Jeg besøgte Lucca Comics and Games for første gang i efteråret 2025, og det var noget af en oplevelse. Det er et fire dages arrangement, hvor en italiensk middelalderby forvandles til en messe for fans, nørder, spilinteresserede og samlere. Omkring en kvart million gæster arrangementet i de fire dage, det varer, og det er en messe, som har mere plads til sine gæster, end de store messer som MCM Comic Con London, UK Games Expo (Birmingham) og SPIEL (Essen). Vi havde valgt at tage af sted i år, fordi det er weekenden efter SPIEL, og det derfor blot var at tage toget fra Essen til Pisa (og nyde udsigten til Alperne undervejs).
Hoveddelen finder sted inden for Luccas gamle bymure, som omkranser middelalderbyen. Gader, pladser, forsvarsværker (hvor man kunne spille D&D, mens man sad i en dungeon) og diverse offentlige bygninger er taget i brug (i en nedlagt kirke var et center for spilstudier).
Overalt ser man cosplayers vandrer gennem de idylliske, smalle gader, og man ser en multitude af Batmans, Catwomans, Storm Troopers, Jedis, Wolverines, Deadpools, Mario og Luigi par, børn som Wednesdays, Mad Hatters og andre Tim Burton figurer, assorterede amine karakterer og diverse skæve karakterer (Back to the Future II, skurken fra Zoolander, en hel familie som The Incredibles, ‘Monitor robotter’ fra tegneserien Saga, Warhammer 40k Space Marines og mere til).
På torve og pladser er opstillet enorme ‘telte’, som enten er dedikeret til 10-20 standholdere eller kæmpestore mærker og IP’ere som Stranger Things hallen, Funkopop og Panini teltene, Crunchy Roll og Cartoon Network.
Et område uden for middelalderbyen er dedikeret til de japanske stande fyldt med manga og anime relateret materiale samt japansk streetfood og en lille scene.
Turen ned til Japan området er en to kilometer lang gåtur langs italienske villaveje med smalle fortove. Den sidste del af strækningen er langs dårligt belyste omfartsveje uden fortove og masser af biltrafik. Alternativt kan man tage en af de mange turistbusser, som messen benytter som shuttlebusser frem og tilbage. Nogle gange kan køen til busserne være lang, så lang at det kræver tre-fire busser at rydde hele køen. Vi valgte at gå.
Vi kom til et område med store haller fyldt med diverse jpop og madboder, og området er større end den danske jpop con (som har en god, hæderlig størrelse).
Kan man undgå at besøge messen lørdag, kan det anbefales. Torsdag – fredag er en solid kombo, som stadig fanger det meste hvis ikke hele messen, særligt hvis man ikke har noget mod at gå hen mod 25.000 skridt om dagen.
Lørdag er tæt pakket, og man går flere steder som sild i en tønde, hvor man kun lige kan komme frem. Det er kun de mest populære områder i midten af byen, der er sådan om fredagen. Byen er så overrendt, at der i perioder ikke er noget telefonsignal.
Køer er en ting til de mest populære oplevelser og telte. Nogle steder er der en kø til køområdet, og om fredagen opgav vi at komme ind i et af de mest populære tegneserietelte, da starten på køen efter nogle minutters gang endnu ikke var nået. Stranger Things teltet sprang vi over ved samme lejlighed, da det ikke var til at komme ind på pladsen og lede efter køens begyndelse.
Køerne til FunkoPop-teltet (hvor vi kunne samle messens unikke funkopop op) og til brætspils- og rollespilszonen var lange, men bevægede sig raskt. Det tog over ti minutter at nå ind på spilområdet, men vi var i konstant bevægelse undervejs, så det gjorde ikke noget (lidt ligesom køerne i Disneyland, som kan være lange, men ofte er en tur i sig selv).
Brætspil- og rollespilsområdet var et kæmpe telt med tilhørende område med egne spiseboder, toiletter og brætspilscafe. Det var nærmest en messe i messen og et telt på størrelse med en lille hal på SPIEL (a la hal 4).
Dog mestendels på italiensk. De oversætter meget.
En væsentlig forskel på messen en uge forinden i Essen og på spilteltet i Lucca er fraværet af de små kontorer skjult inde i standene. De bruges på Spiel til at mødes med distributører, forhandlere og designere, og den type møder er der ikke afsat plads til i Lucca. Her er det salget, det handler om.
Når det kommer brætspil genkender man det meste fra Spiel, blot med færre hotte nyheder og generelt ingen små, uafhængige udgivere. For kortspillere er der et leben, om det er Locarna, Pokémon eller Magic: the gathering, og der er mulighed for at møde kunstnerne bag kortene og få dem signeret.
