[Fading Suns-kampagne] Verden rundt i spring

Her er så anden del om min FS-kampagne-tanker (første del her).

Fading Suns: Det kendte univers på 46 spring

Fading Suns-settingen udspiller sig 3000 år fra nu, og er derfor i skrivende stund i året 5008, om end man kan lidt frimodigt påstå, at settingen er en parallel til 1008 (+/- 500 år). For 1000 år siden faldt Den anden republik, som bestod af over 1000 solsystemer. Efter Den anden republiks kollaps isoleredes mange verdener, og det har taget århundreder atter at samle menneskeheden. Mange verdener er langt fra genfundet endnu, mens andre er fanget i hedninges greb (læs hedenske Skandinavien) eller i vantros vrangforestillinger (læs osmannerne/persiske rige), men efter den langvarige Kejserkrig (4964-4995) er der endelig en kejser på tronen for den kendte verden, og han har en vision om at samle menneskeheden mod det kommende mørke, som venter forude, når alle solene er blegnet.

Det er løseligt baggrunden. Den kendte verden består af 40 planeter, som grænser op til andre sammenslutninger af planeter: Vuldrokkernes riger (de hedenske skandinaver), Kurga kalifatet (osmannerne/persiske rige), Vau (de eksotiske kinesere), de tabte verdener (som er på kanten til at blive genopdaget, koloniseret og missioneret), samt de verdener, der er blevet opslugt af Symbionterne. I denne kommentar har jeg nogle flere detaljer om settingen, og nogle ideer til at anvende Mouse Guard-reglerne.

Settingen er således enorm, da man kan udspille en hel kampagne på bare en enkelt planet (forestil dig, at du spiller en Forgotten Realms-kampagne alene i området omkring Waterdeep for siden at opdage, at der er mere end 30 andre planeter på størrelse med Toril), og hvis man skal opleve alle disse planeter, så kommer det til at tage tid, meget tid.

Så løsningen er en kampagne, som har som ramme at besøge samtlige planeter.

Enter Philias Fogg

Kejserens sæde er på Byzantium Secundus. Her har vi to dekadente adelsfolk, som har indgået et væddemål om hvorvidt at en gruppe rejsende kan rejse Den kendte verden rundt på X spring. Undervejs skal de hente en souvenir fra hver planet som bevis på deres tilstedeværelse, og de skal medbringe en observatør fra den anden adelsmand, som skal kontrollere, at de har været alle steder, og at færden bliver gennemført på højest X spring.

Spilpersoner og biroller

  • Det udsendte hold (adelsmand samt følge: bekender, tekniker, livvagt, bedste ven, læremester og des lige)
  • Observatøren (anden adelsmand, neutral kirkeperson)
  • Rumskibets besætning (kaptajn, tekniker, handelsmand, soldat og des lige)

Det er fra disse, at der kan konstrueres spilpersoner. To er obligatoriske, nemlig den adelsmand (som ikke er ham, der har indgået væddemålet, men en som skylder en af de to væddemænd en tjeneste), som skal gennemføre færden, og observatøren, der måske er en forræder, måske ikke.

Struktur

Ideelt set er det en spilgang pr. planet (pokkers lang kampagne allerede), hvor spillerne får lejlighed til at opleve planetens særkende (miljø, skikke, væsener etc.), og hvor der er Dagens Plot, mens de prøver at erhverve sig en souvenir. Det er en del af spillets “kontrakt”, at der er et mysterium eller en konflikt ved hver planet, som skal løses (i nogle tilfælde kan det legitimeres ved, at spilpersonerne er forhindret afgang førend problemet er løst, men 30-40 tilfælde af den slags i rap bliver for meget, og det gør mindre vold på spillet, hvis spillerne som udgangspunkt er villige til at kaste sig over dagens mysterium).

Inspiration

Dagens mysterier kommer til at tage udgangspunkt i enten den lokale setting (dvs. planetens særkende), kampagnens setting (Fading Suns-universet), kampagnens kontinuitet (visse planeter bliver de nødt til at passere mere end en gang for at nå rundt, og nogle skurke kan tænkes at rejse efter dem, så der bliver mulighed for tilbagevendende skurke) og inspiration hentet fra middelalderen – se f.eks. på følgende citat fra The Medieval Reviews anmeldelse af Raiding Saint Peter: Empty Sees, Violence,
and the Initiation of the Great Western Schism
:

Chapter three offers a chronological study of looting the Empty See, based on conciliar legislation against violence and various narratives of lives of the popes. Rollo-Koster here asks the question that, according to her, previous scholars have not asked: why is this pillaging part of the Empty See phenomenon? She shows that the transformation of the custom of looting into a ritual empowered the actors or perpetrators. It is a “tolerated form of control” that allows people to let off steam (135) in a stressful transitional period. Several case studies again buttress these points: the sacking of the treasury of pope Boniface VIII and the insurgency in the city of Viterbo after the death of cardinal Albornoz in 1367. In each case, as Rollo-Koster shows very well, looting belongs to the “process of negotiation of power and consensus” (165).

Chapter four finally brings us to the Great Schism. The violence
surrounding the conclave of April 1378 both drew on and influenced the custom of pillaging. Gregory X’s return to Rome in 1377 set the stage for the violence after his death: for the first time in a century the Romans felt that they could participate in some way in a papal election and they made this clear by surrounding the conclave, brandishing arms and chanting that they wanted a Roman as the next pope, or else… Rollo-Koster demonstrates that this violence has to be classified as part of the ritual violence that dates back many
centuries. But this is not how the cardinals presented it once they found that Urban VI was a truly bad choice for them: they claimed, against the evidence, that they had feared for their lives and that therefore Urban’s election was invalid.

Eller hvad med et uddrag fra anmeldelsen af Symbolic Communication in Late Medieval Towns?

The last two essays round out the collection.  In “Giving by Pouring: The Function of Gifts of Wine in the City of Leiden (14th-16th Centuries),” Mario Damen explains the significance of public drinking rituals and the political role of wine in a region where beer was the more common beverage.  He shows that “wine gifts can be viewed as a form of generalized reciprocity” (83), since the recipient was aware that he was either being rewarded for services rendered or being paid
in advance for services he was expected to perform.  Damen also provides a profile of the different groups and individuals who regularly received such gifts, and discusses the ways in which this potent form of public consumption regulated social hierarchies and maintained the city’s “external and internal relationships” (99). Finally, Michael Jucker’s “Negotiating and Establishing Peace between Gestures and Written Documents,” offers a fresh analysis of the revolt that led to the unruly trial and execution of Zurich’s mayor, Hans Waldmann, in 1489.  He argues that “diplomacy and peacemaking can be seen as an ensemble of countless mutually-reinforced factors such as writing, oral communication, secrecy, clothing, publicity, procedure, individual negotiations, and personal relationships” (104).  As its title suggests, his study is also concerned with the later documentation of these controversial events in four surviving sources, each of which naturally attempts to make meanings of its own.

Der er en tematik i Fading Suns-settingen, middelalderen og science fiction, som jeg kigger på i tredje indlæg. Der vil jeg også se nærmere på Fading Mice.

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Fading Suns, Rollespil. Bogmærk permalinket.

14 svar til [Fading Suns-kampagne] Verden rundt i spring

  1. Per siger:

    Respekt 🙂

    Like

  2. johs siger:

    Det er oplagt at lave kampagnen med skriftende GMs.

    også skal de to obligatoriske “spilpersoner” enten være fællesbipersoner eller spilles af den/de spillerne, der ikke ønsker at være spilleder på noget tidspunkt (bestemmes inden kampagnestart).

    Et sådan projekt ville jeg godt være med til – især hvis det bare var engang imellem spil (1 gang om mån. eller i den stil).

    Like

  3. mortengreis siger:

    Skriftende spilledere lyder meget godt til den religiøse setting, som FS er.

    Ideen om, at der er to faste spillere, og resten roterer spilleder og birolle imellem hinanden lyder faktisk ganske spændende.

    Det kunne være, at vi skal sparke denne her kampagne i gang, når jeg har fået afsluttet 3:16-kampagnen (som jeg umiddelbart gætter på bliver 1-3 gange mere i løbet af vinteren-foråret 2009, omend vi ikke har fundet nogen spildato endnu)?

    Like

  4. johs siger:

    Det er en god idé.

    Måske efter vi har skrevet vores fastaval ting færdig, endda?

    Like

  5. mortengreis siger:

    Uhhh, nu begynder du jo at være fornuftig og alt muligt, men det er vidst en meget god ide. Så en gang 3:16 efter den 19. januar må være planen, og derved første skridt mod en omgang FS.

    Like

  6. Hurrah for flere der spiller Fading Suns, det er jo en vidunderlig setting (ikke et ord om reglerne).

    Like

  7. johs siger:

    Ps. jeg gider ikke læse regler.

    Like

  8. mortengreis siger:

    Regler kommer vi ikke uden om i denne model. Min plan er at lave et udkast til en FS-udgave af MG, men det skulle gerne blive på et niveau, der hverken overgår WHFRPG eller GURPS.

    Men ikke et ord om FS-reglerne 🙂

    Like

  9. johs siger:

    Jeg vil gerne læse i reglerne, men skrev Per ikke de var over 150 sider lange? Det er sådan ca. 120 sider for meget for min smag.

    At læse regelbøger er nok bare noget man synes er sjovt eller ikke synes er sjovt (tror jeg). Jeg gider det ikke, men kan selvfølgelig blive nød til det.

    Like

  10. Per Fischer siger:

    Snakker du om MG reglerne, Johs? De er faktisk alt i alt godt 300 sider, men til gengæld let læst og forstået. Meget af det, sikkert mere end halvdelen, er selvfølgelig specifik MG relateret mht. baggrund, miljø osv.

    Like

  11. johs siger:

    Wow. Så på en eller anden måde ramte jeg rigtig. Wow – sejt.

    De der museregler kan ikke bare sådan lige forklares og bruges som opslagsværk, istedet for at man skal læse dem fra ende til anden?

    Like

  12. mortengreis siger:

    Musereglerne er forholdsvis simple, og ganske vist lyder sidetallet hørt. Bogen er på 320 sider inklusiv scenarier, personbeskrivelser, monstre og verdenen som helhed – og reglerne. Men det er ikke en bog, hvis fysiske omfang i højde og bredde, eller hvis tekstmængde, kommer i nærheden af tekstmængderne i f.eks. GURPS eller Storyteller.

    Kernereglerne, som det vil være praktisk, at alle har læst, holder sig vist på de 30 sider eller der omkring. Sammenlignet med BE så er det væsentligt hurtigere at komme ind i Burning ‘Verserne med MG, og jeg ville ikke blive overrasket, hvis det også er hurtigere med MG end med BW.

    Så det korte svar på spørgsmålet er ‘ja, men kan nøjes med regelforklaring og efterfølgende opslag, og det synes også at være forfatterens intention’.

    Like

  13. Pingback: [4. dec.] Hvordan laves en rollespilskampagne? | Stemmen fra ådalen

  14. Pingback: Syv rollespilskampagner i støbeskeen | Stemmen fra ådalen

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.