Så mange rollespil, så lidt tid. Mængden af rollespil, som pryder min reol er ikke helt ubetydelig, og der er så mange ideer, jeg gerne vil have sparket i gang. Lige nu har jeg mine to primære kampagner (D&D og Transhuman Space), foruden en Reservekampagne, en pensioneret kampagne (Nephilim), en spekulativ kampagne (CoC Delta Green), og en “indie”-kampagne (3:16), og dertil kommer alle de con-scenarier, indie-spil og andet gøgl, jeg så gerne vil spille.
Og så er der lige en kampagne-ide mere.
Fading Suns: Science fiction, middelalder og stygge regler
Jeg er stærkt begejstret for science fiction og for middelalder-studier*. Derfor er Fading Suns så perfekt et rollespil, at det er begrædeligt hvor forførende reglerne (Victory Point Systemet**) er på overfladen, og hvor utilfredsstillende de fungerer i praksis.
Det er der heldigvis løsninger på. Troels har med succes anvendt The Shadow of Yesterday, og jeg selv har med succes anvendt TSoY i Transhuman Space-kampagnen (og knapt så succesfuldt i Rosencreutz vs Crowley-kampagnen – hvilket muligvis skyldes dels en knudret overgang til regelsystemet, og dels at vi lavede “højlevel” spilpersoner til systemet, mens vi endnu var uerfarne med reglerne).
Et andet ofte foreslået regelsystem er Burning Empires, da settingen her også er en blanding af science fiction og middelalder, men med den forskel, at man spiller en invasion af Ormene ind i menneskets samfund. At overføre invasions-mekanikken kræver noget omskrivning, men er langt fra umuligt. Så er der naturligvis selve BW-mekanikken, som har sine klare fortalere (Uffe, Per og Peter), men som har stejl indlæringskurve, som gør at jeg ikke har kastet mig over BE endnu. Heldigvis har Peter reklameret ganske meget for Mouse Guard (se hans AP her), og nu hvor jeg har kigget på disse regler, så må jeg sige, at det virker særdeles besnærende at indlede en Fading Suns-kampagne med dette regelsystem. Udfordringen bliver naturligvis at få omsat reglerne fra den ene setting til den anden.
Polaris kunne også være sjovt at anvende til tragiske ridderromancer, og en let tweaked udgave af Conspiracy of Shadows er ligeledes oplagt, da reglerne er knyttet til en middelalder-setting (Thomas har f.eks. spekuleret i deres anvendelse i en Dark Heresy-kampagne). CoS har en række mindre børnesygdomme, som der lige skal ryddes ud i (kommenteret her), og det er muligvis allerede sket (jf. denne udgave).
Med andre ord kan jeg komme til at spille Fading Suns med en masse forskellige indie-regler, de kræver alle en smule justering, men det er værd at kassere spillets grundsystem (sjældent har jeg set så mange forsøg på at rette spillets kampregler, og ingen har endnu fundet en tilfredsstillende model).
Men nok om reglerne. Næste gang selve kampagne-konceptet.
*) Foruden folklore-studier i tidlig moderne Nordeuropa, konspirationsteoriernes kulturhistorie, pseudo-historie og nyreligiøse bevægelser i det 19. og 20. århundrede, samt alle de steder, hvor mine interesser overlapper.
**) Kritik er at finde her. Der er desuden også udgivet en d20-version, som er meget fascinerende, da denne version formår, at fremhæve nogle af de centrale, sociale elementer i Fading Suns bedre end VPS gør det. Dog er jeg ikke helt tilfreds med d20-versionen, da den ikke er fuldt ud tilfredsstillende integreret i FS, om end den når langt (f.eks. er CoC d20 langt mere vellykket).
Stemmen fra ådalen 
Skriv, skriv, skriv