Sortlistet GM – et Gumshoe rollespil

Mit navn er Mikkel Westh. Jeg plejede at være GM, indtil … “Vi har en notits om din bandlysning. Du er sortlistet.
Når du er bandlyst, har du intet. Ingen terninger, ingen kampagne, intet på CVet.
Du er strandet i hvad end by, de beslutter sig for at dumpe dig i.
Hvor er jeg?” – “Nykøbing
Du spilleder hvad end, der dukker op.
Du beror dig på dem, der stadig vil spille med dig.
En hack n slash ekskæreste.
Skal vi rulle initiativ?
En gammel ven, som plejede at sladre om dig til Landsforeningen LLR.
Du ved hvordan GMs er. En flok ynkelige bangebukse“.
Også familien – “Er det din mor, igen?” – hvis du er desperat nok.
Mikkel, nogen har brug for en GM
Når alt kommer til alt, så længe du er sortlistet, går du ingen steder.

Inspireret af tv-serien Burn Noticese introen her – er her oplægget til en rollespilskampagnen Sortlistet GM.

En Gumshoe kampagne om en sortlistet GM, som er strandet i Nykøbing grundet en sammensværgelse, som af ukendte årsager har sortlistet ham på falsk grundlag.

I hver episode hjælper Mikkel Westh en sagesløs rollespiller, imens han forsøger at optrevle sammensværgelsen, som fik ham sortlistet, og som forsøger at tvinge ham til at udføre deres skændige planer.

Svindlere og GMs er begge professionelle løgnere. Svindlere gør det for pengene, og GMs gør det for rollespillet, men det er mestendels samme gig. De kører kampagner, følger spilprocedurer, de rekrutterer spillere og de udstikker ordrer.

I kampagnen tager en spiller rollen som den sortlistede GM, og de andre spillere er venner, partner, familie med hver deres speciale fra System Mastery til Hack n Slash til Figurmaling til Terningstøbning.

Et gennemgående motiv er, at Mikkel Westh bruger forskellige GM strategier, som typisk bliver forklaret i voice over montager. Sekundært at Mikkel Westh altid en sagesløs person pro bono og løser udfordringen uden at nakke karakterer eller begå TPK.

Men det virker kun, hvis PCerne er på sporet og tror, at nu gælder det, hvilket betyder, man skal sælge det. Du er nødt til at lave en lille optræden, få dem til at føle sig smarte. Når du får spillerne til at gøre en indsats for et stykke information, tror de så meget mere på det, fordi det var svært at få fat i.

Regelsystem: Sortlistet GM Gumshoe

Gumshoe er benyttet i Trail of Cthulhu, Night’s Black Agents, Ashen Stars, Mutant City Blues, Time Watch og Swords of Serpentine, og nu også i Sortlistet GM.

Gumshoe systemet er bygget op over at færdigheder er pointpuljer og at man har to typer af færdigheder. Den første type færdighed håndteres ved en simpel test. Man ruller 1d6 plus et antal point fra puljen mod en given sværhedsgrad. Rammer man sværhedsgraden eller højere er det en succes. Den anden type færdigheder er ‘efterforskningsfærdigheder’, og dem ruller man ikke for. I stedet erklærer man deres anvendelse og opnår automatisk en minimum succes, og man kan spendere point fra puljen for ekstra fordele og oplysninger.

Når du booby-trapper din dungeon, er det vigtigt at holde det enkelt; gør det nemt at sætte op, nemt at GMe. En ting mere ved booby-traps, vær sikker på, at spillerne ikke vader ind uopmærksomme.

Et koncept i systemet er at karaktererne er kompetente (deraf autosucces). Et andet koncept er, at karaktererne er nødt til at skifte strategi i længerevarende konflikter, fordi de ellers løber tør for point i en given pulje, og derved får sværere ved at opnå deres mål (i stedet for at bruge ‘køre bil’ konstant under en længere jagtscene, bliver karaktererne nødt til at bruge forskellige færdigheder til at indhente eller undslippe deres modpart).

Point spenderet kommer regelmæssigt igen, så spillerne ofte har det meste til rådighed fra spilgang til spilgang.

Ved karakterskabelse fordeler man point mellem de to sæt færdigheder, og færdighederne er fordelt mellem spillerne sådan, at de alle er dækket, og at hver spiller har sit eget speciale.

Nogle situationer handler om sandsynligheder. Chancen for at en assassin med en giftdaggert ruller en critical hit, antallet af angrebsrul, han kan nå. Du har muligvis en af tyve for en fumble, måske 10% risiko for at blive nakket af et sneak attack. Eller 100% chance for at en spiller melder ‘Initiativ!’

Actionfærdigheder

Dette er færdighederne, man skal rulle for.

  • Atletik
  • Skjule
  • Ekstra karakterer
  • Digital indtrængen
  • Forklædning
  • Køre
  • Terningkonstruktion
  • Lommetyveri
  • Terningkast
  • Gaffakamp
  • Helbred
  • Infiltration
  • Mekaniker
  • Førstehjælp
  • Netværk
  • Terninghåndtering
  • Velforberedt
  • Mavefornemmelse
  • Paintball
  • Psykologi
  • Stabilitet
  • Overvågning
  • Latexvåben

Efterforskningsfærdigheder

Disse færdigheder er automatisk succesfulde, og når man spenderer point fra deres puljer, får man ekstra oplysninger, eller man får midlertidige ressourcer. Færdighederne er opdelt i tre underkategorier – RPG, Interpersonelle, lærde – om end opdelingen ikke har nogen spilmekanisk effekt.

Som GM stræber du efter kun at dungeon crawle med et erfarent hold. At gå ned i en dungeon med en, som ikke har den rette træning, er et oplæg til en katastrofe. Der er dog tidspunkter, hvor det er uundgåeligt at have en civilist med på en dungeon crawl. I de tilfælde er du blot nødt til at vove pelsen og håbe på det bedste.

RPG

Færdigheder som er relevante, når man skal mestre rollespillets kunst som spiller og som spilleder.

  • Dungeoneering
  • NPCologi
  • Scenariepatologi
  • Terningstatistik
  • Dungeon Design
  • Korttegning
  • Figurmaling
  • Karakterark analyse
  • System Mastery
  • Rollespilskundskab
  • Regelkundskab
  • Kampagnedesign

Lærde

Lærde færdigheder gælder viden, hvis ophav er uden for rollespil, og som kan benyttes både i og uden for rollespil.

Som GM er den bedste tilgang sædvanligvis at blive spillernes ven. Visse situationer kræver dog en anden tilgang.

  • Elektronisk overvågning
  • Regnskab & bogføring
  • Astronomi
  • Kemi
  • Kryptografi
  • Falskneri
  • Opmærksomhed
  • Vildmarkskundskab
  • Historie
  • Nørdkultur
  • Foreningskundskab
  • Sprog
  • Okkultisme
  • Efterforskning
  • Fotografi
  • Lægekunst

Interpersonelle

De interpersonelle færdigheder dækker sociale relationer. Det er færdighederne, som får dig hen til spilbordet, og det er færdigheder, som er vigtige både i og uden for rollespil.

Som GM er der ingen forskel på, om du hjælper en flok oprørske spillere med at besejre en anden GMs superskurk, eller om du giver dungeoneering tips til skoleunger: Der er intet som at hjælpe spillere på røven med at banke en bølle.

  • Løgnedetektor
  • Bureaukrati
  • Nørdesnak
  • Smiger
  • Flirte
  • Rollespillets inderkreds
  • Forhør
  • True
  • Forhandle
  • Berolige
  • Regelfnidder
  • Game Mastering

I GUMSHOE har man kun færdigheder. Man har ikke evnetal. For helbred, fysisk og mental, har færdighederne Helbred og Stabilitet, som dækker hit points og sanity i andre rollespil.

Der er en god grund til at turnerings-GMs hemmeligholder deres arbejder fra deres spilgrupper. Når først din spilgruppe ved, hvad du foretager dig, er du i vanskeligheder. I bedste fald er de bekymrede. I værste fald, tror de, de kan komme til turneringer, og at du håndterer det for dem.

En række af færdighederne har særlige evner, der opnås, hvis man opbygger en tilpas stor pulje i færdigheden (8 point eller mere), mens andre har subsystemer, som aktiveres ved at spendere point (som f.eks. evnen til at fiske nye veletablerede karakterer frem, eller evnen til at kende folk og have kontakter rundt om i spilforeninger og spilgrupper).

Når du går til en spilaften kold med spillere, du intet kender til, er du nødt til at være ekstra forsigtig. Hold øje med hver en lille detalje, sørg for en flugtrute eller to til din NPC, og duk aldrig op med din yndlingskarakter. En anden ting at være opmærksom på, er spillere som synes fortørnede over regelændringer, regler som ikke burde betyde så meget. Nogle ændringer er ikke så ubetydelige, som indførelsen af no-save level drains.

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

Skriv, skriv, skriv

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.