Det er tid at kigge på, hvordan det står til med med mine kickstarter-projekter. Sidst jeg kiggede på dem, var tilbage i maj måned, og der er kommet nye gevinster til siden da.
Forsinkelser har desværre været kodeordet for flere af mine kickstarter-projekter, og selvom det er normen, at man skal forvente forsinkelser, kan det stadig være træls at sidde og vente på de spændende projekter, som der er blevet kastet penge efter.


Forsinket var rollespillet Coriolis – Mörkret mellan stjärnorna, men det er ankommet, og det ser virkelig fint ud. En æske med to tykke, indbundne bøger i farvetryk, et sæt terninger, plancher med oversigter over rumskibe og rumstationer, en blok med karakterark og dertil en bunke pdf’er til at supplere spillet med. Det er flot, har et spændende regelsystem, og jeg glæder mig til at fortælle mere om det – og endnu mere til forhåbentlig at prøve at spille det.
Den glædelige overraskelse er brætspillet Scythe, som i sin Collector’s edition er et stort, flot spil med metalmønter, ekstra stor spilleplade og andet lækkert lir, og så ankom det helt usædvanligt før tid. Et brætspil om mellemkrigstidens Østeuropa, hvor hærførere med deres steampunk mechs forsøger at komme til magten, og det alt sammen akkompagneret af Jakub Rozalskis fantastiske malerier.

Forsinket både under produktionen og under fragten er Mare Nostrum – Empires, som kommer med en masse mini-udvidelser indbygget, opgraderede brikker og andre lækre bonus-elementer til spillet, som er følgen af en vellykket kickstarter. Spillet er fortsat undervejs, hvad det har været de sidste mange uger, og projektmagerne er pludselig blevet mage vage eller fraværende i deres kommunikation. Dog kun 10 måneder over tid, og desværre i handelen, førend det når frem til backerne (samme folk stod også bag Fief – France 1429, og også der var der problemer med deadlines, så det er lidt tvivlsomt, hvad de har draget af erfaringer).

Forsinket og udkommer nok ikke er rollespillet Alas Vegas (James Wallis helt synes at have skrinlagt projektet og nægter at kommentere på det, og det er nu tre år over deadline), også forsinket er Burning Suns (som blot mangler enkelte komponenter fra at være færdig, så forhåbentlig til efteråret), samme gælder Blades in the Dark (som nok udkommer på et tidspunkt, hvis John Harper på et tidspunkt holder op med at redigere i dokumentet i stedet for at afslutte det; pdf er i det mindste udsendt), foruden Marmoreal Tomb Campaign Starter (hvor hovedfatteren pludselig blev indlagt og var døden nær; der arbejdes på projektet, men uden nye deadlines), og Lovecraftesque (udkast er udsendt til backers, men deadline er udskudt). Flere projekter er undervejs, men deres deadlines er endnu ikke nået. Af kommende projekter, som har meldt forsinkelser, før deres deadline er indtrådt, er 7th Continent og Fog of Love – men hvor meget det vil tiden vise.
Læren er, at man skal væbne sig med tålmodighed, hvis man støtter kickstarter-projekter, og man skal acceptere markante forsinkelser på op til halve og hele år. Til gengæld får man brætspilsprodukter ind af døren, som er lidt mere pimpede, lidt mere lækre eller lidt mere specielle, og rollespilsprodukter, som ikke sådan lige til at finde andre steder.
Venter på Paranoia RPG der kommer digitalt her til August, og som kommer i fysisk form sep/okt. med en leveringsdato der hed Juni sidste år(de havde ikke first draft klar til kickstarten i Dec/januar, så ved ikke hvordan de troede de kunne designe, skrive, redigere, layoute, trykke og sende et rollespil på 5-6 måneder o.O Det er jo svært selvom manuskriptet havde ligget færdigt. Og sandt nok, det tog omkring 1½ år.
Så får jeg også 30 rumdværge, 10 elite og 5 monster dværge, 2 tanks og en 1 trike, samt 2 walkers og artelleri når min Warpath Pledge kommer I sep/oktober, hvor jeg også får en anden KS med 5 seje apokalyptiske motorcykel dværge! Sejt.
Det er vidst jeg det jeg venter på lige nu.
LikeLike
Lille update på noget andet. 7th Sea 2nd Edition er lige udkommet som fysisk bog, ca. to måneder før tid. Har min bog og alt muligt.
LikeLike
@Troels: Paranoia er lidt en ‘provokation’ for os, der har backet Alas Vegas – men det har vi været på før – med James Wallis mere travlt optaget af Paranoia end af Alas Vegas. Det er siden ikke blevet bedre af, at FFG har annonceret udgivelsen af den nye The Extraordinary Adventures of Baron von Munchausen, som sandsynligvis også har forsinket Wallis’ arbejde yderligere (og så lidt ekstra tarveligt bliver det, at han i sin tid lovede alle sine Alas Vegas-backere som undskyldning for forsinkelsen af sit projekt en kopi af det nye von Munchausen rollespil). I det mindste lader det til, at I faktisk får jeres Paranoia-rollespil.
@Søren: Det var en glædelig nyhed. Det er sjældent at ting kører så godt på skinner for en kickstarter.
LikeLike
Det er vist også fåtalet der har 1+ mil. at rykke rundt med.
LikeLike
Der er ikke mange kickstartere i den størrelse, men det har desværre ikke garanteret, at spillene kommer ud til tiden, og endnu sjældnere før tiden – men Wick plejer at være en produktiv forfatter, så jeg er ikke overrasket over, at meget af det allerede er klar før tid.
LikeLike
Jaeh, jeg glæder mig også til Lovecraftesque udkommer for jeg har også backet det 🙂
Har du læst pdf’en til det indtil videre? Og har du nogle tanker om det?
LikeLike
Jeg har ikke kigget andet end overfladisk på PDF’en. Det ser interessant ud, men jeg venter til jeg har det fysiske produkt – jeg har en håndfuld andre rollespil jeg også skal have kigget på. Sidder med Coriolis, CoC 7th og lidt andre småting, jeg gerne vil fortælle om.
LikeLiked by 1 person