Jeg har tidligere skrevet lidt om ideen om realisme i rollespil, som jeg fandt den udtrykt på RPGforum.
Nu rører udtrykket lidt på sig igen.
Lars Prehn bruger f.eks. ikke Armor Class i D&D:
Istedet for AC så er der defense rolls. (AC er urealistisk;-))
Personligt finder jeg, at kamp i D&D er en abstrakt størrelse, og at det derfor ikke giver så meget mening at udpege delelementer som Armor Class, Hit Points, Initiative eller lignende som urealistisk – men sådan er smag og behag.
Men der er også diskussionen om “systemløst” brug af nWoD, hvor udtrykket også dukker op:
Kristian Lund udtaler to steder:
Men – og jeg mener det er en lige så vigtig del som “antal rul” – til gengæld synes jeg det ekstremt grovkornede dots-system og den i øvrigt helt urealistiske opdeling i et fast antal skills ligger an til at bruge system simpelt og on-the-fly: “Ja, det er broken og urimeligt, er du med på den præmis så er du med på at vi ikke hænger os så meget i realisme”. 1
Så kan man altid diskutere at det er hamrende urealistiske, totalt arbitrære og mærkværdige valg der er gjort i forhold til nWoD’s beskrivelse af mennesker og det der ligner. Men jeg synes de understøtter en hvis spilstil og metafysik meget godt – og der er altid en spilstil og metafysik, selv om den nogengange er enormbanal (GURPS?). 2
GURPS associeres lige som sidste gang med realisme, og det forekommer mig, at det er spillets høje detaljegrad, der gør spillet realistisk, og dets modsætning bliver således det abstrakte regelsystem nWoD (som jeg dog ikke har prøvet at spille).
En anden interessant ting er, at der skelnes mellem hvorvidt reglerne bruges til at spille efter eller til at beskrive spilpersonerne. Reglerne bruges som en absolut målestok, der oversætter de relative deskriptive udtryk – hvilken spilperson er den stærkste, ham, der er muskuløs, eller ham, som stærk og veltrænet? Det afgør evnen Styrke, som håndteres spilmekanisk.
Men hvad skal vi med realistisk?
Stemmen fra ådalen 
Skriv, skriv, skriv