[Min D&D-kampagne] Tredje skoleår

I sine rejseskildringer skriver Darokineren Nikander den vidtberejste:

Feria de Toros er en af de mange særegne skikke i Glantri, som har fået sin helt egen form i fyrstedømmernes hovedstad. Kære læser, jeg må her atter en gang bede om din velvillighed til at suspendere din skepsis, for glantrierne er et særegent folkefærd, som jeg adskilleige gange tidligere har berettet om, og denne skik, som har sit ophav blandt Belcadiz-elverne, har hovedstaden taget til sig og gjort til sin egen.

Hos Belcadiz-elverne slipper de rasende tyre fri i Ny Alvars gader, hvor befolkningen demonstrerer sit mod ved at løbe fra tyrene eller ved at fjerne de bånd, der er på tyrenes horn, og anvendelse af magi opfattes som usportsligt.

I hovedstaden er det blevet til en noget anderledes sport, hvor hold af gondolører – ofte bestående af magiskolens ældre studerende – forsøger at drive de største monstre fra byens kanaler ned til havnen, hvor de indfanges og udskibes til Alhambra-klanens fyrstedømme eller til Monsterjægernes Sammenslutning. Det er en udsædvanlig og dramatisk sport, hvor deltagerne ofte kommer til skade, når de forsøger at drive monstrene ned til havnen. Nu tænker du nok, kære læser, hvor kommer de monstre fra? Hidkalder de monstre til begivenheden? Ingen lunde! Næh, de fleste troldmænd ynder at eksperimentere, og en række eksperimenterer med monstre, som enten siden skyldes ud i kloakerne og videre til kanalerne, eller som undslipper på egen hånd. En gang om året fordrives de fra kanalerne for at sikre borgerne mod angreb fra tilfældige monstre.

Her begynder så tredje skoleår. Vi har også haft spillet kampagnen i mere end tre år, om end jeg er usikker på præcis, hvornår vi begyndte.

Vores kampagne er et meget levende og organisk produkt, hvor jeg forbereder nogle oplæg, nogle benspænd og kradser lidt struktur ned. Hvor det så glider hen derfra, er altid spændende. Jeg åbenbarede for lidt tid siden efterårets kurser på Den Store Magiskole, og de andre havde læst på oversigten og planlagt studier. Dertil havde jeg også konkretiseret Den sejeste magiske ting-reglen, som ellers har ligget løst defineret, og den manglede at blive konkretiseret.

En ny spiller

Vi har fået besøg af Louise, som bidrager med en Wendar-elver til kampagnen. Han er en diplomatisk udsending fra elver-kongeriget Wendar, der ligger nord for Glantri på den anden siden af en særdeles høj og svært passérbar bjergkæde. Dofindinurfar eller “Dof” er en særdeles bondsk elver, der taler med en usædvanligt djærv dialekt, og som har en ekspertise ud i griffer. Da Glantri fyrstedømmerne er blevet kastet ud i krig med Det Alphatiske Imperium, har fyrsterne set til naboerne efter alliancer, og der er indgået en tentativ alliance med Wendar-riget om griffer og grifferyttere, som de glantriske militærtroldmænd har en stor interesse i bliver realiseret. Dof er i den forbindelse en “udvekslingsstudent”, der er oplært i de mindre sofistikerede elvertrolddomsskoler i Wendar, og som nu er kommet til et af de ypperligste, hvis ikke det ypperligste sted for magistudier.

Rent praktisk blev alt dette realiseret gennem en kollektiv brainstorming, der blev indledt med en længere præsentation af vores kampagne, og det tager tid, for der er mange anekdoter, som skal fortælles. Derefter hjalp vi Louise til at finde en spilperson, som hun fandt interessant. Vi har karakterskabelsen i flere trin – i første omgang skabtes konceptet. Det var først post ludum, at stats og andre spilmekaniske elementer blev skabt.

Skoleåret begynder

Dagens spil kom til at handle om skoleårets første begivenheder, hvor der blev samlet op på alskens tråde i kampagnen. Jeg endte med en meget lang liste over de ting, som spillerne gerne ville følge op på, og koblet med min egen liste, kommer vi til at have en masse at lege med.

Vi indledte med alskens tekniske detaljer:

Hvem deler værelse med hvem?

