[Min D&D-kampagne] Murene rejses

Denne spilgang bliver delt op i to blogindlæg, men dækker stadig kun en spilaften. Denne aften blev en ny regel indført, men den blev først præsenteret halvvejs inde, og det som en overraskelse for spillerne. Dette er første halvdel. Anden halvdel findes her.

Denne episode var i sin handling simpel, men i omfanget af betydninger, intriger og magtspil meget kompleks. I det meste af episoden havde vi en kun en spilperson på scenen, men alle spillere var ikke desto mindre aktive, som biroller, som publikum, med egne karakterer og som rådgivere. Vi opsummerede en del historie, både omkring settingen og omkring kampagnen undervejs, og en del af de oplysninger vil blive gengivet her.

Og der kom en ny regel i spil i dag: “Et halvt år i mørket”, som giver “Sort Skæbne Plot Point” gennem klynkeri. Et halvt år med emo-teenagere venter forude!

Intrigernes hovedstad

Vi har ikke haft fat i de store intriger i lang tid. Der har tidligere været sindrige kampe omkring magt og status, og nu blussede de ud i lys lue igen. Denne gang stod kampen om at få Dof i position som gesandt for Wendar-riget i stedet for hans konkurrent Tailastra. I denne position kunne Dof fastholde sin priviligerede position, men positionen sikres kun, hvis en alliance understøttes mellem Glantri og Wendar.

Opstarten

Handlingen er lettere drilsk, og vi brugte noget tid på at fastsætte den. Fra hvor handlingen begynder til hvor den kulminerer, er der kort tid. Vi begynder morgenen før “Murene rejses”-dagen, og denne dag er dagen efter, at Aevilja og Dof undsluppet af hver deres rute fra Den mekaniske sirenes tempel. Det er samme dag, som Nadya og Cornelis tager til koncert og gennem en enkelt nat er borte i et halvt år. Imens er Henri stadig fosvunden, selvom vi ved, at han vender tilbage til Glantri.

Vi følger derfor Dof og Aevilja, mens Cornelis og Nadya generelt ikke er til stede – da vi sidste gang så, at de havde andre planer for at få kørt Tailastra ud på et sidespor – og jeg påminder de to om situationen, nemlig at de begge netop er undsluppet fra Den mekaniske sirenes tempel, og de begge er mærkede af deres oplevelser, som i Glantri er lige over to uger, men som i templet virkede/var som måneder.

Dofs planer

Louise præsenterede os for forskellige planer, som Dof havde i tankerne:

• Gifte sig med Nadya (som Dof tidligere har erklæret sin kærlighed for, men hun er forelsket i anden, som er død)
• Fortrylle Nadya til at gifte sig med ham (for vi har tidligere set gevinsterne ved dette)
• Gifte sig med Aevilja (rent proforma, naturligvis. Hun har mange gange været ved at blive afsat til andres tilfredshed, præ-blog hovedsageligt)
• Myrde Oskar (for at sikre sig, at Tailastra ikke kan konkurrere med Dofindinurfar)

Vi snakkede en del frem og tilbage omkring de forskellige muligheder, og jeg spurgte til, om de andre spillere havde noget imod drabsforsøget på Oskar – fordi han tilhører Marie-Luise som værende hendes sekundær-karakter – og de andre spillere fandt entusiastisk handlingen spændende. Summa blev, at Dof vil først forsøger at fri til Aevilja og indgå en proforma-aftale med hende (det valgte Louise af to grunde, den ene fordi Nadya tidligere har afvist Dof, og hans chancer er meget små, og den anden fordi Christina ikke var ankommet på det tidspunkt til spillet grundet spontane benspænd), og derefter tager han ud og eliminerer Oskar. Ideen med at fortrylle Nadya blev generelt fravalgt, da det ville tage for lang tid at fremskaffe den nødvendige trylledrik, og erfaringerne med den art trolddom var ikke de bedste.

Vi havde megen sjov snak omkring alle disse vanskeligheder, og ligeledes omkring, hvorledes Dof skulle slå til mod Oskar.

Dof på frierfødder

Dof opsøger Aevilja, og han vælger den ærlige løsning: at spille med åbne kort. Da Aevilja allerede er sympatisk over for Dofs sag, og hun og de andre synes det er synd, at Dof er blevet snydt for en masse på den måde, som Tailastra pludseligt er dukket op på, overtaget gesandtpalæet og afskåret Dof fra griffene. Hun indvilligere derfor, og Dof forsikrer hende, at han nok skal holde fingrene fra hende, og det vil han sætte på skrift.

Aevilja hin forlovede og hendes elskede

Om halvanden dag vil Aevilja blive gift. I lighed med Cornelis’ bryllup er vi ved at have et mønster, hvor folk bliver meget spontant. Troels spørger Marie-Luise hvordan og hvorledes med Palajrus, som er den unge troldmandselev, som Aevilja er faldet for. Han er nevø til Arbana Jerbat, som er den alphatiske adelsdame, som har taget Aevilja under sine vinger (hovedsageligt præ-blog), og han kom til hovedstaden ved semesterstart for endeligt at begynde sine studier ved Troldmandsskolen.

Marie-Luise beslutter sig derfor for, at Aevilja opsøger Palajrus for at forklare ham situationen. Jeg har i mine noter angivet, at Arbana Jerbat er ankommet til hovedstaden, og Aevilja render derfor ind i hende, da hun vil besøge Palajrus, da han har beboet tantes palæ, som ellers stod tomt.

Arbana Jerbat tager pænt imod sin protege – og hun oplyser, at Palajrus ikke lige er til rådighed – og hun lytter til Aeviljas historie, og Marie-Luise dykker ned i sin indre teenager, og udspiller et smukt grådfuldt anfald af en ung pige, hvis planer er skudt fuldstændigt i sænk, og som ikke længere kan overskue verden. Nu havde hun sikret sig, at hun kunne studere på skolen, og at hun kunne få sin elskede, og nu kom alt dette med Dof, og hun havde været spærret inde i templet med de lede gnomer i månedsvis, og det havde været rædselsfuldt (og Marie-Luise havde indenda beskrevet, hvorledes Aevilja slås med sig selv om sit udseende, skal hun skjule eller fremvise sine mærker efter gnomerne, skal hun beholde sit hår langt eller vælge en kort frisure, da hun ikke længere udholde at være blevet hevet i håret etc.).

Mdm. Jerbat ser imidlertid anderledes på sagen. Hun roser Aevilja for hendes strategiske manøvreringer. Hun står til at blive gift med en gesandt og få en god karriere, hun kan forlige sig med sine forældre og gøre dem stolte, og hun får Helga von Drachenfels, søster til fyrst von Drachenfels, som sin sponsor, og denne hjælper hende ind i dragelogen, hvorved Aevilja endelig får sig et logemedlemsskab (dette løfte kom von Drachenfels med ved operaen, og Dof havde det oppe og vende, som argument for, at et ægteslab imellem dem er praktisk). Mdm. Jerbat forsikrer Aevilja om, at hun kan fortsætte sin skolegang så længe hendes kommende mand er udstationeret i hovedstaden, og hvis han ikke kan financiere det, så vil hun skrive til Aeviljas forældre og sikre, at det stadig kommer på plads.

Derefter går Mdm. Jerbat igang. Det er imorgen aften, at Aevilja skal giftes som led i den diplomatiske alliance, og hun mangler alt. Der skal sikres kjole, sko, makeup osv. osv. Aevilja får en masse at tage sig til.

Dofs store kærlighed

Dof fanger Nadya førend hun skal af sted til koncert sammen med Cornelis (og Christina var dukket op). Det gør han dels for at prøve en sidste gang at overtale Nadya til ægteskab – men Nadya er absolut for det fornuftige i, at Dof ægter Aevilja, for så er Nadya i det mindste for en stund ude af billedet. Dof skal også have en udsynlighedstrylledrik af Nadya.

