4. advent: Julen før vi fik juletræ

Sådan blev julen fejret hos en husmandsfamilie i sidste del af 1800-tallet.

Vi havde ikke Juletræ i mit Hjem i Løjt Sogn, da jeg var Barn. 1876 var Juletræ endnu ikke almindeligt kendt. Der blev dengang talt om, at de paa Løjtgaard havde Juletræ. Vi nøjedes med at sætte en Tallerken paa Bordet, og heri blev saa Julegaverne lagt, det var Æbler, Nødder og Pebernødder. Vi lagde et Kneppe Hø og satte en Spand Vand ud ved Huset til Jesu Æsel, for at det skulde blive staaende roligt udenfor, mens Jesus var indenfor med Gaver til Børnene. Heller ikke de Fattige blev glemt til Jul. Der blev paa hver Gaard bagt nogle smaa Brød til dem, de blev kaldt “Julstuten”. I Juletiden blev, der ikke spist ret meget Rugbrød, men næsten kun Sigtebrød af Hvede. Juleaften og Juledag spiste man Grønlangkaal med røget Grisehoved til, om Juleaftenen ogsaa Risengrød med sødt Øl til. Kreaturer og Heste fik Juleaften hver sit Havreneg. (74aarig Husmand 1936 til L.)

Fra Dansk Folkemindesamling VI. Meddelelser og Optegnelser ved Hans Ellekilde. KBH 1938, side 136.

Der er mange interessante ting at bemærke i denne beretning. Alt fra hvilket brød, der blev spist, til serveringen af grønlangkål som julemad, hvilket man stadig kan opleve i Jylland (og Fyn?), og til hvorledes juletræet kun er ved at blive udbredt, og hvordan gaver (i form af lækre spiser – æbler, nødder og pebernødder) blev lagt på en tallerken, og hvordan man med tilknytning til tyske juleskikke gør klar til besøg af Jesus, der kommer med gaver. Her er ingen julemand. Beretningen er fra før krigsårene, men dens ramme er sidste halvdel af 1800-tallet, 1876 nærmere betegnet. Til sammenligning udkom Peters jul i 1866, og man kan næsten følge juletræets udbredelse fra de velhavende borgere i byerne til almuen på landet.