Perfekt!
Jeg har lånt et Perfect af Lars N., og vanen tro, skal der designes en bughunter med reglerne. Perfect er et dystopisk rollespil, der udspiller sig en i victoriansk parallel til V for Vendetta, hvor folket skabes i billedet af den afdøde og stærkt asketiske dronning Abigail, og de reguleres gennem strenge farvekoder (med inspiration fra Paranoia) og via de hjernevaskende inspektører.
Perfect
Bughunter Schneider
Status: (status vælges af spilleren og giver fra 0 til 5 friheder)
- Infantry (1 frihed)
Frihed:
- Koloniens æresvagt (giver adgang til æresvagtens lokaler og kantine)
Arketype: (hver spilperson har 1-3 arketyper som rettesnor for årsagen til forbrydelsen)
- Idealist (begår forbrydelser for at gøre verden til et bedre sted)
- Anarkist (begår forbrydelser at nedbryde systemet og fratage hæren sin autoritet)
Intolerance: Jeg kan ikke tolerere kolonister, der opfører sig nedladende overfor syntetiske mennesker
Certifikationer: (hver spilperson har to)
- Friheden til at efterforske
- Rettighed: Du må undersøge en kolonists eller soldats certifikationer.
- Restriktion: Du må ikke anvende Tillid.
- Konsekvens: Spilleder optjener 2 Modstandspoint hver gang Tillid alligevel bliver anvendt.
- Friheden til at privatliv
- Rettighed: Du har retten til at forlange at en officer eller en borgerinspektør forlader lokaler, du ejer.
- Restriktion: Du må ikke invitere folk ind i lokaler, du ejer.
- Konsekvens: Fejler automatisk Rolighedstjeks.
Aspekter: (hver spilperson har fem point at købe aspekter for. Et aspekt koster et point uanset dets styrkeniveau, da prisen for brugen af aspektet matcher bonusen)
- Villig til at dø for koloniens overlevelse
- Bonus: +2
- Ulempe: Du kan ikke genanvende dette aspekt yderligere i denne serie af konflikter
- Mindet om min donors families død i en trafikulykke
- Bonus: Fjern de frygtpoint, der foreløbigt er blevet budt
- Ulempe: Spilleder optjener 3 modstandspoint til fremtidige konflikter
- Mareridtet fra CryoSengen
- Bonus: Rul terningen om, hvis der er rullet 2 eller mindre
- Ulempe: Ingen konsekvens
- Kolonisten fra markedspladsen
- Bonus: +1
- Ulempe: Ingen konsekvens
- Min gode, gamle angrebsriffel
- Bonus: Du må rulle spilleders terning om
- Ulempe: Spilleder får +3 til resterende konflikter i denne serie
Tillid: 0 (opstår først i spillet gennem samarbejde)
Hjernevask: ingen (kommer som følge af nederlag i bestemte konflikter)
Spillets kulør: I Perfect følger der nogle strenge regler for påklædning og symboler. Der skal bæres nogle bestemte klæder sammen med hvert certifikat og hver frihed, hvorved miljøets dresscode manifesteres gennem reglerne, og hver borgers status i spillet bliver øjeblikkeligt synligt. Det er stemningsmæssig rigtig god detalje.
I denne tolkning af Perfect Hunter er livet i kolonierne og i hæren et dystopisk liv, hvor myndighederne i begge samfund undertrykker borgerne og de syntetiske soldater. Selve kloningstemaet kommer ikke frem, ikke uden at spillet tweakes en anelse.
Perfect er et af disse mange små indie-spil, hvor udgiveren har banket en simpel hjemmeside op med et link til en spilrapport på Forge, samt et link til bestilling af spillet. Der er f.eks. intet spillerark til Perfect, selvom det ville være rart med et.
Perfect burde have været gennem vridemøllen en gang mere. Regelbogen er stadig rodet, og det meste af spilledersektionen handler mere om, hvordan man generelt er en god spilleder, end det handler om, hvordan man er spilleder Perfect. Der mangler også en decideret slutspilsmekanik, men ud fra spilrapporterne lader det til, at en slutning uundgåeligt giver sig, fordi spilpersonerne bliver stærkere og stærkere, og deres forbrydelser det vildere, indtil man eskalerer sig hen til samfundets sammenbrud.
Perfect har en scenestruktur i stil med My Life with Masters, Bliss Stage og Contenders. I boksespillet Contenders er der en meget mekanisk og nærmest rigid scenesætningsstruktur, der forløses gennem en bred vifte af scener, mens MLwM har ganske få scenetyper, der til gengæld veksler fra det specifikke til det meget brede. I Bliss Stage er der markante scenetyper, men formen er meget flydende. Perfect står et sted mellem Bliss Stage og MLwM.I Perfect er det som udgangspunkt spilleren, der sætter en scene. Spilleren erklærer en forbrydelse, en kollaborativ forbrydelse eller at bryde en frihed. Ved en forbrydelse sætter både spiller og spilleder et spændingsniveau – de tildeler hver forbrydelsen et point mellem 1 og 10, alt efter hvad de hver især mener, at forbrydelsen er værd. Det samlede spændingsniveau er således fra 2 – 20. Spilleder anvender spændingsniveauet, som sin økonomi til at købe modstand mod spilleren med – pointne fordeles mellem to puljer, Frygt og Inspektører. Dernæst beskrives eller udspilles forbrydelsen, og der skal foretages to tjeks undervejs: Rolighed og Opdagelse. Rolighed kører på frygt, og fejler spilleren, bliver spilpersonen hevet ind til forhør, og skal modstå Forhøret. Opdagelse kører på inspektørpointne, og fejles konflikten, skal der rulles mod den efterfølgende Hjernevask. I hver konflikt anvender spilleren sine ressourcer til at optjene bonusser på terningslaget. For hver konflikt, som spilleren vinder, der skal rulles på en konsekvenstabel, der afspejler konsekvenserne af at inddrage en ressource i konflikten, og for tabt Forhør og/eller Hjernevask skal der rulles for konsekvenserne af nederlaget. Når disse trin er gennemløbet går man til Payout, som er gevinsten for forbrydelsen, og dens størrelse er afhængig af Spændingsniveauet.
En kollaborativ forbrydelse adskiller sig ikke væsentligt fra en regulær forbrydelse bortset fra at to spillere arbejder sammen om en forbrydelse.
Alle spilpersoner har nogle privilegier og nogle ‘friheder’ som snarere er restriktioner. En spiller kan erklære, at der skal spilles en scene, hvor en frihed brydes. Derefter spilles scenen mestendels som en forbrydelse.
Spilleder kan sætte en slags scene, og det er at påberåbe sig en intolerance. Hver spilperson besidder en intolerance, noget som spilpersonen finder utilstedeligt, og spilleder kan sætte en scene, hvor spilpersonen konfronteres med dette, og derefter udspilles en Forbrydelsesscene med Spændingsniveau 20.
Og således veksler scenerne i spillet.
Jeg kan godt lide ideen i Perfect, men det mangler en tur gennem vridemaskinen for at blive ordentligt rafineret.