en blog om rollespil og historie

For nogen tid siden dukkede endnu en spildesigner op af fortidens tåger og løftede sløret for den tidligste tid omkring Dungeons & Dragons, og den litterære indflydelse, der ligger bag rollespillet. Det var Lawrence Schick på sin blog The Black Gate, og det blev omtalt her.

Det er interessant, fordi det giver et indblik i hvilke værker, der var med til at inspirere til tilblivelsen af D&D og dets universer, og i særdeleshed den setting, der kendes som Known World eller Mystara, og som optræder i “basis” D&D, dvs. det D&D, der blev udgivet i Den røde æske, Den blå æske og så videre, indtil det blev samlet i Rules Cyclopedia. Hvor mange af refleks nævner Ringenes herre, som kilden til D&D, er det egentlige billede langt mere komplekst, f.eks. er magi-systemet stærk inspireret af Jack Vances bøger (deraf at D&Ds magi-system typisk kaldes Vancian Magic), og flere spells og magiske skatte er hentet åbenlyst derfra.

Længe har Gary Gygax’ inspiration været kendt via appendiks N i Advanced Dungeons & Dragons 1st edition Dungeon Masters Guide (og som har været en opdateret version i D&D 5th edition), men også f.eks. gyserforfatteren H.P. Lovecraft er en tilbagevendende indflydelse på D&D fantasy-settingen (og i Dragon Magazine #12 fra feb 1978 introducerer Rob Kuntz de klassiske Cthulhu Mythos guder til D&D-settingen). I  et interview med Lawrence Schick på James Mishlers blog afsløres mere om tilblivelsen af Known World, og hvad der havde indflydelse på settingen:

One of the mountainous areas featured a “Valley of the Thunder Lizards” inspired by Burroughs’ Pellucidar that was ruled by the Mahars. To the best of my recollection this was in the mountains to the east of Darokin, at the headwaters of the Qeda River.

Pellucidar var en hul jord med dinosaurer og bronzealder-kulturer, som eksisterer i samme univers som Rice Burroughs Tarzan-historier, og her er en anden gren af inspiration til D&D, nemlig pulp adventure historierne (som gør, at der nogle steder i D&D også er King Kong-referencer , blandt andet X1 Isle of Dread og WG6 Isle of the Ape).

Noget af det kuriøse i interviewet er dette forhold til fantasy racer:

A note about the races in OKW: they’re much less hard-edged and distinct than in Middle-earth or World of Greyhawk. It’s better to think of them as tribes or ethnicities. All the breeds of humanoid mortals in OKW are inter-fertile, so wherever they’re adjacent there’s a fair amount of intermixing. If you self-identify as an elf, you’re an elf.

En af de til stadighed uafklarede ting i fantasy-rollespil er netop biologien omkring fantasy-racer. Tilstedeværelsen af elvere, dværge og des lige har sine rødder i antikkens og middelalderens forestillinger om verdens indretning, og her finder man talrige eksempler på overnaturlige og fantastiske racer, og der er talrige historier, om guder der har sex med mennesker, og om mennesker, der tager en elver, mare eller havfolk til ægtefælle, og hvordan de får en masse børn. I tidsaldre, hvor man ikke behøver bekymre sig om, hvad genetikken ville sige til emnet – for det fandtes ikke – og i en historisk periode, hvor mennesket er den eneste af sin slags  – de sidste omtrent 30000 år – er der ikke noget, der trænger på fra virkelighedens verden og gør det umuligt for to grupper af væsener (mennesker og elvere f.eks.) at få børn. Hvordan ville tingene have set ud, hvis vi ikke var den eneste slags tænkende, bevidste, humanoide væsener? I alle fald er det interessant, at se fantasy-race opløftet til en kulturel størrelse frem for en biologiske størrelse.

Læs resten af interviewet her.