobhan studerer kort over området, og hun udpeger et område, som vil fungerer fint som en flaskehals for al tung trafik ind på området. Her får gruppen etableret – med mandskab og grej stillet til rådighed af Vlodomir – et stykke falsk vejarbejde, hvor Lukasz plantes, og hans opgave bliver at airtagge lastbilerne med smuglervarerne. Imens skaffer gruppen grej til at suge data ud af overvågningsanlægget på byggepladsen. Daniel benytter sin kontakt, Vlodomir, til at få adgang til kontorlokalerne på byggemarkedet: Vlodomir tager ud og distraherer stedets chef, Stepan, med brændevin og en sludder for en sladder, mens Daniel planter sit grej – og nu kan Julian følge stedets overvågning reel time.
Om aftenen sidder gruppen klar nær byggepladsens indgang, da både Siobhan og Julian bemærker, at der er en lokal politibil, som runderer området på en mistænkelig manér. Gruppen flytter derfor deres biler længere væk. Imens ser Lukasz en konvoj bestående af tre lastbiler med grisefoder anført af en sort suv med tonede ruder. Som vognene vinkes forbi, bemærker Lukasz, at selvom de er iklædt civilt, så bærer de sig selv om militærfolk.
Gruppen via deres adgang til områdets overvågning, følger hvordan bilerne kører ind på det ellers lukkede byggemarked. De ser at lastbilerne omme på bagsiden af hovedbygningen kører ind i lageret, og indenfor ser de folk komme ud fra kontorlokaler og mødes på lageret. Folk begynder at laste trækasser af de tre grisefoderlastbiler, og da indholdet inspiceres, er det tydeligt at kasserne indeholder droner. En flok midaldrende ‘mafia-lignende’ typer viser indholdet frem til en ung mand med militært kropssprog, som holder en tablet, hvorfra nogen deltager via en videokonference. Der forhandles med al tydelighed mellem parterne om lasten.
Imens bæres lasten om i lageret til et punkt ude af syne for videoovervågningen. Efter nogen tid bemærker Daniel, at der må være noget galt. Der er båret for meget rundt om en stabel paller til at det fortsat kan være ude af syne, og gruppen konkluderer, at der må være et underjordisk depot. Julian begynder at grave lidt i det, og så opdager han pludselig, at der løber en tildækket flod, floden Poltva, under Lviv, den passerer fra byens centrum under byggemarkedet og videre østpå mod floden Bug, som løber nordpå mod Rusland. Floden blev under anden verdenskrig brugt til at smugle folk i sikkerhed.
Daniel med sin baggrund som smugler har identificeret en mulig nedgang til Poltva længere inde mod bymidten. Gruppen deler sig op: Daniel, Julian og Mark tager en bil og kører mod bymidten, mens Siobhan tager den anden bil, kører ud og samler Lukasz op, overlader rattet til ham, mens hun identificerer det første punkt, hvor en landevej passerer over åbne Poltva, og de sætter i al hast derud.
Dybt under jorden ad smalle betontrapper og gennem gitterlåger lukket med rustne metalkæder og åbnet med boltsakse kommer de tre agenter begravede Poltva, som flyder dovent i sit skjul. Efter at have set sig godt omkring, er agenterne forvissede om, at det ikke er her, at smuglerne er ved at søge hen med dronerne. Dybt under jorden er de imidlertid uden for rækkevidde af de to andre agenter.
Lukasz runder et hjørne, kommer ud på en sidevej, som fører over engdalen, hvor Poltva flyder igennem, og han når i tide at køre bilen ud af syne, da der forude er tre parkerede, hvide lastbiler. Omkring dem går nogle folk og skuer ud over Poltva i retning af Lviv. Siobhan stiger ud og sniger sig ind på dem udstyret med airtags. Imens ankommer en lavbundet flodpram med trækasser. Den bliver taget imod af folkene ved lastbilerne, og man begynder at laste om. Imens står chaufførerne tilbage og følger optrinnet. Siobhan overhører dem snakke. De er polakker (i modsætning til smuglerne, som er ukrainere), og de har åbenbart en lang køretur foran sig.
Inden længe sætter lastbilerne i gang, og Lukasz og Siobhan følger dem på sikker afstand, mens de involverer de andre, som snart også er på sporet af de tre hvide lastbiler.
Snart viser det sig, at lastbilerne ikke er på vej mod Kaliningrad men vestpå, og ruten fører dem til den polske grænse. Agenterne sætter efter de tre lastbiler, stadig på sikker afstand. Alle oprindelige planer med at overvåge byggemarkedet og smuglerne osv. er skrinlagt, og hotelværelser mm. bliver ladt bag dem, da agenterne krydser grænsen til Polen. Først efter mange timers kørsel, da daggry nærmer sig, holder lastbilerne ind på en polsk rasteplads og holder en kortvarig pause. Derefter fortsætter de, og efter timers kørsel krydser de grænsen til Tyskland.
Hvor lastbilerne er på vej hen, og hvem den mystiske køber er, bliver en sag for næste gang.
Afsluttende bemærkninger
Denne episode var mest infiltrering og overvågning med relativt lidt på spil. Der var en række tests i forbindelse med at snige sig rundt og liste sig ind, som alle blev klaret med stor succes. Point blev brugt til at sikre sig, at ting kunne lade sig gøre.
Spillerne holdt en række skill points tilbage fra deres generelle pulje, da de lavede deres karakterer, men alle denne gang blev der spenderet point på færdigheder, da det blev tydeligt, hvad der var brug for af kompetencer, som Siobhans evne til at snige sig omkring og Lukasz’ evne til at køre bil.
Det store twist var Poltva, som spillerne heldigvis ikke var stødt på, førend den blev introduceret i spillet, og den var derfor det twist, som pludselig højnede spændingen, da endnu alt var gået godt for dem (foreløbig lutter succeser på skill tests). Det andet twist, som er episodens slutning, er at smuglerne med deres polske chauffører nu har sendt dronerne over grænsen til Tyskland. Hvor mon de slutter deres køretur henne?
Spilmekanisk begynder vi først at se konsekvenserne af terningkast næste gang, da pointpuljerne først nu er begyndt at blive drænede, og det er her, hvor det begynder at blive spændende med systemet. Hvad kan karaktererne håndtere, inden de løber tør?
Vi fik dertil også etableret vores næste kontakt, og dennes pointpulje blev tømt relativt hurtigt, da spileren ikke forventede at vende tilbage til Lviv, og derfor ikke så noget behov for at gemme point. Med dagens slutning synes det også den korrekte konklusion.




Skriv, skriv, skriv