Inden samtalen mellem Dof og Nadya finder sted, har Louise lagt planer for, hvordan hun skal håndtere Oskar, og det sker med en masse råd fra de andre spillere. Vi kerer os ikke om, at spillerviden bliver blandet sammen. Det er ikke interessant at afgrænse Dofs handlinger på den måde, for udfordringerne kommer gennem planernes møde med virkeligheden, fiktionens møde med terningerne, og hvorledes spillerne lader deres karakterer løse problemerne.

Hvis Dof dræber Oskar er han skyldig i forbrydelsen i en uge, og det er upraktisk at skulle gå under jorden dagen før brylluppet. Samtidig med er der fortsat hævngerrige slægtninge (og en hævngerrig amme, for Oskars amme bliver ved med at dukke op som en humoristisk reference under samtalerne). Hvis Oskar kidnappes, skal han skjules et sted, hvor han ikke umiddelbart kan blive fundet med det samme af troldmænd, og det vil enten være ved at skjule ham på Troldmandsskolen (hvor spådomsmagi kun vanskeligt fungerer), eller kaste Oskar gennem en portal, men de eneste portaler til andre planer, som Dof kender er dem i Oldemoders hus (hvor Dof selv lige har været, og hvor Henri stadig er strandet), eller i en bestemt fiskerestaurent, der stolt serverer friskfangede fisk netop hentet ind via en portal.

Dof udvælger en serie trylleformler, der gør det muligt for ham at lege snigskytte, at fange Oskar med et reb samt at komme tæt ind på Oskar. Som et led i planerne skal bruges en usynlighedsdrik, og den erhverver Dof af Nadya, og derefter tager hun til koncert (vi kunne ikke lade være med at spøge med, hvordan det nok skulle være hyggeligt og harmløst).

Gesandt vs gesandt: en bliver gift

Inden Dof drager ud for at kidnappe Oskar og måske slå ham ihjel på et meget improviseret grundlag, så opsummerer vi lige situationen:

Den storpolitiske baggrund

De glantriske fyrstedømmer er i krig med Det alphatiske kejserrige. Imidlertid er der meget langt mellem de to riger, og flere stater ligger imellem dem. Her iblandt det Thyatiske Kejserrige, Ylaruam emiraterne, Darokin handelsrepublikken, Ethengar Kharnatet, De brudte lande, dværgenes rige Klippehjem og elvernes rige Alfheim. Det kommer altsammen an på hvilken rute man tager, hvem man skal passere igennem for at bekrige Glantri, men de fleste ruter fører enten gennem Ethengar (som allerede har et fjendtligt forhold til Glantri – demonstreret i kampagnens første sommerferie – præblog) eller Darokin (vigtig handelspartner og feriemål – også demonstreret sommerferien præblog).

Det alphatiske kejserrige har en luftflåde, men den blev brændt af mere eller mindre heroisk af glantriske eventyrere, og luftvejen til Glantri er spærret. Som modtræk foretog Alphatia et anslag mod Thyatis’ luftflåde, i det øjeblik Thyatis trådte ind i krigen (men et flyvende skib undslap, og det er Himmelørnen fra Reservekampagnen). Alphaterne valgte derfor at hidkalde horder af monstre til at hærge det glantriske opland (hvorfor tre af vore karakterer brugte sommerferien på at tampe monstre).

Der er således en sær kold krig mellem de to parter, og alle venter så at sige på krigen og har gjort det længe. Da Alphatia er et kæmpe kejserrige, forventer alle, at det bliver Alphatia, som forsøger en invasion. Som et led i forsvaret af Glantri, har fyrsterne kontaktet Wendar-elverriget, der ligger nord for fyrstedømmerne. En kæmpe bjergkæde adskiller de to riger, og der er ingen handelsforbindelser imellem rigerne, da handelskaravener skal rejse enorme omveje for at nå frem.

