[Brætspil] Zombie-apokalypsen er over os

Zombier er tidens sort, og det resulterer i ikke kun film, tv-serier og tegneserier om zombier, men også i værker, som beskæftiger sig med zombierne og deres rolle i førnævnte medier. Således antologien Better Off Dead: The Evolution of the Zombie as Post-Human, som rummer en række interessante artikler om zombier og dødninge, f.eks. deres brug i radiospil første halvdel af 1900-tallet.

Udover at zombie-“tekster” bliver nærlæst og studeret for deres betydning i kontemporær popkultur, så er der åbenlyse anvendelser af zombier i forskellige historier til forskellige ting. Hvor zombier er tegn, der bruges til forskellige grader af samfundskritik, som folks reaktion på 11. september med rage zombierne i 28 dage/uger senere til kritik af forbrugersamfundet i Dawn of the Dead til udforskningen af samfundet, som det bryder sammen i The Walking Dead, og over til gyserkomedier og lowbudget væmmelsesgys, hvor det veksler noget med, hvor dyb en betydning, der er at hente udover billig underholdning og letkøbte pointer om, at opfører man sig ikke pænt, bliver man ædt.

Værker som Better Off Dead er interessante at læse, fordi de får set en større sammenhæng i zombie-narrativet blandt andet i relation til cyborger, til vampyrer (særligt Richard Mathesons I Am Legend) og skiftende fjendebilleder fra voodoo zombier i 30’erne med sine mange race-elementer (hvor at blive en “white zombie” er det uhyggelige, ligesom hvidt slaveri er en mærkelig betegnelse, da det signalerer, at det er værre med hvide mennesker i slaveri end sorte mennesker). Det kuriøse ved Bette Off Dead – og tilsvarende akademika – er den implicitte afgrænsning af kildematerialet. Det er lødig popkultur og der er underlødig popkultur. Man kan således forske i zombiefilm, zombiebøger og zombieradiospil, men zombierollespil, zombiebrætspil og zombiecomputerspil ikke er acceptable. Det resulterer i bizarre situationer, hvor f.eks. titlen Resident Evil kun bruges om filmen, og man allerhøjest kan nævne, at der er et computerspil bag film-serien (og at det er blevet til en god bid computerspil suppleret med tegneserier). Den selektive tilgang slører bredden af zombie-fænomenets optræden i popkulturen og giver derved et helt naturligt mangelfyldt billede.

Og så er der zombierne i brætspil.

• Zombies!!! (2001, 2nd ed 2006. Mere end 10 expansions er udgivet og seneste i 2012)
• Mall of Horror (2005 – relanceres som City of Horror i 2012)
• Last Night on Earth (2007 – ny stand alone Timber Peak i 2012)
• Zombie Fluxx (2007)
• Zombie Town (2007 – expansion nr. to kom i 2010)
• Humans!!! (2008 – expansion kom i 2010)
• Zombie Dice (2010 – expansion udkom i 2012)
• Zombie Survival Game (2010)
• All Things Zombie (2010)
• Munchkin Zombies (2011 – expansion nr. tre udkom i 2012)
• Eaten by Zombies (2011 – samt variant udkom i 2012)
• The Walking Dead (over tegneserien) (2011)
• The Walking Dead (over tv-serien) (2011)
• Zombiecide (2012)

De er ikke de eneste spil med zombier, langt fra for der er mange små amatørudgivelser med zombier, men de er spil, hvor zombier har hovedrollen frem for at være en blandt mange slags forskellige udøde eller filmiske monstre – og flere spil er på vej.

Listen er således rimelig lang, og selvom spillene ikke har samme kommercielle gennemslagskraft som computerspil (ren antagelse, jeg har ikke nogen data), så er de en del af ungdomskulturen, og det spiller igen ind på computerspil, tegneserier og så videre, for man støder ind i disse spil her og der.

Heldigvis er der andre forskere, gerne folk specialiseret i film og medier, som tager computerspil med under deres forskervinger, og tilsvarende er der spilforskere, der kaster sig gladeligt over spil. Nogle gange har de fine diskussioner af spilleres muligheder og oplevelser i spil, og de diskuterer forholdene mellem ludologi og narratologi – hvor meget er “spil” og hvor meget er “fortælling”, og hvordan spiller de sammen? Det trækker tråde over til computerspillenes forgænger, rollespil, således er der et essay eller to i f.eks. Dungeons & Dragons and Philosophy: Raiding the Temple of Wisdom (det værk vender jeg tilbage i senere indlæg). Med undtagelse af en lille gruppe hardcore (mestendel nordiske) rollespilsforskere, som kan trække tråde fra deres viden om rollespil til computerspil i teoridiskussioner, så er diskussionerne ofte overfladiske da D&D, som i førnævnte filosofibog, fungere som synonymt med rollespil, og derfor giver et langt mindre indtryk af, hvad rollespil er og kan (det svarer lidt til at sammenligne film og teater, men udelukkende bruge westerns som eksempler på, hvorledes film er opbygget).

Hvor alt dette kommer til kort er i forbindelse med brætspil. Taget det sidste tiårs enorme fremvækst i brætspil og spildesign, så begynder man at savne en bredere diskussion af, hvad spil er og kan, en diskussion som rækker udover skak og matador, og som f.eks. arbejder med brætspil som tekster på samme måde som film, tegneserier, bøger og computerspil bliver det. Måske findes det allerede – og i så fald må titler og links gerne smides i kommentarfeltet.

Så basalt set vil jeg gerne kritisere, at studier i populærkultur springer kildegrupper over, og at ludologisk forskning som oftest nøjes med computerspil og et afgrænset felt af rollespil ignorerende et bredt spektrum af analoge spil.

At læse zombiespil

Før nævnte jeg en lang liste af brætspil med zombier, og det kunne være interessant at lave en analytisk øvelse på dem. Hvordan læser man et brætspil?

• Hvad sker der i disse spil med zombierne?
• Overlevelse, intriger, bekrige zombier, jagte hjerner.

De fleste brætspil har spillerne i rollen som mennesker, der kæmper for overlevelse, men ofte en overlevelse, hvor der er etiske udfordringer omkring, hvordan man overlever:

I Zombies!!! er den ene måde at vinde spillet på at finde helipadden og flygte med helikopteren. Man lader de andre i stikken. Det tema ses i flere andre zombie-spil. I f.eks. All Things Zombie er zombierne placeret i baggrunden, styret af spillet, og her er en af de væsentlige trusler faktisk ikke zombierne, men andre overlevende, som hellere skyder en gang for meget, end de vil risikere at andre de møder, er zombier. I Mall of Horror tages det til en ekstrem, hvor man sjældent dræber zombier, men flygter rundt i mall’en, indtil man bliver undsat, men man kun undsættes, når der er 4 overlevende eller færre tilbage (og hver spiller begynder med 3-4 eller overlevende, der er således ofte 12-15 overlevende i spil), og man er nødt til at forråde folk for at overleve.

Ved andre zombie-spil er zombierne ikke så meget en trussel, som de repræsenterer en verden, der er gået under, og de har rollen som en slags manifesteret ruin. De overlevende i disse spil kæmper om ressourcer, så de kan holde sig i live. Dette er en drivkraft i All Things Zombie (i mindre omfang i Zombies!!!, da flugten er vigtigere) og et vigtigt element i begge versioner af The Walking Dead-spillet, hvor ressourcer er nødvendige for at kunne gennemføre en exodus til det sikre zombie-fri land.

Last Night on Earth dækker over flere mindre scenarier, men opsummeret dukker en generel tematik op: Ressourcer er vigtige for overlevelse i zombiernes verden, og flugten er en omdrejningspunktet. Zombiernes verden er en tabt verden, man kan kæmpe for overlevelse, men ørkenvandringen til “Haven”, det sikre sted, er eneste vej ud (og det genfindes også flere steder i zombiefilm, f.eks. den nye udgave af Dawn of the Dead, men også i tredje genindspilning af Mathesons bog, I Am Legend, samt Resident Evil 3 (og her har filmene paralleller til post-apokalytiske science fictions som Water World og Mad Max 3: Beyond the Thunderdome, hvor flugten fra den apokalyptiske verden er central).

På sidelinjen er Humans!!! og Zombie Dice, hvor målet er at fange og æde mennesker/hjerner. Humoristiske og parodiske tilgange til zombie-genren er ganske almindeligt, og sammen med Munchkin Zombies og andre af zombie-spillene er dette aspekt af zombie-historierne også at finde blandt brætspillene, omend film og computerspil med zombier i hovedrollen er langt mindre almindeligt.

Set ovenfra simulerer brætspillene bestemte typer af zombie-historier eller deler tema med disse. Men hvordan fungerer det i (bræt)spilsmediet? I computerspil er der f.eks. videosekvenser mellem actionscenerne (f.eks. i diverse versioner af Resident Evil), som fortæller historien mellem spildelene. Den slags indskudte sekvenser er ikke i brætspil, hvor evt. historie alene formidles bag på æsken eller i regelbogens indledning (særligt Zombies!!! har lange introduktioner i fiktionsform), men taget i betragtning af, hvorledes brætspil formidles, er der mange, som aldrig får læst disse introduktioner, da formidling af brætspil gerne sker gennem sidemandsoplæring.

I stedet bliver det interessant at se på, hvorledes samspillet er mellem det, spillerne gør omkring spillet, og den historie, som spillerne sammenstykker, og så den oplevelse det er at spille brætspillet. En række af problemstillingerne her kendes allerede fra f.eks. rollespil, hvor spillerne balancerer mellem at agere inden for spillets rammer og så agere, som deres karakterers personlighed fordrer, hvilket typisk tager form suboptimale spilmæssige valg eller idiosynkratiske valg, hvor et mærkeligt træk foretages, fordi det legitimeres gennem karaktertræk tilskrevet brikken. Noget af det samme kan opleves i brætspil.

I forlængelse af dette og ovenstående diskussion af temaer og fortællinger i zombie-brætspillene, bliver det også interessant at kigge på, om zombie-brætspillene bærer nogen former for kommentarer og samfundskritik med sig, som f.eks. Romeros eller Danny Boyles zombiefilm?

Så hvordan læser vi brætspil, og hvad kan der læses ud af zombie-brætspillene? Kom glad med kommentarer.