en blog om rollespil og historie

Denne dag skjuler lågen en sang:

Hvem sidder der bag skærmen med terninger i sin hånd,

med læderlap for øjet og en latex vånd,

det er såmænd GameMaster, der blandt sine sure byrder

med jamren til rollespillere må forvandle nørder.

—

Og vågner du en morgen i allerførste gry

og hører terningerne trille påny, påny, påny,

det er såmænd DungeonMaster med sine gamle bøger,

som slår vilde gnister med morgenvåde terninger

—

Og ager du til live i skoven bagerst i bussen med fede skrål,

og møder du en olding med hjelm af kål, –

det er såmænd Spilarrangøren med lagenkappe,

der næppe ved at finde mod frosten mer et læ end sjappe.

—

Og vender du til connen med jyder og med blæst,

mens aftenstjernen skælver af kulde i sydvest,

og klinger terningslaget på bordet ganske nær, –

det er såmænd GameMaster, som endnu sidder der.

—

Så jævned han for nørder den vanskelige vej,

men da det led mod julen, da sagde forfatteren nej;

det var såmænd DungeonMaster, han tabte terningerne brat,

de bar ham over heden en kold decembernat.

—

Der står ved dungeonen et gammelt frønnet bræt;

det hælder slemt til siden, og GW malingen er slet.

Det er såmænd Storytellers. Hans liv var fuldt af eventyr,

men på hans grav – i døden, man gav ham aldrig en d20.

(hmm, ikke så vellykket som ‘Jeg skulle have været spilleder‘)