I Wendar har elverkongen af indenrigspolitiske årsager besluttet sig for at sende en gesandt til Glantri og indgå en alliance mellem de to riger. Hvad det har af udenrigspolitiske konsekvenser kerer han sig ikke om. Andre kræfter ved hoffet har besluttet sig for, at det ikke er en god ide, og man fik derfor anbragt Dofindinurfar på posten som gesandt med al forventning om, at han er for inkompetent til at gennemføre en alliance. Dette fandt Dofindinurfar ud af ved en større diplomatisk fest.

Et lille kontingent af Wendar-elvere i Glantri har forsøgt at tale Dof ud af at indgå en aftale, da de ikke vil lade deres komme kaste landet i våde ved ugennemtænkte diplomatiske alliancer for en smule intern prestige. Dof har haft vanskeligt ved at beslutte sig – hvad vejer tungest? Kongen eller landet? – eller hævn over dem, der mente Dof inkompetent?

Hvis wendarerne indgår en alliance, vil de blive part i krigen mellem Glantri og Alphatia, og selvom Wendar på ingen måde ligger mellem de to krigende parter, så kan alphaterne nå Wendar på samme måde, som de kan nå Glantri.

Imidlertid er der forskellige glantriske kræfter, der kæmper for at få alliancen. Fordelen er, at Wendarriget stiller griffe-enheder til rådighed for glantrierne, og sekundært betyder det, at Alphatia måske vil bruge ressourcer på også at bekrige Wendar. Tertiært betyder det, at Glantri får nye spændende tropper, som fascinerer militaristiske faktioner. Familien von Drachenfels er derfor proponenter for alliancen, og det er mange patriotiske flaems også, mens modstandere af de grupper af princip modarbejder en alliande, hvilket sætter dem på samme side som det wendariske kontingent og kejser-alphatiske loyalister, der udgiver sig for at være glantri-tro alphatere.

Da Dofindinurfar forsvandt, blev der pludseligt handlet hurtigt, og en langt mere diplomatisk kompetent gesandt (og nær slægtning til Wendar-kongen) blev sendt til Glantri for en gang for alle at gennemføre alliancen, stille griffer til rådighed for Glantri og involvere Wendar i krigen.

Så dukkede Dofindinurfar op igen, og der var pludselig to gesandter – eller mulige gesandter – og den gældende gesandt bliver den, der gennemfører alliancen med Glantri, og alliancen bekræftes gennem et diplomatisk ægteskab. Enten bliver det mellem Tailastra og Oskar eller mellem Dof og Aevilja, men den person, der får lov at stå for alliancen, bliver den gesandt med den bedste politiske opbakning eller den gesandt, der har en potentiel ægtefælle. Ingen Oskar, intet ægteskab og Dof får lov at blive gift. Bliver Dof ikke gift, mister han al sin opbakning og understøttelse, og han må nøjes med som almindelig wendarisk borger at fortsætte på troldmandsskolen, men han skal selv financiere sin skolegang og sit liv – dog skolen er ingenlunde billig.

Uheldigvis betyder det også, at Dof bliver nødt til at kaste sit land ind i en destruktiv krig med planetens største kejserrige, som er regeret af et kæmpe råd af troldmænd. Hvad man ikke gør for status og penge.

Dof på kidnapperfærd

Kort før det bliver mørkt, og der er udgangsforbud i paladskvarteret, hvor skolen ligger, tager Dof fra skolen. Han anvender sin trolddom til at forvandle sig til en praefect fra en af de ældre årgange.

I dette handlingsforløb er Louises karakter den eneste aktive, men de andre spillere sidder på sidelinjen og guider med gode råd omkring brugen af trolddom, glantriske intriger, fyrstedømmernes kultur, kampagnens forhistorie og hovedstadens natteliv. Med en karakter har vi fem aktive spillere. Det var meget morsomt og fyldt med latter.