• Aevilja og Nadya deler værelse, Cornelis deler værelse med Oskar, og til at begynde med var det uklart hvem, som Henri Achard skulle dele værelse med. Det blev “Dof”, som Henri Achard næsten fik smidt ud af sit kammer igen, men her tog tingene en uforudset drejning.

Hvem har hvilken læremester?

• Første skoleår valgte eleverne efter adelsrang, andet år fik de tildelt, og tredje trækker de lod: Cornelis endte med Aliana Myraviel, som Aevilja havde sidste efterår, mens Aevilja fik Phileas Saveroy, Nadya fik Fraulein Helga von Drachenfels, og Henri Achard fik Dona Isabella Montebello, mens Dof fik tildelt Jerger Wütten, da denne stod for samarbejdet mellem Wendar og Glantri (rent teknisk trak vi også lod for Dof, men retconnede udfaldet, da det passede så godt ind i den eksisterende historie).

Hvilket kursus indledes året med?

• Aevilja har Tramp og Takt (også kaldet Tamp og Tragt), Nayda har Bær, rødder og svampe, Cornelis følger “Med et svung ødelægger jeg min fjende”, mens Henri følger “Fra levende til nekrot” og det er endnu uklart hvad Dofindinurfar har kastet sig over.

“Det skal være endnu sejere” er tilbage

Denne her regel er jeg rigtig glad for. Det kan godt være, at det skyldes, at jeg har nogle seje spillere, men for dælen den har en fascinerende effekt. Denne her regel holder jeg fast i, og jeg glæder mig til at se den i brug næste gang, hvor jeg har planer om, at der skal rulles med lidt flere terninger end ellers.

Troels og Christina besluttede for at bruge et par dage på at udveksle formularer. Her besluttede Christina sig for at anvende “Det skal være endnu sejere” for at øge sine chancer for at lære Dispel Magic fra Cornelis’ tryllebog. Hun rullede sine terninger, det blev en succes, og bad Louise beskrive handlingen (Det er lidt åbent, om der rulles først eller beskrives først). Vi fik en yderst dramatisk og spændende fortælling om Nadyas begær efter indsigt og magi (som alle gode, glantriske troldmænd besidder), og om hvordan hun med voksende iver satte sig for at lære formularen at kende, som den stod nedskrevet i Cornelis’ tryllebog – ild og is mødtes, da heksen med frost i blodet satte sig for at lære flaemlændingens fængende formular.

Et kalejdoskop af begivenheder

Mara Novakovic er kusine til Nadya på hendes fars side, hvor granfætter Mikac Stracimirovic er det på mødrene side. Mara dukkede op sammen med Mikac og Oldemoder, da vi spillede den første sommerferie, hvor Nadya skulle spendere hele sommerferien hjemme sammen med familien på bøhlandet (det er fra før denne blogs tid). Hun er en elskelig lille spirrevib med et solidt magisk potentiale. Hendes forældre har derfor sendt hende i skole i en alder af ni år.

Mara kom ind på scenen nede i kantinen, hvor hun satte hænderne før øjnene af Nadya, og bad hende “gætte hvem”. Rent praktisk fortalte jeg hvorledes, at et par små hænder dækkede Nadyas øjne, og en spæd stemme bad hende gætte hvem. Straks faldt ti-øren for folk, og Marie-Luise overtog, da Mara var hendes gamle birolle. Jeg spædede en enkelt detalje til, nemlig at Mara var enormt fascineret af sin tutor, en tredjeårselev ved navn Baguesch (han er en gammel arvefjende særligt til Cornelis, men til dels også Nadya og den afdøde forsvundne Andrewuthram).

Palajrus Jerbat, barnebarn til Arbana Jerbat, dukkede op igen. Han har været en tilbagevendende birolle siden Aeviljas første sommerferie. Der har altid været en positiv forbindelse mellem ham og Aevilja, selvom det led i en periode, da han blev skamferet under et attentat arrangeret af kejserlige alphatere for at kaste fyrstedømmerne ud i borgerkrig: De sendte diverse ildmonstre for at angribe et alphatisk selskab for at kaste mistanken på flaemlændingene og derved opildne til konflikt i dømmerne. Siden forsøgte Cornelis at rette op på problemet ved at sende Dr. Achard, hvilket ikke faldt i god jord, og det truede forholdet yderligere mellem Aevilja og Palajrus.

