Her følger så den næste spilperson fra Mortal Coil-kampagnen. Han er den karakter, der er uvidende om den okkulte verden, og som skal introduceres til mysterierne. Heldigvis har Victor Metz taget ham under sine vinger (!).
Jeramy Matters
Grundkoncept
”Uskyldig” eksfange og indsat i galeanstalt, med uforklarlig stor indre vrede, specielle evner og stort potentiale for godt eller ondt.
Navn Jeramy Matters
Alder 23 og virker vel ung og naiv for sin alder
Udseende 1.70 høj, mager, senet, super kort mørkt hår, is-blå øjne, skægstubbe, grim tatovering af et blåt lyn på højre overarm.
Baggrund
Jeramy voksede alene op med sin mor i dødsygt socialt betonhelvede. Kender intet til sin far, moderen nægter at tale om ham, og Jeramy er ikke typen som presser på. Hverken populær eller upopulær som barn dog let at lokke og kom derfor tit ud i problemer. På et eller andet tidspunkt og af uvisse årsager fik Jeramy en aversion for bøller, og en dag endte han i et stort slagsmål med en tre år ældre dreng som generede Jeramy og hans veninde Lilly. Under slåskampen begyndte Jeramys hænder pludselig at knitre og om dem stod små elektriske udladninger. Den anden dreng endte på hospitalet og hans forældre anmeldte Jeramy for vold, men den kun 10 årige dreng slap med en kraftig repremente fra politiet og et tre måneders stuearrest fra sin ”skuffede mor”.
Herefter trak Jeramy sig ind i sig selv, bange for sin egen vrede. Vennerne forsvandt og kun Lilly kom af og til forbi. I stedet legede han med gammel elektronik som han stjal fra lossepladser. Stille og roligt opdagede han, at han kunne tænde sine sammenbiksede dimser med sine hænder. Som teenager begyndte han langsomt at bevæge sig ud igen. Som 14 årig mødte han den karismatiske Harrison, som ledede en mindre bande af lokale drenge. I starten var Jeramy deres stikirenddreng, men det ændrede sig da Jeramy betroede sit idol Harrison sine hemmelighed om de elektriske evner. Herefter blev Jeramy behandlet som konge, for Harrison havde en plan: Jeramy skulle hjælpe dem med at stjæle biler. Og sådan blev det. Da Jeramy var 15 havde gruppen skabt så meget opmærksomhed om sig selv, at de pludselig blev ofre for en koordineret politiindsats.
Ved afhøringerne solgt de andre Jeramy, selv om han den dag i dag stadig tror på Harrisons ord om at det var politiet særlige interesse i Jeramys evner som gjorde udslaget. Jeramy fik 1,5 år i ungdomsfængesel mens de andre gik mere eller mindre fri. I fængslet var der bøller overalt og særligt var en af dem efter Jeramy og hans lige så undselige cellekamarat Martin. En dag fik Jeramy endnu et af sine raseri anfald, og smadrede bøllen helt vildt. Sagen kom for en dommer og den gamle slåskamp blev pludselig gravet op og Jeramy fik en tiårig behandlingsdom. Pga. af Jeramys sære evner sendt dommeren ham til sin gamle collegebuddy Dr.Edwards på Whitehalle Asylium som interesserede sig særligt for uforklarlige fænomener og deres relation til den menneskelige psyke. I 7 år har Dr. Edwards behandlet Jeramy uden de store gennembrud. Dr. Edwards har imidlertid fundet indikationer på at raseriet er bundet i undertrykte tidlige barndomsminder om faderen. I mange år var Jeramy forskræmt og tilbageholden og hans evner fuldstændig forsvundet. Men med tiden er de dukket op igen til Dr. Edwards store interesse og forundring.
Nu har Dr. Edwards efter flere års kamp endelig fået godkendt Jeramys løsladelse og installeret ham i en snusket lejlighed inde i byen. Han har også skaffet Jeramy et job i et supermarked. Desuden har han givet Jeramy nummeret på en af sine bekendte. En mand som skulle være meget velbevandret i det paranormale. Denne morgen modtog Jeramy en mystisk pakke med posten. I den var der en amulet med en lysblå sten. Der var ingen afsender på pakken men med den fulgte en lille seddel: ”fra din far”.
Personlighedstræk
Naiv, godtroende, godmodig, forsigtigt, små sky, barnlig, lavt selvværd, beskytter gen, bange for sin egen vrede, fascineret af mekanik, er ensom.
Mojo
Jeramy har elektricitet i sit indre. Noget af det kan han styre: han kan tænde ting med sine fingre. Andet har han slet ikke kontrol over, men det bliver udløst af hans vrede: Elektriske næver. Dr. Edwards er overbevidst om at Jeramy potentielt vil kunne en masse ting med sin ”gave”.
Det spiltekniske
Passions
Aversion over for bøller 2
Ønsker at blive elsket/accepteret 1
Hvem er min far? 2
Aptituder
Mekanik 4
Fit 3
Ungdomskriminel 2