Dof har først ledt efter Oskar på skolen, men han tør ikke spørge folk efter Oskar, da han ikke vil vække opmærksomhed. Da Oskar ikke er på skolen, tager Dof en gondol til det wendariske gesandtpalæ for at finde Oskar – det er nemlig Dofs tese, at den magtfulde Tailastra ikke vil lade Oskar ude af syne for, at han ikke skal forsvinde pludseligt (eller blive forsvundet) før ægteskabet. Imidlertid kommer Dof ikke langt med sin forklædning, da man ikke vil lukke ham ind, og alle svarer benægtende på, at Oskar er i palæet. Da Louise ikke ved, hvordan Dof skal bære sig ad med at finde Oskar i hovedstaden, bliver det tilrådet, at der spenderes et plotpoint – og ildevarslende latter lyder fra medspillerne, da de hører, at det er Dofs sidste plotpoint (der er en tommelfingerregel mellem spillerne om ikke at være uden plotpoint, da det er farligt at være uden).

Hertuginde Margereth af Hillsbury

Med sit plotpoint er Dof i stand til at indhente oplysninger om, hvor Oskar er. Drengen udspringer af Klantyre, og han står til at blive prestigefyldt gift, så hertuginde Margereth af Hillsbury har Oskar som gæst i sit palæ. Dof sejler dertil, mens tiden på hans forvandlingstrolddom er ved at rende ud. Dof for foretræde i palæet, hvis hoveddør er flankeret af klantyre-soldater i kilt med claymores og sækkepiber, der skingert varsler enhvers ankomst. Dof vil gerne lokke Oskar med sig, men Lady Hillsbury er til stede, og med hende i stuen tør Dof ikke agere, og Oskar går ingen steder.

(Og det skal siges, at Dof er forklædt som en skole-praefect, som er Oskar ukendt. Jeg minder om, at Oskar som udgangspunkt ikke har den ringeste grund til at stole på den ukendte praefect, at forklædte personer på ingen måde er et sjældent syn i Glantri, at ikke en eneste af spillerne ville have købt samme historie (hvilket de bekræfter), samt at Oskar er under min kontrol, så det bliver på ingen måde let for Dof).

Louise får lov at rulle et Bluff-tjek, og da Dof har chr 8 og ingen ranks i denne færdighed, kræver det en masse bonusser andre steder fra. Med reglen om at det skal være endnu vildere, indhenter Louise ekstra bonusser, og Christina beskriver scenen. Da Louise rammer en 20’er i udfald, lader Oskar sig overtale til at tale med Dof alene i hallen, og han indvilliger i at gå med til ‘polterabend’, men det bliver med et par tjenere og et par soldater i følget, så selvom Dof har fået Oskar med sig, er der ekstra fire mand, som han skal slippe af med.

Polterabend som påskud

Louise overvejer forskellige planer – skal han dumpe hele selskabet i Oldemoders palæ – og hvis han gør det, kan han ikke lige så vel slå dem ihjel? – eller skal han sejle til skolen og skjule Oskar der – hvilket benægtedes af hele publikum, da kvarteret vogtes af et monster, som gør, at udgangsforbudet i området er for folks egen skyld, og Dofs selskab vil på ingen måde følge ham derind – eller skal Dof lokke Oskar bort fra sit følge, eller simpelthen stikke af med Oskar? (Og Oskar har stadig ingen grund til at stole på praefecten, og Dof har ikke styrken til at bære en modstridig Oskar).

Slutteligt bliver det, at Dof fører selskabet til byens festkvarter, hvor den kommende dag fejres. Dof fører Oskar ind i en tæt pakket kro, og her beslutter Dof sig for at overtale Oskar til at ditche sit selskab, så han kan komme ud på en rigtig polterabend med vennerne. Inden da er der lagt en plan, hvor Dof kaster trolddomsmørke over stedet, en flugtformular og derefter stæser han af sted med Oskar for at tage ham til et bordel, hvor han håber på at kunne anbringe Oskar i et døgns tid.

Vi spiller forløbet. Dof fortæller Oskar sin historie, og Osker nikker bekræftende. Dernæst kaster Dof mørket over krostuen, og der opstår kaos. Dernæst sin haste-formular, og så griber han fat i Oskar for at sikke af med ham. Da er det, jeg beder Louise om et Diplomacy-check for om hendes historie er lykkedes. Da Dof er lige kompetent med diplomacy som med bluff (-1 på rullene), anvender Louise igen regler om, at det skal være vildere, og Troels præsenterer en dramatisk beskrivelse. Derefter ruller Louise 1 på sin d20, og selvom det med skills ikke er en katrastrofal fumble, så er det stadig et solidt fejlet rul.

