Memoratoriet: Den mobile afdeling

Fornyligt drog jeg sammen med Niels og Monica til Østerskov efterskole. Her havde jeg fornøjelsen af at opsætte Memoratoriets mobile afdeling for lærerne på Østerskov. Det var en spændende oplevelse, der gav mig et nyt indblik i det scenarie, som Monica og jeg skrev til dette års Fastaval.

Vi satte i huj og hast en masse hvidt papir op på væggene, og papiret har nu en gang en fantastisk effekt. Det gule klasselokale blev til behandlingsrummet, og vi konstaterede, at vi er blevet bedre til at pakke lokaler ind i papir (men det er også lettere, når man ikke skal genbruge papiret).

Memoratoriet: Det rare sted

Da vi skrev Memoratoriet i sin tid, tænkte vi, at målgruppen for spillet var erfarne spillere, der havde en præference for indadvendt rollespil – introverte spillere – og vi designede foromtalen til at få folk til at fravælge scenariet, hvis denne form rollespil ikke tiltalte dem.

Vi skrev desuden scenariet ud fra et præmis om, at sætte den enkelte spiller i centrum af sin egen spiloplevelse (ikke noget med at være statisten fjerde bonde fra venstre, som man kan opleve det i fantasy reenactments), og ud fra det præmis, at vi stoler på, at spillerne er fuldt ud kapable til at spille vores scenarie.

Memoratoriet: Den mobile afdeling

På Østerskov blev Memoratoriet sat på en spændende prøve. Nogle af vores spillere havde aldrig spillet rollespil før, og andre af vores spillere var erfarne, men udadvendte – ekstroverte spillere. Ikke ligefrem de to grupper af spillere, som vi havde tænkt, som vores målgruppe.

Men det fungerede.

Og jeg fik endeligt spilledet Monicas og mit scenarie! Jeg havde heldigvis Niels med som medbehandler. Han havde erfaringer fra første spilgang, og det var rart at have hans erfaring med inde i rummet, for det er en usædvanlig oplevelse, at se spillerne danne deres egne fortællinger, mens de spiller.

Vi havde ikke den samme intense oplevelser, som spillerne på Fastaval havde. Men det viste sig, at scenariet kan godt spilles på tid, det kan godt spilles af ekstroverte spillere, og det kan godt spilles debutanter.

Et blik på en hvid væg

Normalt når jeg er spilleder på på et scenarie, så har jeg læst spillernes karakterer, og kender deres baggrundshistorier, og nogen gange skal man huske, som spilleder at holde sin viden adskilt fra ens birollers viden, således at birollen ikke spørger til ting, som birollen ikke kan spørge til.

Derfor var det fascinerende opleve, hvordan spillerne konstruerede deres fortællinger i Memoratoriet, og at jeg ikke besad viden på forhånd om deres roller, men måtte indsamle viden om dem alene gennem samtaler, og gennem hvad jeg overhørte (og lige den del er typisk en disciplin, jeg er elendig til 😉 ). Det var usædvanligt, og det var spændende.

En anden ting, som jeg skulle huske på, var ikke at intervenere unødigt, og det betyder egentlig, at man skal gøre meget lidt for de fleste af spillerne. En del af arbejdet er nærmest bare at lytte til spillerne, så de kan sætte ord på deres fortællinger.

Og så lærte vi en ting mere. Memoratoriet er en fiktion, som alt andet rollespil, og som med andre rollespil kan det have en stærk oplevelse på den enkelte deltager. Den del nåede vi at opleve på Østerskov. Erfaringen vi her gjorde os er, at spillerne skal huske at spille fiktive personer, de skal ikke spille sig selv. Det kan give oplevelser, der er en tand stærkere, end vi har tiltænkt (og for en god ordens skyld skal jeg lige nævne, at scenariet tager udgangspunkt i fiktive personer, men det hindrer ikke en spiller i at tage udgangspunkt i sig selv).

Fremtidens Memoratorier

Den mobile afdeling ankommer snart til henholdsvis Viking-Con, hvor blandt andet Peter, der har været behandler i Memoratoriet to gange tidligere, hjælper folk igennem forløbet, og siden ankommer det til Hyggecon, hvor to tidligere patienter vil hjælpe folk igennem forløbet. Det glæder jeg mig til. Derefter oversætter vi det til engelsk, og sender det ud i verden. Det glæder jeg mig også til.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Liverollespil, Memoratoriet, Reenactment, Rollespil. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.