Imperiet 40k-antologien

Jeg bringer her en invitation:

40K-antologi møde tirsdag den 22. september

Som tidligere annonceret på Scenarie.dk har vi besluttet os for at tage succesen op fra sidste års fastavalsucces Imperiet med endnu en novelleantologi til samme con. Denne gang er det emnet GW´s Warhammer 40.000 univers.

Vi gentager lige den originale opfordring til at deltage:

Kære forfattere

Vi er en gruppe forfattere der igennem nogle år har talt om at vi godt kunne tænke os at skrive og spille warhammer 40K scenarier på  FV. Vi har dog manglet scenarieformen til at kunne udforske menneskehedens grumme og storslåede imperium i stjernerne. Novelleantologien Imperiet viste imidlertid vejen. Derfor agter vi at gentage antologisuccesen på FV10. Ud over den emnemæssige forskel til Imperiet ønsker vi lidt flere tematiske ligheder mellem scenarierne. Desuden vil vi forestå en lidt mere stram projektledelse. Imperiet 40K har således en art kontrakt man skal indvilge i for at være med.

Kristo og Greis

”Kontrakten”

Krav til form og indhold

Novelle-scenarie – skal kunne spilles på maks. 2 timer

Tematik – scenariet skal tage udgangspunkt i temaerne Dystopi og Menneskelighed. Kejserens pangalatiske imperium er en mareridtsversion af fremtiden. Det dystopiske træk kan variere, og ikke alle noveller behøver at ende ulykkeligt, men den mørke tone skal være present i alle noveller – ligesom komedier ikke vil blive medtaget. I 40K universet er menneskeheden i kontakt med et væld af racer. Ideen er at antologien ikke skal udforske disse racer i denne omgang. Novellerne skal omhandle mennesker, men det betyder ikke at novellerne ikke må se på menneskeheden udefra.

Ikonisk – scenariet skal beskæftige sig med mindst et ikonisk element fra 40k-universet (f.eks. steder som Necromunda, ordner som Ordo Malleus, begivenheder (Horus kætteriet, berømte slag og kampagner), situationer (inkvisitørers udrensning af kættere og mutanter etc) og lignende ikoniske elementer. Med andre ord skal scenarierne ikke knyttes til en bestemt provins eller sektor i Kejseriget, men i stedet til universets kendte særtræk.

Spilleregler

Deadline er 1. november.

Alle skal bidrage med at gennemlæse og kommentere mindst et andet scenarie i antologien (dette gøres i november-december).

Du skal således være forberedt på at få konstruktiv kritik af dit scenarie.

Opstartsmøde

Der er allerede en del, der har givet udsagn om, at de gerne vil give et bidrag til antologien. Nu inviterer vi alle der tidligere har givet sådanne tilsagn, samt alle der efter overstående kunne overveje at deltage, til opstartsmøde tirsdag den 22. september kl 19.00 i kælderen på Molbechsvej i Valby (indgang gennem porten ved nr. 17 på Molbechsvej).

SU senest 20. september til Morten på email mortengreis@gmail.com eller Kristo på Kristofferkj@hotmail.com

Til Mødet vil vi dels give en lidt mere indgående introduktion til antologiens backdrop til dem, der ikke i forvejen er 40K eksperter, fortælle lidt mere om vores overordnede tanker om antologien, samt tage en bordrunde hvor vi hører om folks ideer.

Vel mødt og husk, at Kejseren beskytter!

Kristo og Morten

PS. Oversigt over scenarier og scenarieideer

Om Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast
Dette indlæg blev udgivet i Fastaval, Rollespil. Bogmærk permalinket.

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.