For et par dage siden dumpede et eksemplar af Rolle|spil ind af brevsprækken, og jeg sidder nu med det første nummer i det nye år. Jeg vil ikke gennemgå alt materialet i bladet, men slå ned på en række af artiklerne, som af den ene eller den anden grund har fanget min opmærksomhed.
Bladet har sine faste artikler, f.eks. om sminke, og om at spille en bestemt type i de store græsmarksrollespil. Denne gang er det orker og gobliner, og jeg finder mest af alt artiklerne sjove på grund af deres universalisme. Der er den underliggende antagelse, at al fantasy er en og samme setting – og det er enormt fantasiløst – men ikke artikelforfatterens skyld, da hans artikel er en del af denne tradition, ikke kilden til den.
Der er en række interviews rundt om i bladet. Frikard bliver interviewet om Kæmpers skuldre-projektet – og jeg savner et par fakta-bokse til at fortælle læseren lidt mere om, hvad Kæmpers skuldre, Projekt R’Lyeh osv. er.
Et af bladets mest interessante artikler er interviewet med Jakob om homoseksualitet og rollespil. Det er heldigvis ikke en historie om at blive forfulgt pga. sin seksualitet, men mest af alt om at finde en plads i en hobbykultur – en minoritet blandt minoriteter. Der er et tredje interview, som er bladets anmelderdrage, der interviewer Raasted omkring bogen 10 historier fra rollespilsdanmark, og det er generelt uinteressant, da det meste af anmelderdragens kritik går på, hvorfor bogen ikke indeholder alt muligt andet end 10 historier fra rollespilsdanmark.
Der er også artikler af mindre interessant kvalitet. Cleo Hatting og Sofie Bojsens ungpige rant forsøger sig vistnok at brokke sig over ‘Eliten’, eller over at nogen behandler andre, som de er elite eller noget. Bortset fra at give kedelige påmindelser til den hedengangne elite-debat, kommer den ikke rigtig ud af stedet. Samme problem har jeg med Casper Gronemans artikel om Bastarder og bitches, som er et forsøg på at opfordre til en pænere tone i debatten om kønsroller og ligestilling, men præcis hvilken debat, han har i tankerne er svært at regne ud, men måske en, der har været ført på Kåres blog for måneder siden eller et obskurt sted på rollespil.dk’s debatforum? Artiklen indgår tydeligvis i en eller anden kontekst, men præcis hvilken er jeg ikke sikker på, og af samme grund har jeg også svært ved at se, hvorledes hans opfordring til at løse problemerne skal tage form.
Sidste nummer af Rolle|spil satte gang i en serie om, hvorledes man kan organisere sit liverollespil, og denne gang gælder det Pentagrammodellen og Tårnmodellen, som henholdsvis handler om, hvorledes man opstiller grupper i varig konflikt og alliance med hinanden, og hvorledes man bygger lag på lag i sin rolle for at få en mere afrundet karakter. De er artiklerne, der gør, at man kan vende tilbage til bladet sidenhen, fordi de er praktiske for organisatører at kende til, og jeg finder dem interessante at læse, da de giver mig et indblik i, hvorledes de større fantasy live-rollespil opbygges. Mere af den slags, tak.
Sidst men altid interessant er Lars Andersens gennemgang af live-rollespillets historie fortalt som en historie, om en flok unge børn, der tilfældigt mødes i en skov og begynder at spille rollespil. Det er mytisk fortælling, der denne gang handler om, hvorledes rustninger og regler for rustninger kom ind i spillet – og som i flere af de andre indlæg, er der tale om en art forfaldshistorie, hvor vi får beskrevet, hvorledes dårligdomme indføres i rollespillet, og forstyrrer den gode oplevelse, som er at lege rollespil (bemærk diskussionen af Lars’ artikel i forbindelse med min anmeldelse af sidste nummer). Lars’ artikel er underholdende at læse, men har ikke samme bid som tidligere, dog er min største anke denne gang den form for historieforfalskning, som Lars bedriver, når han lader børnene opfinde rollespil ved at rende rundt i skoven, og lade dem hente deres inspiration i historien. F.eks. påstås det, at ideen om læderrustninger i live-rollespil er hentet fra romerske legionærers symbolske læderrustninger, som ikke aktivt anvendtes i felten, hvorved ignorerer Lars den lange tradition for forskellige rustningstyper, der har eksisteret i bord-rollespil siden midten af 1970’erne, og som var inspirationskilden – et enkelt blik på en D&D-bog sammenholdt med de racer, kulturer og spilleregler, der er i live-rollespil afslører en tydelig kontinuitet – og en elendig spildesignkultur blandt livere.
![[anmeldelse] Rolle|spil nr. 8 « Stemmen fra ådalen Avatar](https://secure.gravatar.com/blavatar/b06caa18cfa72305d32f5a8998b542ba628ddb8c3a5f959aeaafa405d99cfff3?s=48){kind=avatar}
Stemmen fra ådalen 
Skriv, skriv, skriv