[FSTVL] Kom som du er

Fastaval er lige om lidt, og derfor vil jeg kort reklamere for “Kom som du er”.

Først og fremmest kan både spillere og spilledere spontant deltage i hver af blokke, hvor der er “Kom som du er”. Du behøver ikke at have meldt dig på forhånd, men er velkommen til at dukke op med et spil under armen eller bare søgende efter spil.

En række spilledere har allerede meldt deres ankomst, og jeg kan derved afsløre dele af “Kom som du er”-indholdet:

  • Troels K. P. medbringer Shock og In a Wicked Age
  • Jonas medbringer Primetime Adventures
  • Frederik J.J. medbringer A Thousand and One Nights Adventures
  • Peter D.O. medbringer Primetime Adventures og In a Wicked Age
  • Torben medbringer Esoterrorists eller Spirit of the Century
  • Troels R. medbringer Paranoia eller Star Wars
  • Uffe har Psi Run og Contenders under armen
  • Thomas har også Contenders under armen foruden Dirty Secrets
  • Tobias medbringer Polaris, In a Wicked Age, Jisei og måske et novellescenarie
  • Peter F. tilføjer Dogs in the Vineyard til listen
  • Anne V. medbringer også et spil – måske In a Wicked Age eller Dogs in the Vineyard?
  • Morten har Covert Generation, Polaris og Shock med.
  • Frederik B.Ø. har Communing in Darkness med sig.

Og her er en smagsprøve på alle de spændende ting, der venter dig:

Prime Time Adventures

De fedeste tv-serier, du selv finder på!

Tænk Deadwood. Firefly. Buffy. Sopranos. Desperate Housewives. Hvad har de til fælles? Det er tv-serier med persondrevet drama blandt et ensemble af hovedpersoner.

Primetime Adventures er et kækt lille rollespilssystem til den slags historier. Komplet med pilotafsnit, udvikling over en sæson og sæsonafslutning.

Der er en fast spilleder (Producer), der på opfordring fra spillerne sætter og klipper scener. Hver spiller spiller en fast hovedrolle gennem sæsonen. Galleriet af bipersoner fordeles på passende vis
undervejs. Scener er primært være konfliktscener. Setting og roller laves i fællesskab første spilgang.

Til Kom som du er, kan I vælge mellem følgende Tv-serie-oplæg:

Lyde i natten

Der ER noget derude – i grænselandet mellem livet og døden, himlen og jorden, virkeligheden og fantasien. Genfærd, monstre og urbane legender, der bliver uhyggelig virkelighed. Lyde i natten foregår i og omkring det lille spøgelsesjægerbureau, der pludselig står med håret i postkassen, da de støder ind i en ægte og skræmmende virkelig sag.

Blå blink

Storbyens asfalt farves blå af blinkende neon, mens hylende sirener signalerer politiets snarlige ankomst. Storbyjunglen rystes af en stribe voldsomme forbrydelser, og selv om politiet har sat deres bedste folk på sagen, så har de endnu ingen gode spor. Men det ændrer sig med ét med en pludselig opdagelse…

Eriks arv

Erik er død og hans familie samles på hans statelige ejendom for at sørge, minde ham og kæmpe om hans anseelige arv. Alle har noget på alle, alliancer smedes, familiebånd brydes og rygterne om arvens størrelse bliver vildere og vildere.

In a Wicked Age

Et sword and sorcery-spil af manden bag nyklassikeren Dogs in the Vineyard.

En ondskabsfuld tidsalder

… med dæmoner, troldmænd og mystiske munkeordner, der vogter over oldgamle hemmeligheder.

… er et fantasy-rollespil, der anderledes, hvis du vil have, at det er anderledes, og som er traditionelt, hvis du vil have, at det er traditionelt.

Mekanikken

… bygger på, at fortællingen opstår, mens man spiller. Din spilleder medbringer ikke et stort velforberedt scenarie. Scenariet og kampagnen opstår, mens I spiller. Spilleder kan ikke længere bestemme, at uanset hvad vej I vælger, så sker det samme.

… bygger på, at du er med til skabe konflikterne. Alle spillerne har mulighed for at være den, der fortælle og afgør, hvad der sker. Vinder du konflikten, der afgøres ved terningerul, beretter du, hvorledes du med elegante hug afvæbner fjenden og til sidst spidder ham, hvorledes ridderen lader sig forføre af heksen, og hvorledes dæmonen indespærres i en flaske i tusind år.

Tør du sætte din karakter på spil?

Shock: Social Science Fiction

Et science fiction-rollespil, hvor du kan spille din yndlingsscience fiction. Spillet bringer romaner af Bruce Sterling, Ursula K. LeGuin, Iain M. Banks, Philip K. Dick, Ray Bradbury og George Orwell til live, og

I Shock handler det om, hvordan den fremtidige teknologi former vort samfund. Hver spiller bringer sine temaer til bordet og sammen skaber I en science fiction om de emner, der betyder noget for jer.

I Shock har hver spiller sin egen spilperson, og han spiller den skurk eller modstand, som en af de andre spilpersoner står overfor. Hver spiller bidrager med tekniske detaljer og samfundsomvæltende teknologi, der former det samfund, som spilpersoner er en del af.

Og mange flere …

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Fastaval, Rollespil. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.