[8. dec.] Hvordan fejrede man juleaften i gamle dage?

Det er anden advent, og emnet er derfor igen julen og juleskikke i gamle dage. Der var en tid, inden der var juletræer, og hvor julegaver blev kastet ind af døren, og der var en tid, hvor juleaften blev fejret noget anderledes end nu om stunder:

Anders Uhrskov: Højtid. Kbh 1924

Tømrermester H.P. Hansen, Lille Kregome har sendt mig følgende Skildring, som han har fra sin Moder, der er født i Kregome 1833.

Juleaften fik Kreaturerne først et rigeligt Foder, saa slog Husbonden Kors for hver af dem og sagde: I Jesu Navn. Hvor der er Lænkehund, blev den sluppet løs og taget med ind i Stuen. Saa vaskede man sig, tog Søndagstøjet paa og sig satte sig højtidelig ind i Stuen og ventede, til Maden kom paa Bordet. Naar saa Juleaftensnadveren, som bestod af Risengrød, Flæskesteg og Æbleskiver, var rettet an, blev der bedt Bordbøn, hvad der kun blev paa Højtidsaftnerne. Bønnen lød saaledes:

I Jesu Navn gaar vi til Bords

At spise, drikke på dit Ord.

Dig Gud til Ære, os til Gavn

Saa faar vi Mad i Jesu Navn

Saa begyndte man at spise; det gjaldt om, hvem der kunde holde længst ud, thi den, der lagde Skeen først, skulde dø Først. Det gjaldt ogsaa om at passe paa Lysene, at de ikke brændte ud eller slukkedes i Utide, thi da skulde en dø inden næste Jul.

Naar de saa var færdig med at spise, blev der læst fra Bordet, det lød saaledes:

I Jesu Navn saa har vi ædt,

af Øl og Mad saa er vi mæt;

Dig til Ære, os til Gavn

Saa fik vi Mad i Jesu Navn.

Naar Maden var taget af Bordet, og man havde beværtet Hunden og Katten, kom Salmebøgerne frem, og man sang Julesalmer. Derefter spillede man Kort om Æbleskiver, Pærer, Æbler eller Nødder, som man havde gemt fra Efteraaret.

(p.21-22)

Så spis løs af risengrøden, men læg ikke skeen først, hvis du ikke vil være den første, der dør, og pas godt på at lysene ikke går ud, for så holder staklen ikke til næste jul. Det var barskt i gamle dage.