Spilperson: Carl von Erzwald

I Mortal Coil-kampagnen har spillerne delt deres karakterers baggrundshistorier med hinanden. Der er ingen hemmeligheder mellem spillerne, men masser mellem karaktererne. Charmen er, at vi har så meget mere materiale at arbejde med, når vi spiller. Det er ikke “mig og spilleren”, der deler en spændende (baggrunds)-historie og det er os alle.

Jeg vil i en række indlæg præsentere de enkelte spilpersoner (så de også kommer til at fungere, som arkiv for os, skulle globaliseringen eller drivhuseffekten have forhindret nogen i at tage deres spilperson med en aften).

Her følger den første spilperson.

Carl von Erzwald

Carl var sådan en begejstret og oprigtig ung mand. En lødende, romantisk nationalist. Det er længe siden…

Født i Tyskland i 1897

Meldte sig i 1914 (som 17-årig) til at forsvare fædrelandet i den Store Krig, og kæmpede i skyttegravene.

Efter krigen læste han, stadig motiveret af sin glødende nationalisme, germansk filosofi  og fordybede sig i runerne. Han fik en doktorgrad og et lektorat ved et middelfint  universitet.

Han giftede sig med Elise og fik Manfred og Gerda.

I 1940 blev han (i en alder af 43) som en dygtig men ikke alt for prominent ekspert  headhunted af Waffen SS’ “Ahnenerbe”, afdelingen for okkulte og paranormale sager.

I 1941 indgik han i et eksperiment, som skulle gøre 12 “almindelige” eksperter i runer til mægtige troldmænd ved at eftergøre Wotans prøvelser: Ud med øjet, op og hænge, stikkes med et spyd og så ligge i en kiste i ni dage. Von Erzwald overlevede som én ud af  tre, og var en forandret mand. Da han genvandt sin forstand to måneder senere var den  idealistiske akademiker blevet en pragmatisk mystiker, som på sit sinds vandringer havde lært mægtig trolddom. Af de to andre vendte Andreas Gormanns forstand aldrig  tilbage (i alt fald under krigen, hvor v. Erzwald var i nærheden), mens Herman v.  Hahnturm også var en succes, men i modsætning til Erzwald kammede over i glødende fanatisme. De konkurrerede selvsagt om at være afdelingens troldmand nr. ét.

I Paris i ’43-’44 jagtede v. Erzwald okkulte skatte, ikke mindst de vises sten… Den slap  vist væk, men adskillige andre skatte og magikere gjorde ikke.

Von erzwald var med til Berlins forsvar i ’45, men gik under jorden med en god håndfuld bøger og skatte, da slaget så for håbløst ud. Sin familie lod han tro, at han døde. Nu er  hans primære følelse for nazi-toppen foragt. De var nogle tåber som fortjente hvad de  fik.

Siden 1947 har han opretholdt sit helbred gennem sejd-rituel sex med jomfruer.  Inspireret af sit forbillede Wotan og ved hjælp af sin store snedighed og veltalenhed såvel som magi begyndte han at svindle sig vej gennem verdens okkulte samlere. Hans yndlingsmål har været kommunistiske partifunktionærer og 3. verdens junta-folk, men  han er ikke kræsen. I sine diverse identiteter har han efterhånden svindlet rigtig mange, mennesker såvel som engle og dæmoner, og han har den ondeste scweiziske bankboks. Plus et par andre, rundt omkring i verden.

1962 giftede han sig som den internationalt rejsende antikvitetshandler Karl Malmskov  sig med bibliotekaren Hanne Severinsen i København og fik et barn. I 1974 begyndte det at blive for skummelt at han ikke ældedes, og folk som han havde svindlet var ved at spore ham til familien, så han opgav sit dobbeltliv og lod hr. Malmskov forsvinde i Congo.

Han er pt. engelske Charles Orwood. Han har et rygte som en mand, der kan skaffe det  meste. Han har kun få venner, men værdsætter dem højt. Skellet mellem kammerater/kontakter og så venner er vigtigt. Hans mål er at øge sin indsigt, dels for at få magisk magt, dels for at få indsigt i sin skæbne. Han foretrækker list, men er ikke bleg for at bruge vold, hvis det er nødvendigt.

Han er i øvrigt strygerentusiast og spiller bratsch i en kvartet, når tiden tillader. Hans filologiske/etymologiske bogsamling er i verdensklasse, mht. alle større europæiske og
klassiske sprog. Udover det med jomfruerne er han romantisk set lidt af en bad boy.

Fysisk set ligner han en høj, flot mand i 50’ne, med nydeligt mørkt, gråsprængt hår og  skæg. Han har et glasøje (gråblåt som det andet) og er tilbøjelig til at gå med hat og lang, mørk frakke. Hans nakke er lidt stiv…

Det talende hoved, Alex Persson

Tilbage i starten af 80’erne var Von Erzwald blevet noget ensom (han droppede sin familie nr. 2 i 1974 af hensyn til deres sikkerhed), og da han mødte den unge,  charmerende runekyndige okkultist Alex Persson, faldt han for fristelsen til at tage en lærling. Alex blev indviet vha. LSD og symbolske props snarere end den tur, Carl selv havde været igennem, og blev måske derfor ikke helt så mægtig.

Alex Persson blev både lærling, partner in crime i svindelnumrene, og elsker. Det  startede bare med de seksuelle elementer i de skumle sejd-ritualer, men endte med at der kom følelser med for Von Erzwald, som indtil da havde betragtet sex med mænd som ren business. Men Alex blev overbevist om, at Carl skjulte noget for ham, og blev skindsyg. I øvrigt havde han ret, Carl holdt et par esser tilbage. Så Alex solgte i ’89 den gamle SS-mand ud til Mossads okkultister for at kunne overtage hans skatte,  hemmeligheder og kontakter. Med sine esser lykkedes det med nød og næppe von Erzwald at undslippe, for så at tage grufuld hævn over forræderen, hvis hoved siden  1991 har ligget i en sikret kælderhvælving, alene i mørket med et slidstærkt tape-loop af John Denvers greatest hits. Von Erzwald besøger ham og skifter bånd på årsdagen for forræderiet.

Det spiltekniske

Ancient karakter.

Aptituder:

Sejd & runer 5
Svindler 4
Soldat 3
Gådemester 1

Passions:

Love/ Grådig efter indsigt 2
Hate/ Tåber skal snydes 2
Duty/ Venskab er helligt 1

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

One thought on “Spilperson: Carl von Erzwald

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: