Obskure referencer i D&D 5th Dungeon Master’s Guide

Jeg har mit eksemplar af Dungeon Master’s Guide 5th edition til Dungeons & Dragons i et par dage nu, og det er interessant læsning. Foreløbigt har jeg mest af alt skimmet bogen for at se, hvad den rummer, og der er brugbare ting for D&D-entusiaster. Det er en fin bog.

En af de ting, jeg finder finurligt ved den nye version af D&D er dens referencer til D&D’s nu fyrre års historie. De mange forskellige verdener, kendte steder og personer nævnes jævnligt givende en fornemmelse af, at D&D ikke er et fantasy rollespil med en bestemt setting, men et fantasy rollespil med et væld af forskellige verdener og stilarter. Nogle referencer er imidlertid ret så obskure. Tidligere har jeg peget på et par påskeæg i Player’s Handbook og Monster Manual, og selvom jeg ikke har fundet noget tilsvarende … endnu, så er der for eksempel følgende obskure referencer i afsnittet Crossing the Streams (i kapitlet om forskellige typer af universer og genrer til D&D), og det er ikke referencen til modulet Expedition to the Barrier Peaks (udg. 1980, opr. 1976), som jeg har i tankerne, men den sjove reference til Ed Greenwood, der får besøg af kendte troldmænd fra Greyhawk, Forgotten Realms og DragonLance. Det var en artikelserie i 90’erne i Dragon Magazine, hvor Ed Greenwood berettede om, hvorledes Elminster kom på visit (nærmest i Gandalf den Grå stil) og bød sig selv indenfor, og arrangerede te-selskab med Mordenkainen. Siden udviklede det sig til også at inkludere Raistlins lærling Dalamar, og de tre troldmænd udvekslede erfaringer med magi, mens Greenwood skjulte sig i en rustning og overhørte selskabets snak, og hvad han overhørte kom i slutningen af artiklen som nye spells og magic items.

De mange referencer i D&D 5th står som en sjov kontrast til AD&D 2nd (1989-2000), hvor referencerne i stedet var til historie, klassiske eventyrromaner og des lige (f.eks. referencer til korstorgene, Richard Løvehjerte, Robin Hood og des lige). Hvor D&D 5th referer til sin egen historie for at vise sin mangfoldighed, henviste AD&D 2nd til historien for at give en historisk referenceramme.