[18. dec.][Spelljammer] Wild Space

Lågen åbnes og bag den suser et fortryllet rumskib forbi. Dets sejl blafrer i den usynlige solvind, og kaptajnen ved roret fører skibet sikkert gennem et asteroidefelt. Om bord på rumskibet er en spilrapport.

Fra DragonLance til Spelljammer

Vi er skiftet i vores kampagne fra at spille DragonLance efter at tredje scenarie blev spillet til ende, og nu efter en kortvarig pause med D&D Next og N1 Against the Cult of the Reptile God er vi nu gået over til Spelljammer. Vi spiller det første Spelljammer-scenarie, Wild Space, og vi er skiftet fra AD&D 1st ed DragonLance og til AD&D 2nd ed uden nogen udvidelser eller anden vildskab.

AD&D 2nd

I forhold til AD&D 1st ed er reglerne mere strømlignede, men stadig ikke den grad af strømlignethed, som D&D 3rd ed indførte. Til gengæld så øgedes mængden af valg under karakterskabelsen, der kunne træffes i D&D 3rd, med fordelingen af skill points, valg af feats og så videre. På sin vis går det stærkere med at lave karakterer til AD&D 2nd, og tempoet gik først rigtig ned ved valget af Non-Weapon Profiencies og ellers ved valg af udstyr og ved noteringen af bonusser og andre detaljer ved evnetallene, men der er også seks forskellige tabeller, og de følger ikke et simpelt regulært system.

D&D Next er her klart inde på noget af det rigtige med strømlignede evnetalstabeller, og pakkeløsninger hvad angår færdigheder og særlige færdigheder.

Med karaktererne klar – og der kom nogle sjove dual- og multi-class karakterer af den art, som kun findes, når man laver sine karakterer med en stor pose XP i stedet for at spille dem frem, og med de magiske skatte fordelt (som jeg havde rullet frem på tabellerne mere eller mindre tilfældigt; altid en hyggelig ting at gøre) – gik vi i gang med at spille.

DragonLance

Efter begivenhederne i DL3 opsummerede jeg DL4 Dragons of Desolation (og den får et separat blogindlæg), og derefter opsummerede jeg kort indledningen til DL6 Dragons of Ice (fordi DL5 er et supplement, ikke et scenarie; flere blogindlæg på vej her), da vores historie går direkte fra DragonLance til Spelljammer.

Vore helte har ført flygtningene gennem Thorbaddins syv riger efter de i DL3 fandt porten dertil. Efter at være kommet sikkert igennem, drager heltene med ned til en gammel havneby for at skaffe transport over havet for flygtningene, men men men det viser sig, at havnebyen ligger langt inde i landet, fordi kysterne har ændret sig under kataklysmen.

Som sagt mere om DL6 senere, så her vil jeg kort nævne, at vi begyndte spillet efter forhistorien, og den begyndte således:

Spelljammer

Ud fra himlen styrter et kæmpe anker og knuser en stand på markedspladsen. Et reb, som strækker sig op i himlen så langt øjet rækker, er forbundet til ankeret.

Efter nogen forvirring blandt de lokale og en stadigt voksende nysgerrighed blandt heltene, som ser en belejlig flugtrute fra Dragefolket, som har invaderet byen, og de gør deres bedste for at studere det fortryllede reb, men først da en slags udkigspost kommer glidende ned af rebet, lærer de noget om den. Om bord er nogle sømænd anført af en piratlignende kaptajn, og han fortæller, at Hærgeren er på vej. Den er et frygteligt monster, som kommer for at rasere deres land, og den ligger lande øde og knuser hære, og han, kaptajn Jon Tobart, har brug for raske helte til at standse den. Han har et flyvende skib, som kan føre dem af sted på deres færd.

Op i himlen

Vore helte ridder med ‘udkigsposten’ hele vejen op i himlen op gennem skyerne, og her hænger et sejlskab midt i luften. Jon Tobart byder heltene om bord, og da de er kommet med om bord, viser han dem rundt på skibet. Han viser sovepladser, kabys og des lige, mens vagtplanen forklares, da alle om bord forventes at bidrage til skibets drift. En mistanke om at være blevet shanghajet vokser frem. Efter rundvisningen fører Jon Tobart karakterne op på dækket.

Og ud i rummet

Himlen er blevet mørk, stjernerne står skarpere end normalt, og de lave temperaturer så højt over jordoverfladen er forsvundet, erstattet af en lun forårsvarme. På himlen ses et smukt lysende himmellegeme med blåt, grønt og brunt spættet med hvide totter. Det er Krynn, og for øjnene af heltene bliver den stadigt mindre.

Jon Tobart fortæller, at de er på vej ud i rummet, stadig for at standse Hærgeren, men ikke fordi den hærger lande, men fordi den hærger hele verdener. Han selv kommer fra Brals klippe ved verdenen Toril [Forgotten Realms], hvor folk er noget mere avancerede og civiliserede end post-apokalyptiske Krynn, hvor alting er lidt tilbagestående. Herfra regnede kaptajn Tobart med at det ville være lettere at rekruttere helte, da folk fra f.eks. Toril ville være mindre tilbøjelige til at rejse ud for at redde Krynn end dens egen befolkning.

Alt i alt

Jeg er glad for at være kommet i gang med Spelljammer. Det er sjovt, og Wild Space er et fint introduktionsscenarie. Det antager, at man ikke kender til Spelljammer, men at man har karakterer, der ligesom spillerne, for første gang introduceres for settingen.

AD&D 2nd ed er rigtig nostalgisk at sidde med. Jeg har ikke brugt systemet i 12 år, og selvom AD&D 1st er et system, jeg spillede før 2nd, så er 2nd det system, jeg har brugt mest udover D&D 3,x.

Scenariemæssigt er vi rykker op i 90’erne. Det er ikke længere den gamle skole, vi spiller i, men den yngre gamle skole, som tidsmæssigt ligger samtidig med dansk Old School. Der er meget mere læsemateriale i scenariet, meget mere at forberede, og meget af det er begivenheder og NPCeres opførsel og forhistorie. Før i tiden lå historie og begivenheder flettet ind i beskrivelsen af et hulesystem, nu er det selvstændige afsnit, og afsnit, som ikke længere er en del af et hulessystem. Det er ikke scripted i samme stramme grad, som f.eks. DL2 Dragons of Flame, men det scenarie var et grelt eksempel, og det er ikke låst fast af ‘Den store historie’, som de senere Planescape scenarier (f.eks. The Modron March og Dead Gods, som er rigtig stygge på dette område).

Jeg glæder mig til at spille videre med den ny sammensætning af gruppen (da 2½ spiller er emigreret til de vestlige kartoffelmarker), med AD&D 2nd og med Spelljammer. Det er sjovt.

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

2 kommentarer til “[18. dec.][Spelljammer] Wild Space

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: