I en verden uden heste …

I en verden uden heste …

… vil kvæg sandsynligvis fortsat være trækdyret for plove og kærrer. Der vil ikke udvikles plove trukket af heste, og der vil ikke være landbrug, som omlægger deres afgrøder til at kunne fodre hestene, som trækker plovene, og der vil ikke være bryggerheste, som trækker tunge vogne lastet med øl. Der vil ikke være kuske, der farer af sted langs landevejene med passagerer og post, hvorved fyrstehuset Thurn & Taxis ikke opnår sit monopol på post og bliver navngivende for en moderne transportform. Landevejskroer vil ikke længere ligge med en dags hesteridt mellem sig.

… vil de nomadiske folkeslag, der beboede den Centralasiatiske slette, have haft en anden karakter, da serier af rytterfolk ikke vil erstatte hinanden og komme ridende ind i Kina, Mellemøsten og Europa for at plyndre og hærge. Der vil ikke være et kimmirisk folkefærd, et skytisk folkefærd, et alansk, hunnisk, sarmatisk, avarisk, ungarnsk eller mongolidt folkefærd til at være med til at forme Kinas, Mellemøstens eller Europas historier, og måske ville Den kinesiske mur aldrig have taget form? Attila og Genghis khan til okse havde givet os et helt andet billede, og kentaurerne ville ikke have en rolle i Harry Potter.

800px-Etruscan_chariot_wheel… ville der ikke have været stridsvogne i brug for 5000 år siden, og stridsvognen ville ikke have været et centralt element i krigsførslen mellem bystaterne i Mellemøsten gennem årtusinder, og der ville ikke have ræs mellem stridsvognene i oldtidens Rom og Byzans – og ingen Ben Hur.

… vil der ikke være en Skyggefaxe til Gandalf, en Sleipner til Odin, en helhest eller nightmare, blodet fra en hoppe at bades i, en solvogn trukket af en hest eller noget med at ride til dødsriget … medmindre en okse fik rollen.

… ville der ikke være noget kavaleri, ingen rytterordner og ingen riddere. Der ville mangle den eliteenhed af tungt pansrede krigere, som ville brage ind i rækkerne af bønder og svagt pansrede soldater, og grundlaget for ridderklassen og adelens rolle ville få en helt anden karakter, når der ikke var en hest at købe, at pleje og bruge tid på at træne kamp på, og ridderturneringerne ville mangler et klassisk element – og ingen Ivanhoe.

… er der ingen hestetrukne krigsvogne med bueskytter til at blive trukket rundt på slagmarken, og hussitternes oprør havde taget en anden form.

… vil hesten ikke blive reintroduceret til Nordamerika, og den præriekultur, som voksede frem blandt de nordamerikanske indianere ville aldrig tage den form, som den fik, men der ville heller aldrig komme et kavaleri gallopperende ind på scenen i sidste øjeblik. Western-filmene ville tage en helt anden karakter, og Pony-ekspressen ville ikke være til.

… ville der ikke være et beredent politi til at patruljere i gaderne og sprede demonstranter.

Live-rollespil med deres fravær af heste de vildeste alternate history-scenarier, men det er en godt skjult feature.

Offentliggjort af Morten Greis

Historiker, etnolog, brygger, fægter, rollespiller, science fiction entusiast History and Ethnology, brewer and fencer, roleplayer and science fiction enthusiast

3 kommentarer til “I en verden uden heste …

  1. Det er en fascinerende tråd, og det er en interessant og egentlig ret fantasiløs måde at arbejde med problemet på. På den ene side kan jeg godt forstå, at man gerne vil simulere i overbevisende grad Warhammer-universet, men i så fald er det ikke kun heste men alle former for træk- og ridedyr, som mangler i krigslive, om end hestene nok er den mest åbenlyse gruppe, der mangler.

    Omvendt så har krigslive netop tilpasset sig fraværet af heste. Der er ingen strategier eller taktikker, der tager højde for hestenes (potentielle) tilstedeværelse, men i stedet foregår slagene helt på betingelse af rytterløse samfunds krigsførsel.

    Netop fordi heste er fraværende kunne man bygge det ind i generiske fantasy live-scenarier, enten var at antage at deres eksistens er midlertidigt fraværende (“alle heste i omegnen er døde af hestepest”) eller man kunne arbejde med verdensbygningen og netop kigge på en hesteløs verden – og ved ikke at gøre noget af dette, bliver en del fantasy live til et ret konservativt projekt.

    Like

Skriv, skriv, skriv

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

%d bloggers like this: