Da jeg forleden snakkede med en af mine medspillere om scenarier og spilledere, havde vi en mindre misforståelse, da vi nåede ind på emnet Det spillederløse scenarie. Han forstod det som den kategori af scenarier, hvor man samler en grupper spillere i et lokale, og de får løbende undervejs i scenariet tekster, der forklarer hvorledes, de skal spille scenariet (Konvolut-rollespil), mens jeg forstod det som en kategori af scenarier, hvor der ikke er en fast spilleder (diverse Story Games, De sultne, Montsegur 1244, “Kvinden, der var“, Teknisk uheld og diverse konvolut-rollespil som f.eks. På en tømmerflåde). Da vi først fik afklaret udtrykket spillederløst, gik det fint igen.
Rollespil uden spilleder
Her fortsætter serien om spilledere og deres rolle i rollespil (Del 1: Spillederroller. Del 2: Den sociale spilleder).
I sidste indlæg kom Frederik BØ ind på nogle interessante betragtninger om spillederløse rollespil, som mangler en spilleder til at legitimere scenariet, og Kristoffer A fulgte op på dette i sine betragtninger om spillederens vigtige placering i de danske con-scenarier, som en der leder ikke nødvendigvis selve scenariet, men som den der leder aktiviteten eller arrangementet, og som med sin personlige deltagelse garanterer for, at der venter en god oplevelse forude (og derfor det er så vigtigt, at spilleder ikke begynder med at præsentere scenariet som noget argt skidt).
For de spillederløse scenarier handler det således ikke kun om, hvordan de formidles til spillerne, når spilleder, som normalt har rollen som formidler af scenariet (men se nedenfor), ikke deltager i scenariet, men den sociale funktion, som spilleder har til at legitimere scenariet også mangler. En løsning har her været at f.eks. samle alle spillerne før spilstart, så de kollektivt orienteres om scenariet af f.eks. forfatter, eller at en spiller udpeges til at være formidler, og gennem denne rolle bliver spilleren også den, der legitimerer scenariet.
Variationer over det spillederløse
Nogle scenarier anvender så korte instrukser, at spillerne kan læse kort på dem, inden de går i gang med at spille (f.eks. Teknisk uheld), andre scenarier guider spillerne ved at forfatter bruger teksten som spilleder (f.eks. På en tømmerflåde, konvolut-rollespil), nogle scenarier kræver at spillerne har brugt tid i forvejen på at læse reglerne (De sultne, Story Games generelt) og atter andre scenarier udpeger en spiller til at formidle spillet de andre spillere, men derefter deltager spilleren på lige fod med de andre (“Kvinden, der var“), og spillederrollen roterer mellem spillerne(“Kvinden, der var“) – det samme gør sig tilsyneladende gældende for Mads’ scenarie Skæbnespil (men jeg har ikke læst scenariet, og det er ikke på Alexandria).
I punktform:
- Korte spilleregler, der kan læses umiddelbart før spillet
- Lang instruks, der skal læses inden spillet
- Tekster skal løbende læses (højt) af spillerne
- En spiller formidler spillet, men deltager på lige fod
- Spillederopgaven roterer mellem spillerne
Har jeg overset noget? Det har jeg sikkert. Kom glad med forslag og referencer.
De spillederløse scenarier udpeger nogle opgaver, og fordeler disse opgaver mellem spillerne, således at spillet kan køres uden en deltager særskilt udpeget til at varetage disse opgaver.
Til gengæld kommer de spillederløse scenarier let til at mangle den sociale lederrolle, som spillederen har. Spillederen samler spillerne, indgyder tillid til scenariet, og sætter spillet i gang.
Hvis du skulle lave et spillederløst scenarie, hvordan ville du så fordele opgaverne?
…
…
Links fra tidligere diskussioner om spillederi
- Spillederkompendiet 2008
- Mit indlæg om 1997-kompendiet
- Push – Emilys artikel om arbejdsfordelingen i rollespil
- Roleplayingtips – om spillederi på amerikansk
- Spørgeteknikker – tråd fra RPGforum
- Spillederarketyper – omtolkning af R.Laws’ spillerarketyper – og
- dertilhørende quiz
- Indlægget om spillederroller
- Indlægget om den sociale spilleder
Stemmen fra ådalen 
Skriv, skriv, skriv