[Spiltest] Tortur

Jeg har her til aften deltaget sammen med Anders, Anne og Monica i den allerførste spæde spiltest af Troels‘ Fastaval-scenarie Tortur. Det var en spændende oplevelse, hvor vi særligt fik testet de rå rammer i scenariet. Meget lig scenariet Elektroshock, som jeg skriver sammen med Peter F. og Troels, så omhandler det tortur, men i modsætning til 90’ernes shock-scenarier, hvor oplevelsen kommer gennem at gøre grumme ting ved hinanden, eller ved at spilleder gør det mod spillerne, så omhandler begge scenarierne konsekvenserne af tortur, og man spiller derfor ikke selve torturen. I stedet får man lov at opleve de deprimerende konsekvenser af tortur.

Tortur kan ofte blive abstrakt og urealistisk størrelse, hvor man på et plan godt kan (forsøge at) begribe det overgreb, der gøres mod ofret, og nogle gange hvorledes også bødelen kan være et offer, men ofte hæmmes det af fiktionens letkøbte form for tortur, netop den form, som får folk til at erklære, at de kan godt acceptere tortur under visse forbehold, nemlig at der tikker en bombe et sted, og den eneste måde, man kan redde uskyldige liv på, er ved at tortere en allerede skyldig person. Det er et forfærdeligt letkøbt argument, der ikke findes mange andre steder end i fiktionen.

Det skylders at vi til dels fra Hollywood har lært os, at tortur …

• er Heltens martyrium, hvor helten demonstrerer sin viljestyrke og høje moral over for sine bødler, som tit og ofte er skalpelsvingende sadister, som helten typisk får dræbt, inden de får udøvet deres tortur.
• er et tegn på Heltens handlekraft, fordi tortur kun går ud på at skyde skurken i knæet, stikke ham et lussinger eller foretage andre former for harmløse overgreb, som ikke belaster skurken unødigt, men som får ham til at tale.
• afslører Heltens evne til at bluffe, fordi i virkeligheden så har han narret både venner, skurk og publikum til at tro, at han vil udføre sin mishandling, men efter at skurken har givet efter, så viser det sig, at helten alene bluffede alle og enhver.
• er et tegn på Det impotente samfund og den handlekraftige helt, fordi en eller anden form for efterretningstjeneste forsøger, at tortere skurkene for et svar, men dette er noget, som kun eneren kan udføre, og derfor fejler samfundet i sin udøvelse af tortur.

Men Hollywoods tortur har heller ikke meget med virkeligheden at gøre, som langt mere handler om at ødelægge mennesker.

Tilbage til Troels’ Tortur, som er et meget sobert scenarie. Man udspiller en serie af scener, der handler om folk før og efter torturen. Inden vi gik i gang snakkede vi meget om, hvordan man opstiller rammer for at skabe et sikkert rum at spille i, måder at signalere, at man ikke ønskede at gå tættere på, og på den måde gøre det muligt at spille et scenarie om et grænseoverskridende emne inden for sikre rammer. Det er jeg meget sikker på, at vi har fået opstillet nogle gode rammer for, og det gav en sober oplevelse, som ikke svælgede i torturens fornedrelse af andre mennesker, men i de uhyggelige konsekvenser, som torturen bærer med sig, og det endda for både bødler og ofre. Det er således ikke et letfølt scenarie, det er bare heller ikke voldsporno – og det alene gør scenariet til en god oplevelse at spille, og jeg ser frem til det endelige resultat. Mekanikken i scenariet er rimeligt simpel, og det anbringer scenariet i en System-light stil, hvor det henter sin erfaring fra 90’ernes systemløse, indlevelsesscenarier, men hvor det er bevist om regler/retningslinjers indflydelse på spillet mellem spillerne, og derfor gør brug af dem. Det er dog langtfra bygget op over en håndfuld mekanikker, som Jeepform-spil er det.