Imperiet 40k

Johs’ storslåede projekt,  Warhammer Fantasy-antologien Imperiet, får en efterfølger: Imperiet 40k.

Der kommer en ny antologi til Fastaval 2010, hvor vi tager fat i 40k-delen. Ideen har mange rødder, blandt andet at bære videre på Terra-logens projekt med at skrive en masse Warhammer 40-scenarier. Her vores invitation. Ideen har vi udtænkt med god støtte fra Anders.

Imperiet 40k

 

Kære forfattere

Vi er en gruppe forfattere der igennem nogle år har talt om at vi godt kunne tænke os at skrive og spille warhammer 40K scenarier på FV. Vi har dog manglet scenarieformen til at kunne udforske menneskehedens grumme og storslåede imperium i stjernerne. Novelleantologien Imperiet viste imidlertid vejen. Derfor agter vi at gentage antologisuccesen på FV10. Ud over den emnemæssige forskel til Imperiet ønsker vi lidt flere tematiske ligheder mellem scenarierne. Desuden vil vi forestå en lidt mere stram projektledelse. Imperiet 40K har således en art kontrakt man skal indvilge i for at være med.

Kristo og Greis

Kontrakten”

Krav til form og indhold

Novelle-scenarie – skal kunne spilles på maks. 2 timer

Tematik – scenariet skal tage udgangspunkt i temaerne Dystopi og Menneskelighed. Kejserens pangalatiske imperium er en mareridtsversion af fremtiden. Det dystopiske træk kan variere, og ikke alle noveller behøver at ende ulykkeligt, men den mørke tone skal være present i alle noveller – ligesom komedier ikke vil blive medtaget. I 40K universet er menneskeheden i kontakt med et væld af racer. Ideen er at antologien ikke skal udforske disse racer i denne omgang. Novellerne skal omhandle mennesker, men det betyder ikke at novellerne ikke må se på menneskeheden udefra.

Ikonisk – scenariet skal beskæftige sig med mindst et ikonisk element fra 40k-universet (f.eks. steder som Necromunda, ordner som Ordo Malleus, begivenheder (Horus kætteriet, berømte slag og kampagner), situationer (inkvisitørers udrensning af kættere og mutanter etc) og lignende ikoniske elementer. Med andre ord skal scenarierne ikke knyttes til en bestemt provins eller sektor i Kejseriget, men i stedet til universets kendte særtræk.

Spilleregler

Deadline er 1. november.

Alle skal bidrage med at gennemlæse og kommentere mindst et andet scenarie i antologien (dette gøres i november-december).

Du skal således være forberedt på at få konstruktiv kritik af dit scenarie.

Forslag og ideer til scenarier

Vi har nogle forslag til fri afbenyttelse. Dem kan du læse om på scenarie.dk.

Deltag i tråden på scenarie.dk: Warhammer 40k-projektet. Vi glæder os til at høre fra dig.

Og for resten, hvad angår Dark Heresy-rollespillet og det snart udkommende Rogue Trader-rollespil, så er der ikke noget krav til, at netop disse systemer skal anvendes i scenarierne, og mit umiddelbare råd vil nok være at undlade at bruge dem til novellerne (og det samme for andre tunge systemer). Grunden er, at jeg oplevede spilledere på Imperiet, der fravalgte  novellerne med Warhammer Fantasy-reglerne, da de ikke kendte regelsystemerne, og derfor ikke ville bruge tid på netop de scenarier – og det vil være ærgerligt at få fravalgt sit scenarie, alene fordi en spilleder er ubekendt med Dark Heresy-reglerne (som er væsentligt mindre udbredte end Warhammer Fantasy-reglerne – ligheder eller ej).

Og husk nu, deadline er 1. november!

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Fastaval, Imperiet, Rollespil. Bogmærk permalinket.

14 svar til Imperiet 40k

  1. johs siger:

    Jeg skriver et hobbitscenarie på 3 sider.

    Like

  2. mortengreis siger:

    Om menneskelighed og dystopi set fra en meters højde … eller gennem snigskyttens kikkertsigte …

    Like

  3. Kristo siger:

    Det lyder cool..

    Like

  4. Per Fischer siger:

    Jeg er lidt fristet, men jeg ved ikke en hat om 40k.

    Like

  5. johs siger:

    Det gør jeg heller ikke.
    Men man ved da lidt om rumhobbitter.

    ;D

    Like

  6. Kristo siger:

    Hej Per

    Du skal være meget velkommen til at sende en idé til en form og emne, så tror jeg uden vi problemer, vi kan guide dig til en del af universet du kan benytte dig af. Alternativt kan man lære en del af div. wikier olign.

    /Kristo

    Like

  7. Kristian siger:

    Jeg overvejer også at hoppe på, uden nogen W40K viden… omend jeg engang købte en blister med House Delaque Necromunda blyfigurer – det må være der jeg tager udgangspunkt.

    4 karakterer/spillere som i Imperiet?

    Like

  8. mortengreis siger:

    Fire spillere plus spilleder, nemlig … (eller fem uden spilleder, naturligvis).

    Like

  9. Per Fischer siger:

    Tak, drenge! Jeg arbejder med ideen om en hyper-virus der muterer og hopper fra Inkvisitor til Inkvisitor (tænk: The Thing i 40k kostume) på et rumskib under karantæne. Spiller det?

    Like

  10. Troels siger:

    Jeres fokus på tematik skriger højt og hæst efter en omgang let for-fordøjet Shock: Social Science Fiction. Temaer som er let udspecificerede variationer over dystopi og menneskelighed langs én akse, ikoniske elementer (et par relaterede plukket ud fra udvalget) som Shocks langs den anden, let forfordøjede karakterkoncepter i hvert punkt i nettet. Spillerne udvikler deres karakterer ved at føje træk på, efterhånden som de får tæsk. Kun to træk fra start pr. protagonist, reduceret mængde credits pr. antagonist for at understøtte novellelængden.

    …Jeg tror vist jeg har meldt mig til Indie-brigaden af Imperiets forsvarere.

    Like

  11. Peter F siger:

    Uhm, kan ligefrem mærke stormbolteren sparke i min hånd. Hvis nogen mangler ideér, så har jeg en ekstra, som udspiller sig omkring kampen mellem en Space Marine Dreadnought og en Chaos Dreadnought

    Like

  12. Uffe siger:

    Ideer mangler jeg sgu ikke, og jeg er ret sikker på jeg højst får lov at være med en gang… må skrive en novelle under dæknavn?

    Nej fjol.

    Jeg tror godt jeg kunne finde på at rode mig ind i projektet.
    Er i gang med at sortere skidt fra kanel ang. ideer. Vender nok tilbage med noget mere konkret en af dagene.

    Øv, nogle af ideerne er meget svære at gøre til noveller.
    Nogen der er med på en 40K fuld-længde scenarie-antologi? Folk melder sig til og spiller udelukkende vores scenarier hele Fastaval.

    Igen, fjol til side.

    Har i gjort jer tanker om overlap mellem ikoniske elementer? Har i en liste?
    Hvilke ideer der bliver arbejdet med afhænger lidt af om jeg kan få lov at få elementet. Synes personligt ikke det er et problem med to Space Marine scenarier, men fem er nok mindre fedt.

    Like

  13. Kristo siger:

    Hej Uffe

    Nej, altså vi har ikke lavet faste regler for den slags. Lad os se hvad der kommer ind af ideer, og tage den derfra. Jeg tror vores udganspunkt er, at vi vil strække os langt, for at lade folk lave det de tænder mest på selv.

    /kristo

    ps: tillykke med 24 timers scenariet – godt klaret, ser frem til at få tid til at læse det.

    Like

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.