En sæk over hovedet

Oskar følger med Dof ud kroen, og Dof chartrer en gondol og beder om at blive sejlet til et bordel. Da de nærmer sig bordellet, er Dofs forvandling ved at udløbe, og jeg spørger Louise, hvad hun vil gøre ved det, da formularen udløber inden Dof har gennemført sin plan. Dof kigger på Oskar, undskylder og propper en sæk over hovedet på knægten – til et voldsomt latterbrøl fra medspillerne – og derefter stikker han gondoløren en håndfuld mønter for at tie.

Dof ankommer til bordellet, og han prøver nu at købe services af bordelmutter, hvor Oskar holdes både fanget og underholdt i et døgns tid, men bordelmutter kræver en voldsom pris for dette. Dof begynder nu at foreslå andre planer, f.eks. at Dof “sælger” Oskar til bordellet for et døgns tid eller noget tilsvarende. Bordelmutter inviterer Dof ind i lokale ved siden af, hvor hun skænker ham et glas vin, og hun fortsætter forhandlingerne. Derefter forlader hun lokalet for at tage med ‘sine piger’ om det, og efter et lille stykke tid træder pludselig den glantriske byvagt ind, og bordelmutter udpeger Dof.

Jeg opsummerer situationen. Der er døren, hvor vagten er på vej ind, der vinduet ud til kanalerne, og der er døren ved det røde forhæng, hvor bordelmutter har en pige stående. For at finde en orden på sagerne, ruller vi et initiativ-rul, som Dof vinder. Louise overvejer nu at kæmpe sig ud af bordellet, men det frarådes kollektivt af medspillerne, da selvom Dof kan bruge en kårde, er han ikke fuldtidskriger i modsætning til byvagterne, og hans bedste løsning er trolddom, ikke kamp.

I stedet forsøger Dof sig at presse sig forbi pigen og sparke døren ved forhænget op. Det veksler vi til et regulært angrebsrul, men da Louise ruller en 3’er er resultatet så miserabelt, at Dof ingen vegne kommer. I stedet beskriver jeg, hvorledes pigen ved døren laver et greb på Dofs håndled, da bremser hele hans momentum, og hans forsøg fejler. Vagterne er nu på vej rundt i lokalet efter Dof (min action), og Louise får nu en ny chance.

Denne gang er det vinduet. Dof kaster sig gennem det, havner i det beskdite kanal vand, hvor plasker rundt, og fejler sit svømme-tjek (mod et DC10). Han plasker derfor rundt i overfladen ude af stand til at anvende trolddom. Vagterne sætter deres gondoler ud efter ham, og de nærmer sig med stor hast. Dof klarer sit andet svømmerul, og han har balance nok til at kunne anvende trolddom. Han klarer også sit koncentrationsrul, og levitationsformularen virker! Dof svæver fri af vandet, og han kigger ned mod sine forfølgere. Blandt dem ser han ‘Oskar’, som nu er en fod højere end ellers, og det går op for spillerne, at Oskar aldrig fulgte med Dof ud af kroen, men at en af hans tjenere tog hans plads. ‘Oskar’ finder en trolddomsnødblus frem, affyrer den, mens Dof svæver op mod hustaget og drikker sin usynlighedsdrik, han erhvervede af Nadya, og som Dof kommer sikkert på taget, ser han en sort sky fyldt med grinende kranier, og ved ankomst spreder kranierne sig ud, gnaskende ud i tomrummet for at fange Oskars fjende. Her lukker vi scenen, og mens de andre spillere spekulerer over, hvorledes de kan få fingrene i klantyresk dødemagi, flygter Dof til et safehouse, hvor han kan få et bad efter turen i de møgbeskidte kanaler.

Der er nu kun dagen tilbage for Dof at blive gift i. Læs resten i dette indlæg.