For rollespillere er der meget at kigge på, usædvanligt meget. Rigtig mange af de fede, hotte titler bliver oversat til italiensk. Udover store navne som D&D, Pathfinder og Call of Cthulhu, finder man Darrington Press (Daggerheart), Free League og lignende forlag – alt sammen på italiensk – men også mange små indie-udgivere bliver oversat, og dertil kommer så de italienske rollespil, som synes at have set en betydelig vækst og udvikling de sidste fem år, som har ført mange af dem ud på det internationale marked (i form af engelske oversættelser). For italiensk-læsende rollespillere, er der virkelig meget at kigge på.
Samler man derimod terninger, så er markedet delt mellem Chessex, Q-workshop og generiske kinesiske terninger (her er Spiel lidt bedre, da de også havde Lindorm, Dice Forge (hjemmelavede terninger) og artist alley kunstnere med hjemmestøbte terninger, mens UK Games Expo excellerer i de allestedsnærværende kinesiske terninger og heldigvis i mange små Etsy-lignende virksomheder med egne hjemmelavede terninger). Spiller man med figurer (næsten obligatorisk i D&D 5th og Pathfinder), er der meget lidt at kigge på (men hopper man på nogle af de mange rollespil på italiensk, bliver det heller ikke nødvendigt med figurer). Jeg selv kom hjem med et AD&D 1st edition moduler, jeg manglede i min samling.
For live-rollespillere var der et udendørsområde på bymuren, hvor man kunne møde foreninger, erhverve grej og høre om kampagner. Der var både spilområder med LARPs og rollespil.
Tegneserier er en ting på Lucca Comics and Games, da Italian ligesom Danmark er et tegneserieland. På feks Comic Con London er tegneserier næsten fraværende trods arrangementets navn (ligesom på Comic Con Copenhagen), men på Lucca er der adskillige forlags- og forhandlerstande, brugte tegneserier, mangaer, tegneserietegnere og så videre. Dog mestendels på italiensk. De oversætter meget.
Kommer man efter artist alley kunstnere, der sidder og laver deres egne ting, så er Comic Con London og UK Games Expo de to bedste conner at besøge. Spiel er begyndt at komme efter det, men i Lucca er det mere forhandlere end det er små uafhængige kunstnere. Mulighederne for til gengæld at samle funkopop og des lige er til gengæld righoldige.
Det er nemt at finde noget at spise. Der er opstillet madboder mange steder, og byområdet selv er rigt på små italienske restauranter. Det kan betale sig at vandre fra sted til sted og lede efter en kort kø frem for at stå mere end fem minutter i kø. Det er nok den bedste bespisning, man kan opleve på en con.
Jævnligt er der opstillet festivaltoiletter, hvor der sjældent er kø (men de er hurtigt overpissede, for Italienske mænd slår ikke sædet op; til de siddende: medbring eget papir og håndsprit).
Det er en meget italiensk messe i den forstand, at selvom mange mærker og navne er internationale (som skuespillerne fra Stranger Things eller folkene fra Critical Role eller Magic-kort kunstnerne), så er hoveddelen af gæsterne italienere, og man møder meget få fra resten af Europa (Spiel er absolut topscorer, når det gælder om at være international).
Drømmer man om at komme ud og opleve de store nørdetræfs a la Comic Con London og lignende, skal man tage tage Lucca Comics and Games med i sit repertoire. Det er en oplevelse uden lige, og så langt syd på, at man selv i november kan rende rundt i en t-shirt udendørs, og der er fede muligheder for flotte cosplay fotos i omgivelser, som er andet end grå messehaller.
Vi havde besluttet os for at tage til Lucca Comics and Games, og vi købte derfor billetter online. De sendes ikke digitalt, men med snail mail. De ankom heldigvis i god tid nogle uger forinden. I kuverten var papirarmbånd for hver dag, vi havde købt til.
Da arrangementet udspiller sig i et offentligt rum, er der ikke billetkontrol. Der er tasketjek ved indgangen til middelalderbyen, og så er det op til en selv at tage sit armbånd på. Armbåndene bliver tjekket ved indgangene til telte og messepladser.
Vi havde booket værelser i nærliggende Pisa, og pendlede en halv time hver morgen og aften i tæt pakkede toge til Lucca (hvis du har været i Spiel og kørt med morgentoget fra hovedbanen til messen, ved du hvor klemt det bliver, og at det er ståpladser hele vejen). Om aftenen kunne man se Lucca-gæster på Pisas restauranter (som har servering frem til elleve om aftenen, så man kan snildt være med til at lukke messen, komme hjem med loot og gå ud igen).
Hvor tidligt man skal være ude for at få et værelse i Lucca til rimelige priser, ved jeg ikke, men ligesom med UKGE og SPIEL, kan det ofte betale sig at være ude 9-12 måneder i forvejen.
Lucca Comics and Games var en særegen messeoplevelse. Der cosplay, nørdede håndværk, sjove optrædener, kendisser, tegneserier, brætspil, rollespil, D&D i en dungeon, digitale spil, live-rollespil, jpop, foto ops, signeringer, sceniske omgivelser og god mad.
Stemmen fra ådalen 
Skriv, skriv, skriv