Jeg er langt fra færdig med at præsentere mine tanker over, hvad der summer af rollespilsprojekter. Her kommer en gammel ide, som jeg længe ikke har kunnet slippe.
Der er en ting, som jeg altid har fundet stor fornøjelse i, når det gjaldt rollespil, og det er spillet Paranoia. Paranoia har de mest underholdende, publicerede scenarier, jeg nogensinde har læst. Jeg ved ikke, hvor spilbare de er, for jeg har kun fået spillet en smule af dem, men den smule var særdeles underholdende.
Men scenarierne er stor, stor underholdning at læse, og så er der et eller andet vældigt fascinerende ved koldkrigsdystopierne inden for science fiction, og hertil hører Paranioa par excellence. Tag f.eks. Logan’s Run, Zardoz, Silent Running, Fagre ny verden og Brazil. Og så er der tegneserien baseret på Paranioa, der udkom ganske passende i præcis seks numre – den gjorde en spændende ting, den tog miljøet alvorligt og skabte en stemningsmættet dystopi, omend lidt surreal her og der.
Jeg har i mange år drømt om at kunne lave en seriøs tolkning af Paranoia, nemlig Paranoia Noir!
Prøv at forestille dig det. Hvis man nu tager fjolleriet ud af spillet, og derefter tager spillet dødsensalvorligt, og udspiller en ægte science fiction dystopi med det. Se det er et scenarie, jeg rigtig gerne vil skrive.
Det kan være at jeg skal kigge en gang mere på Perfect?




Skriv, skriv, skriv