Mens vi venter på D&D

Mens vi venter på det nye D&D, og krigen mellem D&D-fraktioner raser om, hvilken gruppering, der har solgt sin sjæl til Hasbro, Wizards eller TSR, så er der opstået en stribe varianter af D&D rundt om på nettet.

Efter strømligningen fra AD&D 1st ed. blev strømlignet til AD&D 2nd ed., og som gennem sine sene ekspansioner ud i Player Option-bøgerne med flere nærmere sig de mangfoldige og af og til internt stridende regler, som vi kendte og elskede fra 1st. ed., så gav D&D 3rd ed. en mere strømlignet struktur, der udglattede mange af de skæve regler i D&D-systemet. I forbindelse med overgangen fra AD&D 2nd ed. til D&D 3rd ed. opstod bl.a. Hackmaster, et gevaldigt komplekst og svært uoverskueligt system, der er en alternativ udvikling af 1st ed. AD&D, altså en alternativ 2nd ed. D&D. Hackmaster opstod gennem tegneserien Knights of the Dinner Table, og den fik sit liv via tegneseriens popularitet. Det er også rollespillet, hvis spillederskærm har 16 paneler. Man kan bygge en borg med det.

Efterfølgende rettede man D&D 3rd. ed. til, og det så gennemgribende at en errata ikke var nok. Vi skulle ud og købe bøger igen. Rettelserne i D&D 3.5 passer mig fint, men at en errata ikke var nok medførte, at jeg aldrig har fået købt de seneste bøger. Og skal jeg købe de nye 4,0 bøger, eller skal jeg vente på 4,5 udgaven?

Nu er fjerde udgave af D&D på vej, og der er opstået flere alternative udgaver af D&D i mellemtiden. En række udspringer af selve d20-licensen, såsom Iron Heroes, Mutants and Masterminds osv.

E6, E0 – levels på andre måder

En anden retning er E6 – Spillet inde i D&D, der overordnet er en generel tolkning af D&D-spillene, og derfor kan appliceres til adskillelige udgaver af D&D, da koncepter er, at man spiller til level 6, og for al ekstra XP derfra køber man nye class abilities eller feats, og højlevel-spells som ritualer. Overfor E6 er der indie-spillet Passages, der nærmest er en slags E0, da erfaringerne bruges til at købe forbedringer til spilpersonen – og derfor muligvis løser det problem, som mange finder ved Call of Cthulhu d20, nemlig at investigatorerne stiger levels undervejs. Call of Cthulhu d20 er en ellers glimrende bog, der rummer væsentligt bedre kampagne-materiale end de klassiske basic-regelbøger gør.

Oldschool D&D udsat for indie

Andre versioner griber fat i det helt gamle D&D, som eksisterede mere eller mindre parallelt med 1st og 2nd ed. AD&D (og A’et faldt undervejs som gamle D&D også betegnet som oD&D blev fast ud. Alt i alt en kilde til stor forvirring).

En version af oD&D er RedBox Hack. Et nostalgisk trip tilbage til oD&D, hvor der er skåret ind til benet, og fokus er langt på spillets mål: At erhverve sig skatte.

RedBox Hack kan forefindes her: RedBox Hack, og det blev for nyligt spillet på Fredenscon, hvorfra der er følgende rapport.

En anden version er Gates and Gorgons, et af de mange X&X-spil, der lystigt floreret siden Dungeons & Dragons og Tunnels & Trolls (som var mit andet rollespil). Gates & Gorgons har samme charmerende fokus på tilegnelsen af skatte og tampen af monstre undervejs.

Så mens vi venter på D&D 4th ed. (som for resten også kommer på Viking-Con jf. denne tråd), så er der en masse andet sjov og ballade at lege med.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i D&D, Rollespil. Bogmærk permalinket.

3 svar til Mens vi venter på D&D

  1. Red Box Hack er megasjovt, men jeg er faktisk meget i tvivl om, om det klør den itch, som hardcore d&d gamere har: der er meget lidt udstyr at købe og slet ikke basis for en bog per character class og meget af systemet er temmelig løst. Se, det synes jeg så er super fedt, og RBH giver mig mulighed for at være super sej – men om klassiske d&d-elskere kan lide det, er en anden sag.
    Oh, og skulle der være nogle stakler, der endnu ikke ved det, så har RBH jo The Face Die!
    Har du læst Passages, Morten? Det lyder ret interessant …

    Like

  2. mortengreis siger:

    Ah, men man skal snarere sammenligne Redbox Hack med oD&D, deraf også titlen – det er det gode, gamle røde basissæt, hvor man kunne spiller Fighters, Clerigs, Thieves, Magic-Users, Halflings, Elves and Dwarves level 1-3. Udvalget i karakterer og udstyr er omtrent lige stort. Det er først i AD&D 2nd ed, at det vrimler med bøger per class etc.

    Jeg har læst Passages overfladisk, og er desværre ikke videre imponeret. Alt for meget bruges på at gennemgå d20-reglerne i forhold til det, som jeg havde troet det ville handle om. Selve settingen udspiller sig i 1800-tallet, hvor man har fundet veje, “passages”, ind til parallelverdener. Det er ved at gå på eventyr i disse verdener, at inspirationen til de klassiske værker, som Oliver Twist, Frankenstein og D. Jekyll & Mr. Hyde er opstået. Spilpersonerne er eventyere, der drager til disse parallelverdener, hvor de bekæmper det onde og samfundsnedbrydende.

    Der er nogle simple plotpoint-regler og andet sjov, men spillet tager aldrig rigtigt springet ud i at vove noget, og det bliver aldrig litterært, endsige rummer regler for at ramme den litterære genre, som det ellers læner sig op af. Selve ideen med E0-reglerne er praktisk til andre sammenhænge. Jeg ville f.eks. stjæle reglerne, hvis jeg skulle præsentere D&D-spillere for Call of Cthulhu eller lignende, da det ikke vil kræve videre ny indsigt for at komme hurtigt i gang.

    Like

  3. Pingback: Mens vi venter på 5th edition | Stemmen fra ådalen

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.