Flod gennem skovRejsen ud til eventyret i Hinterlandet er en del af eventyret i sig selv. Huler og ruiner, som skal udforskes, ligger langt fra civiliserede egne, og der er en rejse på flere dage gennem et viltert landskab. Mange eventyrere har oplevet at fare vild, blive ramt af ulykker eller opleve sære ting på deres rejser, og nogle har brugt deres rejse til at udforske sære hytter, jagte svampe eller besøge ønskebrønde.

Hinterlandet inddrager rejsen som en del af eventyret, og det gøres dels ved et sæt rejseregler (understøttet af at flere karakterer har evner, der påvirker rejsen), og dels ved et sæt mikro-supplementer (Ærinde på rejsen), som lader spillerne introducere ekstra hændelser på færden.

En af hændelserne på rejsen er, at man render ind i et eventyr. Den meget velforberedte spilleder har til dette forberedt et ekstra eventyr, som nu kan inddrages i stedet for det planlagte, men alternativet er at inddrage et mindre eventyr, som man kan lade spillerne tage chancen med. Foreløbigt har det primært været troldehuler (fra appendikset i monsterbogen), der har fungeret som bonus-eventyr, men nu er her de første mini-eventyr, man som spilleder spontant kan trække ind på rejsen og underholde spillerne med. Som med alt andet ekstra indhold må man være opmærksom på, at prisen for dem er tid – ikke kun i fiktionen, hvor en rejse kan blive forlænget med en ekstra dag – men også i spillet, hvor et bonus-eventyr koster spiltid.

Mini-evnetyr

Her er mini-eventyr til Hinterlandet forfattet af Ryan Rohde og undertegnede. Flere er på vej, og du er velkommen til at indsende dine egne.

Du finder mere materiale til Hinterlandet på denne side, og du kan være med i samtalen og udviklingen af Hinterlandet i Hinterlandets facebookgruppe.

Ét svar til “Hinterlandet – Mini-eventyr på rejsen”

  1. […] (Ærinde på rejsen) og ved spilleders brug af mini-eventyr. Vi har tidligere præsenteret fem mini-eventyr (bag linket er 5 styk pdf lige til at laste ned), og her kommer en ny håndfuld forfattet af Tore Bro og tilpasset af undertegnede. Eventyrerne er […]

    Like

Skriv, skriv, skriv

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.

Trending