Aevilja opdagede til sin overraskelse at Palajrus var blandt førsteårseleverne, han havde endeligt taget sig sammen til at begynde sine studier, og han var som forvandlet. Han var selvsikker og glad, han bar ikke længere en halvmaske, men lod sine ar stå frit frem, og han havde en hale af unge studiner med sig. Aevilja kan ikke undlade gentagne gange at bemærke Palajrus rundt om på skolen, ofte kigger han i hendes retning og hilser beskedent med høfligt på hende. Er der noget i luften mellem dem?

Jerger Wütten har alle dage været en af de mindre spillederstyrede biroller, men der er en chance for, at han vokser frem og begynder at fylde meget mere. Han er kontaktofficer mellem Hæren og Skolen for de troldmandselever, som er i hæren. Normalt tjener troldmandsofficerselever kun i sommerferien, men nu hvor der er krig, er de på hele året. De kan enten blive sendt ud til fronten, som pt. er provinsen takket være alle de monstre som de kejserlige alphatere har hidkaldt og belemret Glantri med, eller de kan blive sat til at spionere på den alphatiske befolkning i Glantri, eller de kan blive sat til at arbejde i Embedsværket.

Da Henri Achard er ved at have succes med at få drevet Dof ud af sit kammer, dukker Jerger op, og han lader Henri forstå vigtigheden af, at Dof har et godt ophold, da Jerger meget gerne vil have fat i wendarernes griffer. Han truer/tilbyder Achard at denne kan blive sendt til provinsen hele efteråret, så denne ikke skal bekymre sig om at komme til at give Dof en dårlig oplevelse på skolen. Henri vælger dog at blive på skolen og arbejde for embedsværket.

Cornelis bliver kaldt ind på Jergers kontor, hvor han får at vide, at Jerger ser en lovende, ung patriot i Cornelis, og at han har Cornelis i tankerne med hensyn til en straffeekspedition en gang i det nye år – og for at øve sig skal Cornelis infiltrere de glantriske alphatere for at lede efter kejserlige spioner. Officielt er Cornelis tilknyttet embedsværket, men han skal ikke ligge noget arbejde der.

Aevilja bliver også kaldt ind på Jergers kontor. Her lader han Aevilja vide, at han har indgået et væddemål med Pieter Vandemaar om at Aevilja vil vinde over Pieters hold til Feria de Toros. Med andre ord skal Aevilja lede et af gondolteamsne, og hun skal have Dofindinurfar med på sit hold for at give Dof en god oplevelse. Taber hun, vil hun blive sendt til provinsen resten af efteråret. Aevilja rekrutterer siden Nadya og Baguesch til sit hold, mens Pieter kalder Cornelis ind på sit kontor for at lade Cornelis vide, at han har væddet med Jerger om, at hans hold med Cornelis, som kaptajn er det bedste. Cornelis rekrutterer Henri til sit hold. Aevilja og Cornelis taler om, at de skal dyste imod hinanden, men Aevilja lader ikke Cornelis vide, hvad konsekvenserne af hendes nederlag er.

Et mystisk lys, et koldt, blåt skær og sælsomme hviskende stemmer høres fra de prøver, som Henri Achard tog fra væggene i grotten i De ødelagte lande. Det er midt om natten i Henri og “Dofs” værelse, og begge vågner de, da det kolde blå skær og stemmerne strømmer fra de fine små glasflasker med stenprøverne dyppet i forskellige mystiske væsker. Henri beslutter sig for at studere fænomenet ude fra gangen af, og han forlader kammeret, mens Dof bliver tilbage og kigger varsomt på lyset. Så blegner skæret og stemmerne igen, og der bliver helt stille og mørkt i det lille kammer.

Den følgende dag bemærker Henri en lille plet på sin højre underarm, der er bleg og følelsesløs. Han beslutter sig for at tale med sin underviser på kurset Fra levende til nekrot om det, og Ilja fascineres straks, da han finder ud af at kødet synes helt dødt og smertefrit, og han meddeler, at han vil sætte Henris situation på kursets læseplaner hen mod kursets slutning,  omtrent fire uger fra nu. Dette huer aldeles ikke Henri, hvilket er forståeligt nok.

Næste gang

Feria de Toros – drama, action, monstre i kanalerne

Oldemoders palæ – hvad rummer palæet?

Breve hjemmefra – Aevilja, Henri og Nadya hører fra forældrene

Mara, Palajrus, Dof og de andre nye studerende

Den forsvundne Andrewuthram, og de, der leder efter ham – Trevor, Annabells tre store, skotske brødre og familien Baelic med flere.