Jeg skulle have været spilleder

Åh, jeg skulle have været spilleder

Pludselig kan jeg sé det –

Jeg skulle have været spilleder!

Spilledernes Greatest hit

The gamemaster to end all gamemasters

Jeg ville have siddet der bag skærmen

være hjemme i reglerne med terningerne klar

som i en kælder derhjemme

eller som den perfekte con-arrangør –

Jeg ville sidde over for spillerne

adskilt af regelbøger og GM-skærm

og jeg ville sidde rank og rolig som en rutineret rotte –

Og jeg ville hygge om spillerne –

Jeg ville fortælle dem opmuntrende nyt via NPCerne

(jeg ville have en NPCer gående om dem

og måske endda låne-terninger)

Jeg ville give dem råd og tips

om hvilken vej de skulle gå efter hvad

og hvor de kunne finde større skatte

og hvor de kunne finde skatte med XP –

Jeg ville anbefale deres eventyrere en god kro en god købmand en god læremester

Jeg ville stille forslag til skill-valg

og mindes old school dungeons fra ’84 eller datidens conner med ældre spillere

og dem fra provinsen ville jeg anvise passende scenarier

Jeg ville hjælpe dem allesammen med deres problemer

Jeg ville have prøvet det samme

fra killer GMs til leveldrain, fra TPK til taberterninger

og jeg ville være medfølende

og jeg ville prøve på ikke at vide bedre

Og jeg ville være en ren djævel på connerne

Jeg ville vide exactly hvor og hvornår

jeg kan tage to scenarier på en gang

og hvornår en mere værdig spilledning var påkrævet

(for sund fornuft skifter lov fra blok til blok)

Jeg ville kalkulere reservekøen undervejs

som i et spil Munchkin

Jeg ville lægge min taktik

som en Diplomacy-veteran i Viking-Con-turneringen

før hver eneste turn

Jeg ville kende alle reglerne og udvidelserne

Jeg ville behandle terningerne som min egen hånd

Jeg ville nådesløst gennemskue andre spillederes fortvivlede manøvrer

og til enhver tid kende deres position i scenariet

og jeg ville ikke tøve med kritisere deres spilledning

Jeg ville højt og underholdende kommentere den

mens jeg selv causerende spilledte nonchalant perfekt

med en terning i hånden

hele scenariet i gennem

i al slags rollespil

på alle tidspunkter af døgnet

med alle mulige slags mennesker af alle aldre køn og slags

rige spillere

fattige spillere

glade spillere

gale spillere

drukne spillere

druknende spillere

døende spillere

fødende spillere –

Og jeg ville smile til dem alle sammen

og indrømme at det for svært

at det var strenge regler

men at det jo nok alligevel gik

så længe man ikke mistede humøret –

Og en gang i mellem

Måske en gang om måneden

ville jeg være gloomy og nedstirrende

og sort og skumlende og misantropisk og killer GM og mistænksom

og se ud som om jeg ventede, at alle ville snyde med terningerne

eller i det mindste smugkiggede i scenariet –

Den dag ville jeg råbe og skrige sjofelheder og skældsord mod alle connens andre deltagere

og den dag ville jeg kun le indvendigt –

Og morgenen efter ville jeg på ny

og mindst en måned frem

være den samme go’ gamle almindeligt afholdte spilleder

“GM-Turèll”

som de ville kalde mig –

Åh, jeg kan næsten ikke vente!

Når jeg bliver stor vil jeg være spilleder!

På min næste con vil jeg måske blive spilleder – endelig

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

21 kommentarer til “Jeg skulle have været spilleder

Skriv, skriv, skriv

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.