en blog om rollespil og historie

Vi spiller Monster of the Week. Et rollespil om agenters kamp mod det overnaturlige i bedste X-Files/Supernatural/Buffy the Vampire Slayer-stil med et Powered by the Apocalypse system. Kampagnen skal ses som en serie af tegneseriealbum i bedste belgo-franske stil, hvor hvert album spilles på typisk to spilgange.

Vi er nået til femte og i denne omgang sidste album i serien. På fransk er der naturligvis udgivet 20+ albums, men på dansk blev der kun oversat fem.

Album 5: Sammensværgelsen

Vi begynder med korte vignetter, en per karakter, som er standard for hvert album. Det er korte intro-scener, som til dels præsenterer karaktererne men også binder dem individuelt sammen med dagens plot og trækker tråde til tidligere elementer. Det giver os desuden nogle oplæg til at forfølge dagens sag. Trådene peger mod den forsvundne Giulia og det tværgående mysterium med nazisternes eksperimenter under krigen. Trådene peger også mod heksen Emma, vi mødte i Holland i vores første eventyr.

Fokus for albummet er Victor og den sammensværgelse, som han er en del af. Han er endt med et mystisk brev (som er et fysisk handout, vi får stukket i hånden), som er lidt af en gåde, da det peger på vores gruppe og deres rolle i det store spil. Sammen med Lyssa befinder han sig på slottets bibliotek, hvor de diskuterer sagen. Undervejs dukker Michel op, da han er på farten for at udforske en af hans nye kræfter, som er vokset frem (en slags teleport til kendte steder).

Der er tegn på, at heksen Emma fra kampagnens begyndelse (første album) har grumme planer, som hun er ved at bringe i spil, og de synes at involvere Giulia og vores karakterer som sagesløse ofre. Dele er blevet afsløret gennem visioner.

Luc er for at undersøge det nærmere draget til Sydengland for at besøge en gammel studiekammerat, som ønsker at konferere om et vigtigt emne vedrørende Emma. Luc finder imidlertid dennes gods forladt på suspekt maner. Under gennemgangen af godset finder han en hemmelig domssal lig den, der er under hans eget slot, men stedet er nyt, ikke århundreder gammelt, og studiekammeraten må være relativt for nyligt gjort til medlem af den hemmelige domstol. Dokumenter fundet på godset indikerer, at Emma har infiltreret illuminatien muligvis for at standse deres planer.

Fundene bliver hjembragt til slottet, hvor gruppen udveksler informationer. Ressourcer bliver brugt af Lyssa til at påkalde en vision, som viser, hvorledes heksen Emma vil forårsage en eller anden form for undergang gennem en mystisk rite i en kirke, i hvis blodige centrum vores karakterer befinder sig genstande for et forsøg på at manifestere en gud under illuminatiens kontrol. På baggrund af de spredte oplysninger bruger Victor sine evner til at drage krøllede konklusioner til at identificere kirken til en katedral på Malta.

En masse bolde er kommet i luften, og de synes at pege imod Valletta på Malta, og der fortsætter historien i næste del.

Anden del

I albummets anden del er vore helte ankommet til Malta og de tager snart til katedralen i Valletta for at komme på sporet af illuminatien.

I kirken er talrige tegn på, at stedet er genstand for kultens aktiviteter, men bortset fra at Victor øjner en præst, som bevæger sig gennem en skjult dør ned under kirken, er der ikke noget, som bringer os tættere på mysteriet eller på at standse fjenden. Michel går derfor ned i kælderen, hvor han finder en række munkeceller, som er i brug, blandt andet af Emma, han finder et bibliotek fyldt med apokryfe og kætterske kristne tekster samt en opgang til Johanniterordenens stormesters palæ, som nu er et museum.

Efter at have forsøgt at finde måder at sabotere det kommende ritual varslet af Lyssa uden succes, dukker pludselig Emma op og inviterer hele gruppen ned i sin celle.

Hun forklarer her, at hun blev rekrutteret af illuminatien, da de opdagede, at hun havde erhvervet Victors blod (i første album) og at hun med sin trolddom kunne påvirke Victor. Illuminatien har store planer med Victor, fordi han er metafysisk insignificant, samtidig med at han har forbindelser til resten af os, der hver især besidder en (okkult) kraft eller energi. Fra sin position er Victor en vigtig brik i illuminatiens planer, fordi hans ikke-metafysiske position gør ham til en perfekt vært for at rumme den hidkaldte gud kontrolleret af illuminatien. Processen gøres ved at kanalisere de mystiske kræfter ud af de andre karakterer, hvilket vil gøre en ende på deres videre eksistens.

Efter nogen snak frem og tilbage om hvordan det kan forhindres, hvor blandt andet muligheden for at sprænge ting i luften og eliminere illuminatien bliver luftet, falder løsningen på at ophæve Victors status som metafysisk helt almindelig ved at gøre ham metafysisk ualmindelig. Løsningen er her at udnytte, at Malta rummer Kalypsos grotte, og hvis Victor bliver Kalypsos kæreste, er han signifikant og derved ubrugelig i ritualet, og det sindrige skæbnespil, som illuminatien har sat i gang for at placere en almindelig person mellem en gruppe ualmindelige væsner, er spoleret.

Efter at have lejet en båd og sejlet rundt om øen, lader vi Victor lide skibbrud nær grotten, så han kan drive i land og på den måde spejle Odysseus’ færd som en del af en ‘HeroQuest’. Det bringer Kalypso frem, hun tager imod Victor, og han bliver hos hende. Således er Victor ikke symbolsk ubetydelig, og illuminatiens planer er endegyldigt spoleret.

Skurkenes planer er saboterede, deres grumme planer for vores karakterer er afværgede, og vi er ved vejs ende.

Her ender Monster of the Week kampagnen.

Bemærkninger

Monster of the Week er en interessant ide, men det er et koncept, som kræver at man ligger sig tæt op ad, hvad det er for en spilstil, som systemet understøtter. Vi havde et koncept som bød på mere efterforskning og på mere spil med diverse biroller og noget mindre kamp.

Konsekvensen blev, at vi generelt kun havde en og samme manøvre at rulle for, hvilket var ensformigt og uinteressant på længere sigt, og for nogle karakterer blev det svært at bringe deres evner i spil. Hele spilgange blev spillet uden mere end et par terningkast, fordi der kun var ‘investigate a mystery‘ move til rådighed, og det medførte, at en del af spillets mekanismer forsvandt ud af spil og en del af Monster of the Weeks evne til at skabe konflikter og situationer var ikke længere en del af spillet (og derved røg også en vigtig kilde til XP, da ingen terningkast betyder ingen fejlede terningkast, og uden fejlede terningkast, følger ikke nogen ekstra XP).

Næste gang er pitch session, hvor vi præsenterer rollespil, vi hver især gerne vil være spilleder på. Jeg har fundet en stak spil frem, og så bliver det interessant at se, hvad vi ender med at spille.