Rollespil og tegneserier – inspiration, læsestof og det ukendte

Jeg er vokset op i et hjem med bogstaveligt talt tusindvis af tegneserier, jeg har lånt og låner tegneserier på biblioteket til stadighed, og jeg har selv hyldemeter tegneserier stående. Meget få af dem er superhelte-tegneserier, mange er europæiske tegneserier, og en del af dem har aldrig været oversat til engelsk – men de har tit og ofte været inspiration til mit rollespil. I dette og kommende indlæg om rollespil og tegneserier vil jeg fremhæve forskellige albums – nogle kender du allerede, nogle har du aldrig hørt om, og nogle af dem er lettere at finde på dansk end på engelsk (og alt dette udspringer af tegneserieinspirationen, der var og ikke var til Dark Sun rollespillet). Men først lidt om tegneserier. Dernæst noget om tegneserier og rollespils berøringsflader. En del voksne drager den fejlslutning, at hvis det er en tegnefilm, må det være for børn. De drager slutningen ud fra Disneys utallige tegnefilm, og således kom en tidligere kollega til at leje filmen Grave of the Fireflies til hendes to små børn. Det er en god (tegne-)film, men den er aldeles ikke for børn. Fans af japanske tegnefilm ved allerede dette, for når man har set f.eks. Akira, Ghost in the Shell, Paranoia Agent, Princess Monoke, så ved man, at tegnefilm som medie ikke er for børn, kun specifikke film er det.

Når det kommer til tegneserier, kan man opleve det samme. Særligt for amerikanere er der problemstillingerne, at ordet for tegneserier er comics, som refererer til vittighedsstriber, og at superhelte dominerer mediet givende et indtryk af, at tegneserier handler om superhelte, og at tegneserier er useriøse, fordi de er ‘comics’. Termen Graphic Novel er introduceret for at signalere, at tegneserie-mediet kan fortælle alvorlige historier. Det har det gjort på tysk, fransk, dansk i årtier, men det engelske marked er interessant nok bagud. Lige så almindelig Linda & Valentin er for os, lige så fremmed er den for amerikanere (da Christian Petersen startede Fantasy Flight op, begyndte han med import af tegneserier som Linda & Valentin, Splint & Co. og Lucky Luke til det amerikanske marked, men uden succes, Nu er hans brætspilsfirma til gengæld et af de mest succesfulde i USA). Introduktionen af termen Graphic Novel har til gengæld medført en del folk, der specifikt spørger efter graphic novels eller ‘grafiske noveller’ (som det nogle gange fordanskes til) og bliver forskrækkede, når de opdager, at der er tale om en tegneserie.

En tredje kategori er webcomics. I sin enkle form er de bare tegneserier – lange historier, enkeltstående vittighedsstriber – der er udgivet på nettet, og i denne enkle form adskiller de sig ikke fra trykte tegneserier (hvilket også ses af, at tegneserierne let skifter format, så webcomics bliver udgivet i trykt form og vice versa. Andre webcomics bruger internettets uendelige mængder af papir til at inkludere elementer af flash og lignende animeringer, og andre bruger muligheden for at ignorere papirarkets afgrænsninger. Et andet markant træk ved en del webcomics er, at de synes at være uden ende eller bruge enormt lang tid på at fortælle deres historier (Order of the Stick, Sluggy Freelance, Stand Still Stay Silent, Dead Winter (ikke at forveksle med brætspillet Dead of Winter, selvom de har zombier til fælles), Girl Genius), men nogle bliver i det mindste fortalt til ende (Digger). Omvendt er visse trykte tegneserier fortalt meget hurtigt, fordi de skal holde sig inden for et begrænset antal sider (hvilket jeg vender tilbage til med de enkelte albums).

Berøringspunkter mellem tegneserier og rollespil

Rollespil og tegneserier har flere berøringspunkter. De deler genrer, som fantasy (Zanfyrst fra Troy, Jagten på tidsfuglen, Thorgal, Henrik & Hagbard, Hinsides stenen, Dværgenes konge, Ridder Goodwill) og særligt party-based fantasy, hvor en gruppe eventyrere går på missioner (Donjon, m.fl.), eller de deler fiktionsuniverser (tegneseriernene DragonLance, Forgotten Realms, Advanced Dungeons & Dragons, Spelljammer, Dungeons & Dragons har kørt on and off siden slutningen af 1980’erne, cyberpunk-tegneserien Zentak), og der er tegneserierne, der refererer til rollespil (DM of the Rings, Order of the Stick, Knights of the Dinner Table, Goblins), eller de er bygget op som Sværd & trolddom. På dansk kan man blandt andet finde Jumbobog #84: Tågefyrsten vender tilbage; Drøje dage i Job-Junglen – Et spil hvor du selv er taberen (1986) og Hvem dræbte Koch-Robin – et spil om kærlighed og kontanter (1985) samt Jagten på krystalkuglen (1988). I andre tilfælde er tegneserier blevet til rollespil. Der er mange superhelterollespil, hvor nogle bruger DC og Marvel universerne, men også Iron Empires (under titlen Burning Empires), Mouse Guard, Judge Dredd, Atomic Robo, Iron Wood, Star Wars (noget af Star Wars d6 var baseret på tegneserierne til Star Wars), ElfQuest og Teenage Mutant Ninja Turtles (under titlen Teenage Mutant Ninja Turtles & Other Strangeness) har fået rollespil baseret på sig. Ydermere er der rollespil, der til en vis grad forsøger at simulere genren (With Great Power, Toon (ganske vist tegnefilm men alligevel)). Tegneserier har også optrådt i rollespil. Werewolf: The Apocalypse indledtes med en tegneserie af DiTerlizzi, og Vampire: The Masquerade (1st edition) havde en tegneserie løbende nede i det ene hjørne af hver side (dvs. et billede på hver side), mens D&D’s Planescape: Blood War Boxed Set indeholdt en bonustegneserie, og i Teenage Mutant Ninja Turtles and Other Strangeness gengav en lille novelle-historie om de fire turtles hentet andetsteds fra. Derudover bruger rollespil baseret på tegneserier naturligvis også det grafiske materiale fra tegneserierne. I kommende indlæg kommer nogle mere konkrete eksempler på tegneserier og deres inspiration.