Julen nærmer sig. Låge efter låge står åben på kalenderen, og det vågne øje leder efter lågen til 16. december. Snart falder blikket på tårnet over borgporten, og her er lågen! Det er mandag, og mandag er middelaldermandag, og vi finder bag lågen endnu en anekdote fra gamle dage.
Middelalderen er forstået som perioden mellem den fortid, vi gerne vil spejle os i (antikken), og vores egen tid, og derefter har mellemperioden fået tilskrevet en masse betydninger, men den ligger bare imellem. Såre enkelt.
Det skal i dag ikke handle om periodedefinitioner og periodeinddelinger, men om oldtidens spor i middelalderen. De ægyptiske pyramider, der i dag trækker turister og konspirationsteoretikere til sig, vakte også undren i de foregående århundreder, og for 1500 år siden sådan cirka, da Gregor af Tours skrev Frankerkrøniken, var pyramiderne allerede ældgamle.
I.10
Om denne Overgang gennem Havet er der jo mange, der har fortalt mangt og meget, og derfor tykkes det mig rimeligt at indskyde noget her i denne Fremstilling, om hvordan Stedet ser ud, og hvordan Overgangen gik for sig. Som I så godt véd, løber Nilen gennem Ægypten, og når den svulmer op, oversvømmer den Landet, hvorfor Ægypterne også kaldes Nilboerne. Mange, der har gennemforsket disse Egne, siger, at dens Bredder nu dækkes af Klostre. Ved Nilens Bred ligger Babylon – ikke det Babylon, jeg ovenfor har talt om – og her byggede Josef sine vidunderlige Lader af Kvadersten og Mørtel; de er meget rummelige nede ved Grunden men snevrere opad, så at Hveden kunne kastes ind ad et lille Hul deroppe. Disse Lader kan man se den Dag idag.
(J.P. Jacobsen: Gregor af Tours Frankerkrønike. Kbh 1911)
Og hvis du nogensinde har undret dig over, hvorfor man får kornkamre i alle sine byer, når man bygger underet Pyramiderne i Civilization, så har du svaret nu.
Stemmen fra ådalen - en blog om rollespil og historie 