Jeg kunne i foråret annoncere, at jeg havde fået æren af at være overdommer på Fastavals brætspilskonkurrence. Jeg kan nu annoncere resten af panelet af dommere, som har indvilliget i at bidrage til bedømmelsen af scenarier til konkurrencen. Jeg er glad for, at de vil bidrage, og jeg ser frem til at spille brætspillene til Fastaval, læse regelhefte og sammen med de andre dommere udpege 2014s bedste bidrag.
Dommerne er
- Bo Jørgensen (redaktør ved papskubber.dk)
- Rikkelara Nielsen (freelance brætspiller)
- Peter Brichs (skribent ved papskubber.dk)
- Jeanette Pinderup (medansvarlig for Fastavals brætspilscafe)
- og undertegnede.
Efter seneste tur til Spieltage i Essen har jeg haft lejlighed til at kigge rundt i det vidtstrakte netværk af brætspillere, og jeg har udvalgt mine fire meddommere på baggrund af deres erfaringer og interesser i brætspil, Fastavalkundskab og erfaringer med jurypraksis i Fastavals brætspilskonkurrence.
Alle har vi haft mindst en tur til Essen, mindst en tur til Fastaval, og vi har alle spillet mange forskellige spil bla. via Bastardcafe, Viking-Con, Fastaval, Spiel, papskubber.dk og Bastardcafe. Jeg glæder mig til sammen med resten af staben at kaste os over de mange spændende bud, som deltager på den kommende Fastaval: Deltagerne i brætspilskonkurrencen 2014 kan ses her.
PS. bloggen kan nu følges via facebook: Følg siden og få updates, når der er nye indlæg.
Bastard Café – så vigtig, at du nævner den to gange! *mobbe mobbe*
LikeLike
Nej, nej, der er to bastardcafeer. Den i Bos stue, og den i Huset, så den skal nævnes to gange.
LikeLike