Så mange rollespil, så lidt tid. Mængden af rollespil, som pryder min reol er ikke helt ubetydelig, og der er så mange ideer, jeg gerne vil have sparket i gang. Lige nu har jeg mine to primære kampagner (D&D og Transhuman Space), foruden en Reservekampagne, en pensioneret kampagne (Nephilim), en spekulativ kampagne (CoC Delta Green), og en “indie”-kampagne (3:16), og dertil kommer alle de con-scenarier, indie-spil og andet gøgl, jeg så gerne vil spille.
Og så er der lige en kampagne-ide mere.
Fading Suns: Science fiction, middelalder og stygge regler
Jeg er stærkt begejstret for science fiction og for middelalder-studier*. Derfor er Fading Suns så perfekt et rollespil, at det er begrædeligt hvor forførende reglerne (Victory Point Systemet**) er på overfladen, og hvor utilfredsstillende de fungerer i praksis.
Det er der heldigvis løsninger på. Troels har med succes anvendt The Shadow of Yesterday, og jeg selv har med succes anvendt TSoY i Transhuman Space-kampagnen (og knapt så succesfuldt i Rosencreutz vs Crowley-kampagnen – hvilket muligvis skyldes dels en knudret overgang til regelsystemet, og dels at vi lavede “højlevel” spilpersoner til systemet, mens vi endnu var uerfarne med reglerne).
Et andet ofte foreslået regelsystem er Burning Empires, da settingen her også er en blanding af science fiction og middelalder, men med den forskel, at man spiller en invasion af Ormene ind i menneskets samfund. At overføre invasions-mekanikken kræver noget omskrivning, men er langt fra umuligt. Så er der naturligvis selve BW-mekanikken, som har sine klare fortalere (Uffe, Per og Peter), men som har stejl indlæringskurve, som gør at jeg ikke har kastet mig over BE endnu. Heldigvis har Peter reklameret ganske meget for Mouse Guard (se hans AP her), og nu hvor jeg har kigget på disse regler, så må jeg sige, at det virker særdeles besnærende at indlede en Fading Suns-kampagne med dette regelsystem. Udfordringen bliver naturligvis at få omsat reglerne fra den ene setting til den anden.
Polaris kunne også være sjovt at anvende til tragiske ridderromancer, og en let tweaked udgave af Conspiracy of Shadows er ligeledes oplagt, da reglerne er knyttet til en middelalder-setting (Thomas har f.eks. spekuleret i deres anvendelse i en Dark Heresy-kampagne). CoS har en række mindre børnesygdomme, som der lige skal ryddes ud i (kommenteret her), og det er muligvis allerede sket (jf. denne udgave).
Med andre ord kan jeg komme til at spille Fading Suns med en masse forskellige indie-regler, de kræver alle en smule justering, men det er værd at kassere spillets grundsystem (sjældent har jeg set så mange forsøg på at rette spillets kampregler, og ingen har endnu fundet en tilfredsstillende model).
Men nok om reglerne. Næste gang selve kampagne-konceptet.
*) Foruden folklore-studier i tidlig moderne Nordeuropa, konspirationsteoriernes kulturhistorie, pseudo-historie og nyreligiøse bevægelser i det 19. og 20. århundrede, samt alle de steder, hvor mine interesser overlapper.
**) Kritik er at finde her. Der er desuden også udgivet en d20-version, som er meget fascinerende, da denne version formår, at fremhæve nogle af de centrale, sociale elementer i Fading Suns bedre end VPS gør det. Dog er jeg ikke helt tilfreds med d20-versionen, da den ikke er fuldt ud tilfredsstillende integreret i FS, om end den når langt (f.eks. er CoC d20 langt mere vellykket).
Ang. at bruge Mouse Guard til Fading Suns: Luke Crane skriver her: http://burningwheel.org/forum/showthread.php?t=6687 om, hvordan man kan bruge reglerne i andre settings. Der er lidt at tygge på. Fx – kan spilpersonernes udfordringer reduceres til fire typer?
LikeLike
Fading Mice er totalt oplagt – jeg har faktisk selv tænkt lidt over det da jeg pt. har en kæmpe stak Fading Suns bøger til låns på ubestemt tid.
LikeLike
Hvordan er det oplagt? Jeg kender ikke Fading Suns – så pwease to explain! 🙂
LikeLike
Om ikke andet er “Fading Mice” et virkelig smukt navn!
LikeLike
Det er middelalder i rummet – noget med præster og inkvisitorer og alle mulige verdener og feudale samfund med egne regler og normer. Jeg er dog heller ikke inde i spillet mere end overfladisk, så her må Morten nok træde til.
Selvfølgelig er Burning Empires det oplagte valg, men bortset fra meget detaljeret kamp med moderne våben, så kan MG sådan set alt hvad BE kan.
LikeLike
Ah, I foregriber dele af mine næste indlæg 🙂
Fading Suns er science fiction og middelalder i et. Science fiction-rammen giver mulighed for at bruge middelalderen på tværs af dens mange århundereder (trods alt en tusindårig periode) og på tværs af landegrænser, fremfor den halvhjertede form “middelalderen” typisk optræder i diverse fantasy-settings, der teknologisk foregår omkring senmiddelalderen, men som samfundsmæssigt er en fantasifuld tolkning af moderne samfund (på samme måde som Harry Potters troldmandssamfund er et dybt chauvinistisk, racistisk, u-demokratisk, slavebesiddende adelsvælde – men det er ok, for det er jo eventyr).
FS er en setting på umiddelbart 40 “kendte” solsystemer og 20-30 “ukendte”, hvilket har gjort det muligt at finde en plads til hvert et aspekt af middelalderen, og samtidig er der tale om mere eller mindre åbenbare paralleller til vores egen middelalder (ligesom Mystara-verdenen lever højt på parallellerne), som gør det lettere at introducere settingen for spillerne.
Settingen er bygget op omkring kejserdømmet, som er den kendte verden på ca. 40 solsystemer, som er forbundet via et netværk af porte. Kejseren støttes af De Fem Store Adelshuse, og dertil kommer en lang række mindre huse, der typisk er begrænset til nogle len i et enkelt solsystem eller to. Dertil er der Kirken, som er en sammenslutning af fem sekter, som igen mere eller mindre tolererer en række mindre sekter, hvis disse ikke er erklæret for kætteri, og så er der Gilderne, som har samme struktur. Verden er sammensat i en balance mellem disse tre magtfaktorer (Kirke, Adel, Gilder), som Kejseren tilstræber at holde samlet.
En del af charmen ved FS er, at sociale kundskaber og social status betyder meget. Jeg erindrer f.eks. en spiller, hvis biskop var frygtet pga. af hans magtfulde position og hans færdigheder ud i teologi. Han besad hverken kampevner eller magi, som hans D&D modpart gør.
Mange har set en mulighed i at konvertere BE til FS, fordi begge settings er science fiction-middelalder, og derfor er det relativt let at konvertere, da settingsne har mange ligheder. Udfordringen kommer primært fra BE’s kampagnestruktur, som omhandler Ormenes invasion. Der er flere udefrakommende trusler mod den kendte verden: Vuldrokkerne (vikinger), Vau (verdensfjerne kinesere), Kurga (persiske/osmanniske muslimer) og Symbionterne (en slags tyranid-agtig fjende), men ingen af disse truer kejserriget med invasion (det kan selvfølgelig tilpasses), og derfor skal der findes en forklaring på invasions-strukturen fra spil til spil.
Fading Suns har lige en detalje mere: Solene blegner – og det skal forstås meget bogstaveligt. Ingen ved hvorfor (og settingen har ladet det bevidst stå åbent), men måske hænger det sammen med Krigen i Himlen, som er en intergalaktisk krig i fjern fortid, som har sat sine spor i alle intelligente racers kosmologier? Måske hænger det sammen med spilverdenens dæmoniske kræfter “Mørket mellem stjernerne”, som lurer ude bag den bagerste planet i hvert et solsystem?
MG fører successen fra BW-systemet videre, og den har nogle vigtige betragtninger om spilpersonernes sag – Det, de kæmper for – som afspejler FS’ Questing Knights, og netop Questing Knights er spillets grundantagelse, at man spiller. Den del er tæt på Mouse Guard’en (der er dog et ton andre spilstile i FS, men det er en anden snak).
Så er det bare at løfte resten af spilmekanikken over. Det har jeg ikke fået helt gennemtænkt endnu. Ud fra den tråd, som Peter henviser til, så skal vi sikre os følgende kriterier:
Team-based adventure: Questing Knights
An implacable, over-arching force (of nature): De blegnende sole? Mørket mellem stjernerne? En invaderende hær?
Dramatic adventure that focuses on fighting for what you believe in: Denne her er lige til. Man kæmper for Kirke, Kejser og Menneskehed, for den sociale orden og for milliarder af menneskers sjælelige frelse.
Forslag og ideer modtages gerne.
LikeLike
Hmm, mit svar er jo et helt indlæg i sig selv.
LikeLike
jeg har også en del FS bøger stående, og syntes det lyder spændende.
Men hvordan er det lige med Mouse Guard og BW?
Kan man spille MG uden BW? Er MG en slags BW-Light?
Jeg er meget mere tændt på MG end klassisk BW – men forventer lidt at få en BW bog i julegave. Skal jeg bytte den til en MG bog????
LikeLike
MG er en fuldt uafhængig udgave af BW, ligesom BE er det, men i modsætning til BE, så er MG en lightudgave af Bw, og efter at have skimmet en række af afsnittene, så er den letlæst, foruden meget pæn at se på med sine illustrationer og lækre layout, som gør den visuelt til en værdig konkurrent til BE, hvis den ikke ligefrem er vinderen.
LikeLike
Jeg skynder mig lige at tilføje at spillets forfatter Luke Crane er MEGET imod at kalde MG for “BW light”. MG er 4. udgave af BW, hvor BE var tredje, og således bedre og mere strømlinet velfungerende end forgængerne.
Mht. BW i forhold til MG, Thomas: Hvis du virkelig gerne vil have fantasy, hard core som vi kender det, er BW helt rigtigt. Men MG er sgu godt nok noget lækrere, på alle mulige måder. Men det er bare min mening…
Hey, hvis vi kan få et eller andet i gang mht. Fading Mice er jeg meget interesseret i at jamme med 🙂
LikeLike
Pokkers også… så ender det nok med, at der er en gave, der skal byttes. MG lyder som noget, der er meget mere mig.
Men er det ikke først til vinter/foråret at MG udkommer rigtigt? Jeg gider ikke have en PDF, og må vente til bogen kommer.
LikeLike
Peter har på sin blog noget om at bestille MG. Der er der også noget om, hvornår den udkommer.
http://molevitten.wordpress.com/2008/12/02/mouse-guard-rpg-skalskal-ikke/
LikeLike