Det er vigtigt, når man i Junta som præsident trækker årets Ulandsstøtte til fordeling mellem magthaverne, at man som spiller ikke smiler for bredt, når man erklærer, at “det har været et dååårligt år”. Dine modspillere skal gerne acceptere, at I slås om smulerne, mens du indsætter de fede sedler på din schweiziske bankkonto.
Det er samme varsomhed, du skal udvise, når jeg kalder 1999 et rigtig dårligt år.
1999 – lige før det går løs
Dette er tredje indlæg om rollespil i 90’erne. 1992 og 1996-7 er tidligere blevet dækket.
Rollespil i 1999
- Violence
- 7th Sea
- All Flesh must be Eaten
- DC Universe
- Feng Shui 2nd ed.
- Hunter: The Reckoning
- Puppetland
- Star Trek: DS9
- Star Trek: OS
- Fading Suns 2nd ed.
Vi spiller regel-ignorerende systemer
Det er pæn liste, men det interessante er, at der ikke er nogle nye store spil. I stedet finder vi spil som Violence, der er en parodi i stil med Hôl over rollespil, og vi finder Puppetland, der forvarsler en serie af udgivelser, der begynder i 2002 med bl.a. Sorcerer. En anden tidlig indie-udgivelse er The Window fra 1997, der forsøger at producere en systematiseret tilgang til Storyteller-spillenes spilstil, mao. et systemløst system.
For WoD-spillene var Hunter: The Reckoning ikke det store, og blandt de mange supplementer til World of Darkness tælles der ned til årtusinde-skiftet. Fading Suns kommer i en lækker udgave, der samler reglerne og gør spillet meget fristende. Også her mærkes det kommende årtusinde-skifte i spillets stil – men uheldigvis lider FS af, at reglerne i praksis ikke virker. De kræver en del spilleder-administration for at fungere på en pæn måde, som er en del af 90’ernes spilstil, og som også Storyteller-spillene lider under. Den dag i dag fungerer FS ikke, men i den kommende tredje udgave løses problemet … måske. Desværre har tredje udgave været undervejs i adskillelige år og hos Red Brick, som fører linjen videre (ligesom de gør med Earthdawn), har det i flere år heddet snart.
Samme problem er at finde med All Flesh Must Be Eaten, hvor igen konceptet er sjovt og grundigt gennemført – nemlig zombie-rollespil, men hvor man i regelbogen gennemgår samtlige traditioner inden for zombie-historierne, så man kan spille efter den ene eller den anden tradition – men hvor reglerne er en knude om benet. Det begyndte at være et mønster for rigtig mange spil i den periode – de var uendelige iterationer af eksisterende systemer og med samme systemfejl, som deres forgængere. Vi blev ret gode til regel-ignorerende spil i den periode.
På den ene side er der mastodonter, som CoC, Storyteller, GURPS, Shadowrun, D&D, Warhammer Fantasy Roleplaying og Star Wars, og på den anden side er der spændende spil som Everway, The Window og Puppetland, som peger mod nye spændende steder.
D&D-spillene
På det her tidspunkt er sen-90’ernes lavvande i D&D-spillene mærkbart. Alle de spændende og sære settings er mere eller mindre lagt på hylden, og Wizards of the Coast fejrer D&Ds 25 års jubilæum med en række nostalgi-tryk af gamle bøger. På hjemmesiden bliver en række produkter præsenteret som gratis pdf’er, nogle af dem er supplementer, som ikke blev sendt til udgivelse.
Det er året før, at D&D 3rd. sparker liv i D&D igen.
Hjemmefronten
Fønix nr. 24-26 er de tre sidste numre, der udgives. Det er tre temanumre: Vampyr-rollespil, Cyberpunk og Vanvid. På nettet finder vi netmagasinet Xkapist, der er aktivt i perioden 1999-2001, og Fønix finder også vej til nettet, hvor det i 2002 erstattes af det nuværende RPGforum.
Con-mæssigt er der stadig masser af lave. På Alexandria er der anigvet 20 conner, og renset for live-scenarier, er det stadig en con om måneden. Systemløst er på alle leder og kanter årets system, særligt hvis vi kigger på Fastaval det år. Enten spiller man systemløst eller også spiller man systemer, som egner sig til systemløst: Theatrix, Storyteller, BRP/CoC og Fusion.
Vi er desuden i året før Fusion udgives. På Fastaval vinder Nevermore publikumsprisen, og Æresottoen bliver ikke uddelt.
Knudepunkt afholdes for første gang i Danmark. Der udgives endnu ikke KP-bøger. Det sker først i 2001.




Skriv, skriv, skriv