Jeg afbryder lige mine to umiddelbare tråde:
Af og til dukker der et tema op på de amerikanske blogs, som jeg finder ganske underholdende at følge med i. Tidligere kompilerede jeg Tyranny of Fun, og denne gang er det Rule of Cool, som de glade bloggere diskuterer.
The Chatty DM redegør for sin position pro Rule of Cool, som er en opfølger til hans præsentation af reglen.
Han blev vist sparket i gang af følgende beklagelse fra Monsters and Manuals over, at nogle har en anden spilstil end han selv har, samt af følgende udredelse fra Lamentations etc., der i første del brokker sig, og i anden del uddyber sin brok (og han har beklaget sig før over det).
Andre er pro-reglen, såsom The Core Mechanic, der noterer det som en vigtig ting i en given kampagne.
D&D er stadig den fælles reference for debatørerne, selvom enkelte andre klassiske fantasy-rollespil sniger sig ind. Det er lidt ligesom med den brede opfattelse af rollespil herhjemme, at det er noget med at løbe rundt i en skov med sværd og falsk skæg. Det er selvfølgelig sigende, at de, der brokker sig over Rule of Fun, ikke har nogen praktiske erfaringer med den spilform, men at de alene brokker sig over, hvordan de forestiller sig, at andre spiller, og at den måde de andre spiller på, ikke er god/den rette/det sande/ægte/oprindelig etc. Jeg er glad for RPGforum, der har vi ikke den slags diskussioner.
Jeg har også fundet en fin, ny, lille tegneserie for rollespillere:
Thomas sendte desuden et link til mig for nogen tid siden til en Dark Heresy-tegneserie, som minder lidt om Order of the Stick, men linket er vist ophørt med at fungere:
Dark Heresy-inspireret tegneserie (forhåbentlig kommer den op at køre igen)
Artikler om rollespil – vi efterlyser stadig artikler om praksis i rollespil: Hvordan gør man? Tips og gode råd til spillere og til spilledere. Kom glad med dine gode råd. Skriv en kommentar her på bloggen eller skriv direkte til mig.