[4. december] Lars og spiritisterne

Julekalender for rollespillere

Beretning fra en regionsspilleder

Den nok mest pinlige episode, jeg kan komme i tanke om, er den med Lars. Lars var blevet meget fascineret af okkulte rollespil. Han spillede ethvert rollespil, som havde okkulte over- eller undertoner, om det handlede om spøgelser, vampyrer eller varulve, om engle og dæmoner eller åndemanere og hekse. Der var praktisk taget ikke et system, Lars ikke havde prøvet, og jeg tror, han i en periode spillede med i samtlige kampagner om det okkulte. Han begyndte ligefrem at rode med tarotkort, ikke fordi han troede på det med kortene, men fordi han gerne ville indleve sig mere i rollespillet og skabe en mere autentisk oplevelse. Åhr, der var den igen, den mere ‘autentiske’ oplevelse. Det er det mærkelige ved rollespil, altid er det fiktion, vi arbejder med, altid er man fristet af den uopnåelige realisme. Nåh, men, hvor var jeg? Jo, Lars og hans tarotkort. Nåh, men hverken værre eller bedre, så fandt Lars efter nogen tid en helt ny gruppe at spille med. Han droppede en efter en sine vampyrer, varulve og spøgelser og brugte stadig mere tid med gruppen.

Jeg begyndte at høre klager. Ikke fra Lars, men fra de grupper, han spillede normalt med. Dem af dem, som han stadig spillede med, vel at mærke. De sagde han var ufokuseret og uoplagt, at han ikke skrev referater eller indlevede sig ordentligt i spillet. Som regionsspilleder blev jeg kaldt ind for at tage en samtale med Lars og kontrollere, hvad der foregik. Såh … jeg fik ham ind til en samtale. Han tog standardtestne, han scorede middelmådigt på regelkundskab, elendigt på kampagnekundskab og så videre. Der var ingen tvivl om, at han var ved at falde af på den, og jeg derfor måtte have en samtale med ham.

Så en eftermiddag kommer han ind på kontoret. Han smiler glad over hele låget, og da jeg spørger ind til det, fortæller han, at han skal ud og spille i aften. Det er hans nye gruppe, den som han er så glad for – og som jeg hverken havde hørt om eller modtaget klager fra, ja, faktisk blev jeg i tvivl om, hvorvidt det var en sanktioneret gruppe eller ej – men glad var han, og jeg spurgte derfor som det naturligste ind til gruppen, og hvad de spillede, og hvad han syntes om det. Han fortalte mig, at det var en ret ny gruppe, de kørte systemløst, ret meget semi-live, og de havde typisk spilaften hver 14. dag. Han var deres spilleder. Det var en ret usædvanlig gruppe, fortalte han. Han havde mødt dem nede i boghandlen den ene dag, da han havde søgt mere inspiration til sin seneste karakter, og de var faldet i snak med ham, og det ene førte til det andet, og snart havde han en invitation til spilaften hos dem. Han var blevet inviteret direkte ind i deres kampagne, havde haft en fantastisk spilaften, og ikke længe efter inviterede de ham til at deltage igen, men de ville gerne have ham i deres GM-rolle. Han spurgte efter regler og systemer, men fik at vide, at det brugte de ikke, men at han bare skulle fortsætte i den stil, som han havde haft med sig, da han deltog første gang. Det indvilligede han i, og snart var han deres faste spilleder.

“Men hvad spillede de så?”, spurgte jeg ham om. Der tøvede Lars lidt til at begynde med. Det var ganske vist systemløst, men de havde termer for de fleste ting, og som med mange af disse spil, som bruger deres egne termer – du ved hvert system sin titel for spillederen: Dungeon Master, Storyteller, Animator, Game Master, Referee, Keeper of Lore osv. Her havde han titlen som Medium, og de kaldte deres spilaftener for seancer. Kampagnen fik jeg at vide, var centreret omkring deres karakterer, som var fokuseret på at komme i kontakt med forskellige NPC’ere, som befandt sig på astral plane – det lød meget som Dungeons & Dragons Planescape men uden factions osv. – og Lars’ opgave var at spille alle de forskellige NPC’ere, som de andre spillere ville tale med. Han var vild med det, for han kunne bruge sine tarotkort til at lave NPC’ere med mere eller mindre spontant, og han skulle ikke tænke så meget på plottet, men bare rollespille karaktererne og levere de svar, som spillernes karakterer søgte.

Jeg nænnede ikke at fortælle ham, at hvad der mentes med seancer og medium, men på den anden side, Lars har aldrig fået spillet så meget rollespil og indlevet sig så meget i så mange forskellige NPC’ere, siden han blev spiritisternes spilleder. Jeg har i hvert fald aldrig fået nogen klager fra dem over hans evner som spilleder.

Historien om Operation julegave og om Tom, Anders, Emma, Majken og Bo fortsætter i morgen.