Brætspil foregår for det meste på bordet mellem folk, hvor farverige plader er anrettet med brikker, kort og andre genstande, der samlet giver et fint visuelt indtryk – men nogle gange gælder det lyden af brætspil – og hvordan lyd spiller en rolle i spillene.
Hotel Mystery er et brætspil, hvor man skal lytte sig frem til spillets ledetråde, som man skal bruge til at finde morderen i spillet med. På skift lader man brikker falde gennem åbningen i toppen af et højhus, og så forsøger man at lytte sig frem til, hvor de lander i tårnet for alt efter hvilken etage, de er endt på, giver det ledetråde.

Witness handler også om gåder og mysterier, men denne gang skal spillerne hviske hver deres ledetråd til sidemanden, og sidemanden skal nu hviske sin egen og den anden spillers ledetråde videre, og sådan vandrer informationerne rundt om bordet, hvorefter man som gruppe skal forsøge at besvare fire spørgsmål så korrekt som muligt. Charmen ligger i, at informationerne ofte er kryptiske, og det kan derfor være svært at regne ud, hvad man skal holde fast i – foruden det helt naturlige benspænd, der kommer i at hviske oplysninger videre, uden at de forvanskes.
Papstinenser er en podcast på dansk om brætspil, hvor der bliver snakket om brætspil, oplevelser med brætspil og brætspils mangfoldighed, og du kan finde de første otte episoder her:
- Kampen mod de udøde – hvor det handler om zombier og brætspil
- Blåt blod & rød-hvide farver – hvor det handler om spillet Among Nobles
- Pap under juletræet – hvor emnet er brætspil i julen og æskeformede gaver
- Tema om Star Wars brætspil – her gælder det en række forskellige Star Wars-spil
- Jeg en borg mig bygge vil – lader snakken handle om spil med borge og slotte
- Fastaval of Love – omhandler kongressen Fastaval og spillet Fog of Love
- Hemmelige skatte – er en episode om oversete spil
- Moderne klassikere – tager fat i Ticket to Ride og Settlers fra Catan
Lyt med og få del i de mange sjove oplevelser, der er om brætspil – og bliv inspireret til at prøve noget nyt eller anderledes.
Jeg er just begyndt at lytte til Papstinenser og nået til Fastaval of Love (som ikke var 2015 på trods af FoL, men i 2001(?)).
Det er godt. Hvorfor er Peter kun med hveranden gang?
LikeLike
Peter skulle gerne være med oftere end hver anden gang, husker jeg ret. Han er en fast del af vores stab, men han har været forhindret i at deltage ved et par optagelser.
Tak for rosen 🙂
LikeLike